Hvad sker der med udøbte børn?

Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.
(Kolossenserne 2,8)

Jost Ammans: Træet til kundskab om godt og ondt.
Dødstræ
Dante i skærsilden, syvende sang, 31-32:
"sammen med de uskyldige børn, bidt af Dødens tænder".
Dante i Skærsilden

Et af de steder, hvor kirken stadig har greb i folket, er ved dåben

Som bekendt er der i Helvede spædbørn mindre end et fingerspand lange (Jean Calvin). Derfor lader de fleste danskere præstemagikeren dryppe lidt vand på hovedet af deres børn.

Dybest set er det noget pjat at døbe spædbørn til syndernes forladelse. Spædbørn burde være uskyldige, men sagen er, at den katolske kirke i det 4-5 århundrede opfandt Arvesynden, ifølge hvilken alle mennesker (selv nyfødte børn) er syndefulde pga. eventyret om Adam, Eva, den talende slange og det magiske træ.

Mennesket er altså født syndigt — og derfor gælder det om at få børnene døbt, inden de dør og havner i Helvede for deres synder. Men hvad sker der så med børn, der dør inden dåben? Hvad sker der med dødfødte børn? Hvad sker der med børn, der bliver aborteret (spontant eller provokeret)? Hvad sker der med de befrugtede æg, der ikke sætter sig fast i livmoren? Livet starter jo ved undfangelsen, ikke sandt?

Eftersom det er kirken, der har opfundet Arvesynden og barnedåben, er det også kirken, der må besvare disse spørgsmål.

Katolikker

I Den Guddommelige Komedie møder Dante Vergil og andre ædle hedninge i Helvedes første kreds, Limbo.
Dante i Limbo

Augustinus af Hippo, manden der opfandt Arvesynden, hævdede, at børn, der døde udøbte — uden anden synd end Arvesynden — havnede i Helvede, men at de dog fik en mildere straf end de mennesker, der selv havde syndet.

Augustinus' modstander var pelagianerne, der mente, at mennesket havde en fri vilje, og som fornægtede Arvesynden og nødvendigheden af dåben. Slagsmålet blev vundet af Augustinus, der fik ophøjet sine tanker til dogma på koncilet i Karthago i år 418. Dogmet blev bekræftet 1.000 senere på koncilet i Firenze, 1439 (se link nederst på siden). Her vedtog man entydigt, at udøbte mennesker havner direkte i Helvede til deres straf, men at de dog ikke får den samme smerte, som de "rigtige" syndere:

Helvede - inden onsdag 28 juli 1999.
Helvede

Session 6 - 6 juli 1439

[…] But the souls of those who depart this life in actual mortal sin, or in original sin alone, go down straightaway to hell to be punished, but with unequal pains. […]

(Koncilet i Firenze, 1439, se link forneden. NB: "Original sin" er engelsk for Arvesynden)

I mellemtiden — i det 13. århundrede — havde teologer som Thomas Aquinas fundet på, at udøbte spædbørn ikke havnede i selve Helvede, men i Limbo. Limbo er en mildere underafdeling af Helvede, hvor børnene er i en "tilstand af naturlig lykke", men hvor de er udelukket fra Guds tilstedeværelse. Ja, da man alligevel var i gang, opfandt man to limbo'er: Limbus Infantium for de udøbte børn og Limbus Patrum for de gode mennesker, der havde været så uheldige at have levet, før Jesus kom til jorden (billedet til venstre).

Sådan fungerede det i mange hundrede år — indtil den ufejlbarlige Benedikt XVI den 19. april 2007 afskaffede Limbo (se link nederst på siden). Det var ikke overraskende i sig selv, eftersom Limbo teknisk set var en del af Helvede, og den forrige ufejlbarlige pave, Johannes Paul II, allerede havde afskaffet Helvede onsdag 28 juli 1999.

Limbus Infantium er ikke længere et faktum, men bare en "teologiske hypotese" (den ufejlbarlige pave glemte desværre at fortælle, hvad der er sket med Limbus Patrum). Den katolske Kirke går nu i stedet ud fra, at de udøbte børn bliver reddet af den milde og nådige Gud, der ønsker at redde alle (1. Timotheus 2,3-4).

1. Timotheus 2,3: Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser,
1. Timotheus 2,4: som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.

Hvilket selvfølgelig rejser spørgsmålet om, hvorfor man så overhovedet behøver at døbe spædbørn.

Baptister

Jesus' dåb
Ravenna, 6. århundrede
Jesus døbes

Vask dine synder væk med Jesus Baptister tror ikke på Arvesynden, og har derfor ikke noget forklaringsproblem med børn, der dør udøbte. I stedet opererer man med en "Age of Accountability": Børn skal være modne nok til selv at vælge at blive døbt. Hvis børnene dør inden denne alder, bliver de automatisk frelst. Dåben er i øvrigt ikke i sig selv nødvendig for frelsen, men er kun et offentligt vidnesbyrd om, at man har angret sine synder og accepteret Jesus som ens personlige frelser.

Det smarte ved denne "Age of Accountability" er dels, at der ikke står noget om den i Bibelen, og dels at denne alder er individuel. Hvis børnene dør, inden de er blevet døbt, kan man trøste sig med, at de nok ikke havde nået deres "Age of Accountability".

Teoretisk set kunne et barn dø i de dage, der går, fra han/hun har nået sin "Age of Accountability", til dåben rent faktisk sker. Derfor vi må stole på, at alle børn bliver reddet af den milde og nådige Gud, der ønsker at redde alle (1. Timotheus 2,3-4).

Hvilket igen rejser spørgsmålet om, hvorfor man så overhovedet behøver at døbe børn.

Lutheranere

Leonardo da Vinci. Jesus og Johannes Døberen som børn (90 KB).
Jesus og Johannes Døberen

Herhjemme er "vi" lutheranere — det står selv i Grundloven — og lutheranere har aldrig kunnet bestemme sig til, om de vil være rigtige protestanter eller "reformerede katolikker".

Limbo forsvandt fra de danske kirker efter Reformationen sammen med afladsbreve, konfirmation, pavens ufejlbarlighed, farvet røg, helligt vand, fiskehatte osv. osv., men desværre beholdt man Arvesynden. Som der står i Den Augsburgske Bekendelse (se link nederst på siden):

Art. 2 - Arvesynden

Ligeledes lærer de, at alle mennesker som fødes på naturlig måde, efter Adams fald fødes med synd, det vil sige uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begærlighed, og at denne arvelige sygdom eller brøst i sandhed er synd, som virker fordømmelse, og som også nu medfører evig død for dem, der ikke genfødes ved dåben og Helligånden.

De fordømmer pelagianerne og andre, som siger, at arvesynden ikke er synd, og som for at forringe æren af Kristi fortjeneste og hans velgerninger påstår, at et menneske kan retfædiggøres over for Gud ved fornuftens egne kræfter.
(Den Augsburgske Bekendelse)

The Holey Ghost.
Casper

Altså: Arvesynden findes og medfører evig død (dvs. Helvede), med mindre man bliver døbt. Som Martin Luther skriver i sin Katekismus: »[…] den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster […]«

Den Augsburgske Bekendelse fordømmer også pelagianerne - dvs. dem Augustinus havde kæmpet imod 1.100 år forinden, og som mente, at dåben ikke var nødvendig for frelse.

Videre om dåben:

Art. 9 - Dåben

Om dåben lærer de, at den er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes gennem dåben, og at børn skal døbes, for at de ved at frembæres ved dåben for Gud kan blive taget til nåde af Gud.

De fordømmer gendøberne, som misbilliger barnedåben og påstår, at børn frelses uden dåb.
(Den Augsburgske Bekendelse)

Igen: Dåben er nødvendig for frelse. Den Augsburgske Bekendelse retter også et udfald mod gendøberne — de baptister, der ikke anerkendte barnedåben, men praktiserede trosdåb og derfor gendøbte folk, der var tvangsdøbte som spæde.

Uden dåb (og drukning af den gamle Adam) er Jesus tvunget til at smide de stakkels små børn i Helvede. Derfor befalede Christian d. 5's Danske Lov fra 1683 under streng bødestraf, at børnene skulle døbes inden 8 dage (horeunger og frilleunger skulle dog døbes senere på dagen, end "de ægte børn"). Børnene blev båret frem i de kolde, uopvarmede kirker, uanset hvor syge og svage de var — ja, jo mere syge og svage de var, jo mere hastede det naturligvis med at få dem døbt (og at få druknet den gamle Adam):

Christian Femtis Danske Lov, 2 bog, 5 kapitel
Christian Femtis Danske Lov

2 Bog, 5 kapitel, 6 artikel

Hvo som lader sine Børn ligge udøbte uden Kirken over otte Dage / efterat de ere føde / skal have forbrut tyve Lod Sølv
[…]
Dersom Børnene ere svage / have hver Christne Forældre saadant tilbørlig i Agt at tage / at ingen Saligheds Middel bliver ved nogen Forsømmelse efterlat.
(Christian Den Femtis »Danske Lov« af 1683)

Hjemmedøbning var en mulighed, men hvis det værst tænkelige skete — at man ikke nåede at drukne den gamle Adam, før barnet døde — skulle forældrene "stande aabenbarlig Skrifte" — det vil sige, bekende deres forseelse i kirken foran hele menigheden og grædende bede menigheden om tilgivelse, før præsten gav dem syndsforladelse:

2 Bog, 5 kapitel, 7 artikel

Forsømme Forældrene at lade Barn komme til Daaben / og det uden Daab bortdøer / da stande de aabenbarlig Skrifte / som derudi ere skyldige
(Christian Den Femtis »Danske Lov« af 1683)

Konfirmation og håndspålæggelse.
Blyindfattet rude

Jesus' ord er klare nok:

Johannes 3,3 Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige."
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 3,5 Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.

Det er ikke nok at være født — man skal "fødes på ny". Ingen dåb - ingen Himmel. Bibelen lærer os jo netop, at spædbørn er syndefulde:

Salme 58,4 De ugudelige er frafaldne fra fødslen, løgnerne er vildfarne fra moders liv.

Salme 51,7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.

Lutheranere har som sædvanligt sat sig mellem to stole. Man holder fast i katolsk dogma som Arvesynd og drukning af den gamle Adam; man kasserer Limbo, men beholder Helvede, selv efter at den Katolske Kirke har droppet det; man insisterer på, at livet begynder ved undfangelsen; man dropper 5 af de 7 katolske sakramenter, men beholder Dåbens Sakramente; man holder fast i, at dåben er nødvendig for frelse, men man afviser afladsbreve, dødsmesse og dåb via stedfortræder. Den uundgåelige konklusion er, at udøbte spædbørn, dødfødte børn, aborter og befrugtede æg havner i Helvede til evig tortur. Det forklarer de hårde straffe i Chr. 5's Danske Lov.

Det er selvfølgelig ikke det svar man får, hvis man spørger den lokale præst. Han/hun vil mumle lidt i skægget om den milde og nådige Gud, der ønsker at redde alle (1. Timotheus 2,3-4).

Hvilket igen rejser spørgsmålet om, hvorfor man så overhovedet behøver at døbe spædbørn.

 
Guds hånd

Læs evt. hvad Bibelen siger om barnedåb og om Arvesynden.

Eksterne Links

Yderligere information