Vi kender alle historien om de ti bud, hvordan Moses (i skikkelse af Charlton Heston) kommer ned med Loven, der er skrevet på stentavler med Guds egen finger. De Ti Bud, der simpelthen er noget af de klogeste, en stammegud nogensinde har sagt til en flok gedehyrder i bronzealderen — og så videre — og så videre.
Når nu De Ti Bud er så vigtige, skulle man tro, de stod et prominent sted i Bibelen — måske endda på forsiden, men den overraskende sandhed er, at det er svært overhovedet at finde De Ti Bud i Bibelen.
For det første står De Ti Bud to forskellige steder i Bibelen, og disse er selvfølgelig i modstrid med hinanden. Hvis man læser historien om, hvordan Gud gav jøderne de 10 bud, opdager man, at der findes et tredje sæt. Dette sæt er fuldstændigt forskelligt fra dem, som folk normalt ønsker at hænge op i skoler og retsbygninger, og disse er oven i købet de rigtige Ti bud.
For det andet er det stadig sin sag at læse den lange svada igennem og afgøre, hvad der er bud,
og hvad der ikke er bud. De skal stadig redigeres og omfortolkes.
Og hvordan kan man så vide, om man redigerer rigtigt? Det kan man heller ikke, og
resultatet er, at katolikker,
lutheranere, protestanter,
oldtidens jøder og
moderne jøder har hvert sit bud på De Ti Bud.
Se evt. denne fikse tabel
og de ti, elleve, tolv Bud i Texas.
For det tredje er det svært at se noget klogt i Ti Bud, der accepterer slaveri. Slaveri nævnes faktisk 3 gange i løbet af De Ti Bud. Se selv. De Ti Bud er også grotesk kvindetrykkende, selvom de forskellige varianter af De Ti Bud ikke kan blive enige om, hvorvidt kvinder er andenrangs mennesker eller førsteklasses ejendom. Se selv.
Lyder det forvirrende? Så lad os trøste os med, at selv Jesus ikke kunne finde ud af det.
Lad os nu se nærmere på:
Uden for denne sektion:
Konklusion: De Ti Bud er en frygtelig gang vås; enhver klovn kunne lave en bedre liste på ti minutter.