De Ti Bud og deres Straf

Som bekendt er De Ti Bud noget af det mest intelligente en stammegud nogensinde har sagt til en flok gedehyrder i bronzealderen.

Det er mindre kendt, at budene ikke kommer i tilfældig rækkefølge — de er sorteret efter, hvor streng straffen er. Straffen går fra folkemord over dødsstraf til kølig afstandtagen.

Forbrydelse og Straf

Bibelsk farveskala. Din guide til De Ti Bud
Forbrydelse	Niveau	Straf
1. Du må ikke have andre guder	Kritisk	Folkemord (inklusive børn og dyr)
2. Du må ikke misbruge Guds navn	Højt	Dødsstraf
3. Du skal holde hviledagen hellig
4. Du skal ære din far og din mor
6. Du må ikke bryde ægteskabet
5. Du må ikke slå ihjel	Forhøjet	Dødsstraf med mange forbehold
7. Du må ikke stjæle	Forsigtigt	Bøde - sjældent dødsstraf
8. Du må ikke vidne falsk mod din næste	Lavt	Misbilligelse
9. Du må ikke begære din næstes hus
10. Du må ikke begære din næstes hustru, ansatte, husdyr eller andet, som er hans
Luther's bud er taget fra Lutherdansk.dk: Martin Luther's Ti Bud (Eksternt link). Jeg har dog placeret det sjette bud før det femte. Farveskalaen er taget fra legetøjet til højre.

Allerførst skal vi gøre os klart, at Bibelen indeholder mange bud — helt nøjagtigt er der 613 bud fordelt på 248 påbud og 365 forbud — og der er strenge straffe for at bryde ethvert af Guds bud:

3 Mosebog 26,13 Jeg er Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten, så I ikke skulle være trælle for dem; jeg brød jeres åg og lod jer gå med rank ryg.
3 Mosebog 26,14 Men hvis I ikke hører på mig og ikke følger alle disse befalinger,
3 Mosebog 26,15 hvis I forkaster mine love og vrager mine retsregler, og ikke følger alle mine befalinger, men bryder min pagt,
3 Mosebog 26,16 da vil jeg til gengæld gøre sådan ved jer: […]
[.. .. ..] [...]
3 Mosebog 26,27 Hvis I alligevel ikke hører på mig, men stadig trodser mig,
3 Mosebog 26,28 vil også jeg vise jer trods i vrede og tugte jer syvdobbelt for jeres synder.
3 Mosebog 26,29 I skal æde kødet af jeres egne sønner og døtre.

5 Mosebog 28,15 Men hvis du ikke adlyder Herren din Gud og omhyggeligt følger alle hans befalinger og love, som jeg giver dig i dag, så skal alle disse forbandelser komme over dig og nå dig:
[.. .. ..] [...]
5 Mosebog 28,49 Herren skal rejse et folk fra det fjerne imod dig; fra jordens ende kommer det, ligesom ørnen, der slår ned, et folk, hvis sprog du ikke forstår,
[.. .. ..] [...]
5 Mosebog 28,52 Det skal belejre dig i alle dine byer, indtil dine høje, stejle mure, som du satte din lid til, er faldet i hele dit land. Ja, det skal belejre dig i alle dine byer overalt i det land, Herren din Gud har givet dig,
5 Mosebog 28,53 så du æder frugten af dine moderliv, kødet af dine sønner og døtre, som Herren din Gud har givet dig, i den nød og trængsel, din fjende forvolder dig.

5 Mosebog 17,12 Men den mand, som handler selvrådigt og hverken vil lytte til præsten, som forretter tjeneste dér for Herren din Gud, eller til dommeren, den mand skal dø. Du skal udrydde det onde af Israel.
5 Mosebog 17,13 Og hele folket skal høre om det og blive bange, så ingen længere handler selvrådigt.

Straffen for at bryde et hvilketsomhelst af Guds 613 bud er altså, at blive tvunget til at spise sine egne børn og blive henrettet bagefter.

1. Du må ikke have andre guder

Den allerværste forbrydelse er naturligvis, at man dyrker andre guder. En værre forbrydelse kan ikke tænkes! Tænk, hvis folk begyndte at betale tiende til alle mulige konkurrerende guder i stedet for til Folkekirken, så døde præsten da af sult.

5 Mosebog 13,13 Hvis du hører, at der i en af dine byer, som Herren din Gud giver dig at bo i,
5 Mosebog 13,14 har været ondsindede mennesker fra dit eget folk på færde, der har bragt indbyggerne i deres by på afveje og sagt: »Lad os gå hen og dyrke andre guder,« guder som I ikke før har kendt,
5 Mosebog 13,15 da skal du undersøge og efterforske det grundigt og forhøre dig om det. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at denne afskyelige handling har fundet sted hos dig,
5 Mosebog 13,16 skal du hugge indbyggerne i den by ned med sværd; med sværdet skal du lægge band på den og på alt, hvad der er i den, også på dyrene.
5 Mosebog 13,17 Og alt byttet fra byen skal du samle på torvet, og så skal du brænde byen sammen med alt byttet som et heloffer til Herren din Gud; den skal være en evig ruinhøj og må ikke genopbygges,

Hele byen med alle mennesker skal hugges ned og ofres til Gud, efter at de er blevet tvunget til at spise deres egne børn (3 Mosebog 26,27-29, 5 Mosebog 28,15-53). Selv dyrene skal straffes for at være vantro, men dyrene skal formentlig ikke tvinges til at spise deres egne unger først (i tvivlstilfælde, spørg din lokale præst eller imam).

2. Du må ikke misbruge Guds navn.

Du må ikke misbruge Guds navn. Det er det kun præsterne, der må; for os andre er der dødsstraf.

3 Mosebog 24,16 Den, der bespotter Herrens navn, skal lide døden; hele menigheden skal stene ham. Hvad enten det er en fremmed eller en af landets egne, skal han lide døden, fordi han bespottede navnet.

5 Mosebog 18,20 Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at sige, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø!"

Martin Luther skriver om dette bud i sin Lille Katekismus: »Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bander, sværger, udøver magi, lyver eller snyder i hans navn, men i al nød påkalder, beder, lover og takker hans navn.«

Enhver, der siger "Gud fader bevares", "ved Gud", "Gud hjælpe mig", "s'gu", "gudskelov" eller "åh, Gud", skal tvinges til at spise deres egne børn, inden de henrettes.

I Det Nye Testamente får vi sågar at vide, at det at spotte Helligånden (der er den samme som Gud), er den eneste utilgivelige synd, så folk, der misbruger Guds navn, kan ikke længere nøjes med at blive tvunget til at spise deres egne børn og blive slået ihjel — de skal også brænde i Helvede.

Markus 3,28 Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter.
Markus 3,29 Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd."

3. Du skal holde hviledagen hellig

2 Mosebog 35,2 I seks dage må der udføres arbejde, men den syvende dag skal være hellig for jer; I skal holde fuldstændig hvile for Herren. Enhver, der udfører arbejde på den dag, skal lide døden.

Moses fik sågar engang direkte ordre fra Gud om at dræbe en mand, der havde samlet brænde på hviledagen.

4 Mosebog 15,32 Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen.
4 Mosebog 15,33 De, der traf ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og hele menigheden.
4 Mosebog 15,34 De holdt ham i forvaring, for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham.
4 Mosebog 15,35 Herren sagde til Moses: »Manden skal lide døden! Lad hele menigheden stene ham uden for lejren.«
4 Mosebog 15,36 Så førte de ham uden for lejren og stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.

Enhver, der arbejder på en søndag, selv politifolk, læger, sygeplejersker og soldater, enhver, der samler et par grene til kaminen, skal straffes ved at blive tvunget til at spise deres egne børn, inden de bliver henrettet.

Muslimer, der holder hviledag om fredagen, skal tvinges til at spise deres egne børn, inden de bliver henrettet.

Jøder, der holder hviledag om lørdagen, skal tvinges til at spise deres egne børn, inden de bliver henrettet.

4. Du skal ære din far og din mor

Hermed forlader vi de bud, der handler om menneskets forhold til Gud, og går over til de bud, der handler om menneskernes indbyrdes forhold. Det vil sige, næsten — for forældrene er Guds repræsentanter på Jorden, og Gud er naturligvis forældrenes Gud. Straffen for ikke at ære sine forældre er derfor præcis den samme som for ikke at ære Gud. Se evt. hvad Bibelen siger om børne-opdragelse.

De Ti Bud antyder selv kraftigt, hvad der sker, hvis man ikke følger dette bud:

2 Mosebog 20,12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.

5 Mosebog 21,18 Hvis en mand har en genstridig og trodsig søn, der ikke vil adlyde sin far og mor og heller ikke vil rette sig efter dem, selv om de straffer ham,
5 Mosebog 21,19 skal hans far og mor gribe ham og føre ham til byens ældste i byporten.
Et stykke med Bart

5 Mosebog 21,20 De skal sige til de ældste: »Vores søn her er genstridig og trodsig, han vil ikke adlyde os, han er en frådser og dranker.«
5 Mosebog 21,21 Alle mændene i hans by skal så stene ham til døde. Du skal udrydde det onde af din midte. Hele Israel skal høre om det og blive bange.

Du skal adlyde dine forældre, selvom de modsiger sig selv, selvom de tæver og misbruger dig, selvom du bliver 70 år, og dine forældre har fået Alzheimer og senildemens, skal du adlyde dem. Hvis du ikke gør det, må du æde dine egne børn, inden du bliver slået ihjel.

Og hvis nogen tror, at Jesus har ophævet Moseloven, så må de tro om igen. Det var faktisk et af de bud, Jesus fremhævede:

Matthæus 15,3 Men han svarede dem: "Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?
Matthæus 15,4 For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'
Matthæus 15,5 Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave!
Matthæus 15,6 så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.

Jesus kritiserede farisæerne for at "sætte Guds ord ud af kraft", og her tænkte han ikke på småting som at spise rejer og flæskesteg. Næ, de bud, som han mente, at farisæerne skulle holde, var netop »'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden«.

6. Du må ikke bryde ægteskabet

Jeg har placeret forbuddet mod hor før forbuddet mod mord. Her følger jeg Filon af Alexandria (10 f.Kr. - ca. 45 e.Kr.), der tydeligt forklarer, hvorledes hor nævnes før mord, fordi hor er den største forbrydelse, der kan begås mod mennesker (se evt. Filons egen forklaring om De Ti Bud).

Paulus bruger samme rækkefølge i Romerbrevet, Jesus bruger samme rækkefølge i Lukasevangeliet — og i Markusevangeliet i gamle Bibler. Det samme gælder 2 Mosebog i den græske teksttradition Septuaginta.

Romerne 13,9 Budene: "Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: "Du skal elske din næste som dig selv."

Lukas 18,20 Du kender budene: 'Du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke begå drab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!'"

Markus 10,19 Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke tale falsk Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder.
(Bibel fra 1897)

Og rent faktisk har Filon, Paulus og Jesus ret: Straffen for hor er ifølge Bibelen større end for mord. Straffen for hor er dødsstraf for begge parter:

3 Mosebog 20,10 Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands hustru, skal han lide døden, både manden og kvinden, som bryder ægteskabet.

I modsætning til mord, der ofte kunne undskyldes (se næste bud), er der ingen undskyldninger for hor, og det kræver to liv at sone denne forbrydelse (efter at de er blevet tvunget til at spise deres børn).

Advarsel: Ifølge Jesus' Bjergprædiken er det ægteskabsbrud at "kaste et lystent blik" på en kristen mands kone (Mattthæus 5,27-28), eller at lade sig skille eller at blive gift med en fraskilt kvinde (Mattthæus 5,32). Hvis du kommer til at kigge på en kristen mands kone — på gaden eller i fjernsynet — eller hvis du bliver skilt, skal du tvinges til at æde dine egne børn, før du bliver henrettet.

Matthæus 5,27: I har hørt, at der er sagt: 'Du må ikke bryde et ægteskab.'
Matthæus 5,28: Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.

Matthæus 5,32:Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

5. Du må ikke slå ihjel

Når det gælder små forbrydelser som drab, er Bibelen anderledes forstående. For det første er der naturligvis ikke dødsstraf for at dræbe slaver, børn, vantro, fremmede og andre undermennesker. For det andet har Bibelen forståelse for, at man "kan komme til" at slå folk ihjel.

Derfor har Gud arrangeret, at der er blevet afsat seks tilflugtsbyer, hvor mordere kan flygte til — uden at skulle æde deres egne børn først:

4 Mosebog 35,6 De byer, I giver levitterne, skal være de seks tilflugtsbyer, I udpeger til, at drabsmænd kan flygte dertil, og ud over dem skal I give 42 byer.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 35,11 skal I udvælge jer nogle byer, der skal være tilflugtsbyer for jer. En drabsmand, der uforsætligt har slået nogen ihjel, skal kunne flygte dertil.
4 Mosebog 35,12 Byerne skal være tilflugtssteder for jer mod blodhævneren, så drabsmanden undgår at blive dræbt, før han stilles for menighedens domstol.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 35,15 Både for israelitterne og for de fremmede og tilflytterne blandt dem skal disse seks byer være tilflugtssteder, så enhver, der uforsætligt har slået nogen ihjel, kan flygte dertil.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 35,25 Menigheden skal redde drabsmanden fra blodhævnerens hånd og bringe ham tilbage til den tilflugtsby, han var flygtet til. Dér kan han blive boende, til ypperstepræsten dør, han som er salvet med hellig olie.
4 Mosebog 35,26 Men hvis drabsmanden forlader den tilflugtsbys område, hvortil han er flygtet,
4 Mosebog 35,27 og blodhævneren træffer ham uden for tilflugtsbyens område, så kan blodhævneren slå drabsmanden ihjel; der foreligger ikke blodskyld.
4 Mosebog 35,28 Drabsmanden skal nemlig blive i sin tilflugtsby, til ypperstepræsten dør. Først når ypperstepræsten er død, kan drabsmanden vende tilbage til den jord, han ejer.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 35,32 I må heller ikke tage mod sonepenge for den, der er flygtet til sin tilflugtsby, så han skulle kunne vende tilbage og bo på sin jord, før ypperstepræsten er død.

7. Du må ikke stjæle

Tyveri er en af de mildere forbrydelser. Der er kun dødsstraf, hvis tyven bliver grebet på fersk gerning om natten;

2 Mosebog 21,37 Når en mand stjæler en okse eller et får og slagter det eller sælger det, skal han yde erstatning med fem stykker hornkvæg for en okse og fire stykker småkvæg for et får.
2 Mosebog 22,2b Han skal yde fuld erstatning; hvis han ikke ejer noget, skal han sælges som betaling for det, han har stjålet.
2 Mosebog 22,3 Men hvis det, han har stjålet, findes i live hos ham, hvad enten det er en okse eller et æsel eller et får, skal han erstatte det med to for én.
2 Mosebog 22,1 Hvis tyven bliver pågrebet under indbruddet og bliver slået ihjel, foreligger der ikke blodskyld.
2 Mosebog 22,2a Men hvis det sker, efter at solen er stået op, foreligger der blodskyld.

Ellers er der mest bødestraf og foragt (foruden at tyven skal tvinges til at æde sine egne børn og slås ihjel bagefter):

Ordsprog 6,30 Foragter man ikke tyven, når han stjæler for at stille sin sult?
Ordsprog 6,31 Pågribes han, må han yde syvfold erstatning, alt, hvad han har i huset, må han af med.

8. Du må ikke vidne falsk mod din næste

Her kan der være dødsstraf, nemlig hvis man løgnagtigt anklager sin landsmænd for forbrydelser, som der er dødsstraf for.

5 Mosebog 19,16 Når én optræder som falsk vidne mod nogen og anklager ham for en lovovertrædelse,
5 Mosebog 19,17 og de to mænd, der har en retssag, træder frem for Herrens ansigt, for de præster og dommere, som er der til den tid,
5 Mosebog 19,18 og dommerne får sagen grundigt undersøgt, og det så viser sig, at vidnet lyver og har rettet falsk anklage mod sin landsmand,
5 Mosebog 19,19 da skal I gøre mod ham, som han havde planlagt at gøre mod sin landsmand. Du skal udrydde det onde af din midte.
5 Mosebog 19,20 Andre skal høre det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig.
5 Mosebog 19,21 Vis ingen barmhjertighed! Liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod!

Politikere og advokater slipper med at blive tvunget til at æde deres egne børn og at blive slået ihjel bagefter:

9 + 10. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru

Der er ingen specielle regler om begær (bortset fra hustru-begær, som vi nævnte under det sjette bud), så her gælder standardreglerne: Enhver der nogensinde har sagt "bare jeg havde det og det", skal straffes ved at blive tvunget til at æde sine børn og blive slået ihjel bagefter.