De Ti Bud - ifølge Bibelselskabet.
|
|
|
Når de kristne taler om De Ti Bud, mener de som regel dem, der står i 2 Mosebog kapitel 20.
Men Bibelen er fyldt med bud. Helt nøjagtigt er der 613 bud i Mosebøgerne — fordelt på 248 påbud og 365 forbud. Hvordan kan vi så vide, at De Ti Bud i kapitel 20 er de "rigtige" Ti Bud?
Hvis vi kigger i kapitel 20 (billedet til venstre) står der ganske vist "De Ti Bud" i overskriften, men overskriften er jo ikke en del af originalteksten. Det er bare noget, Bibelselskabet har tilføjet. Og hvem siger, at de har ret?
Hvis derimod man kigger i selve Bibelteksten, er der kun et eneste sted, hvor Bibelen selv fortæller, at der er tale om De Ti Bud, og det er først et stykke senere i eventyret (billedet til højre).
Bibelselskabet påstår altså, at De Ti Bud står i kapitel 20, mens Gud selv siger, at vi skal finde budene i kapitel 34.
Hvem skal vi så stole på? Bibelselskabet eller Gud? Det er sandelig ikke let, så lad os se på historien bag De Ti Bud med upartiske briller:
|
I starten af kapitel 20 kommer Gud med 14-18 bud. Så vidt så godt, men i resten af kapitel 20 kommer der flere bud, og den endeløse række af underlige påbud og forbud forsætter i kapitel 21, 22 og 23. Det er først i kapitel 24, at Gud begynder at snakke om nogen stentavler:
2 Mosebog 24,12 Herren sagde til Moses: "Kom op til mig på bjerget og bliv der, så vil jeg give dig stentavlerne med den lov og befaling, som jeg har skrevet ned for at belære dem."
Derefter går Moses op på bjerget, og i kapitel 25 fortsætter rækken af bud og forbud. Gud giver detaljerede bud om alterindretning, præstedragter, præstevielse, design af Pagtens Ark osv. osv., og han fortsætter i kapitel 26, 27, 28, 29 og 30. Først et stykke inde i kapitel 31 tier Gud omsider stille, og nu — først nu — får Moses de lovede tavler:
2 Mosebog 31,18 Da han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger.
Endnu er der ikke nogen, der har sagt noget om nogen Ti Bud, så hvad har der stået på disse to tavler? Hvilke af de utallige bud fra kapitel 20-31 har Gud skrevet med sin finger? I dag kan vi mennesker skrive hele Bibelen på en krystal, og Gud har jo altid været fiks på fingrene — det er trods alt ham, der har skabt DNA, bakterier og virus, og som mægter at sætte det mindste blad på en nælde.
Det ville altså være den nemmeste sag i verden for Gud at skrive hele 2 Mosebog på de 2 tavler. Og teksten fortæller også, at der er skrevet på begge sider af tavlerne: »der var skrevet på begge sider af tavlerne, både forpå og bagpå« (2 Mosebog 32,15).
Men alt det får vi ikke at vide i første omgang. Som bekendt smadrede Moses tavlerne i raseri, fordi folket dansede rundt om guldkalven. Verdens vigtigste kulturarv — det eneste dokument, der nogensinde har været skrevet med Guds egen finger — blev smadret af Moses, uden at nogen andre fik dem at se.
Ingen ved, hvad der stod på disse to stentavler!
Heldigvis lover Gud i kapitel 34, at han vil skrive to nye tavler med samme indhold. :
|
2 Mosebog 34,1 Herren sagde til Moses: "Tilhug to stentavler som de forrige; på dem vil jeg skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste.
Så det er i resten af kapitel 34, vi kan læse, hvad der stod på de oprindelige tavler:
Moses begiver sig op på bjerget med to nye, blanke tavler. Og så kommer der en ordentlig svada. Ligesom da vi fandt Martin Luther's Ti Bud, markerer vi budene med gult, og vi trækker nogle mindre heldige passager frem med rødt.
2 Mosebog 34,11 Hold alt det, jeg i dag befaler dig. Jeg vil drive amoritterne, kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bort foran dig.
2 Mosebog 34,12 Tag dig i agt for at slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i, for at det ikke skal blive en snare for dig.
2 Mosebog 34,13 Deres altre skal I rive ned, deres stenstøtter skal I knuse, deres Ashera-pæle skal I hugge om.
2 Mosebog 34,14 (1) Du må ikke tilbede nogen anden gud, for "Lidenskabelig" er Herrens navn, for han er en lidenskabelig Gud.
2 Mosebog 34,15 Du må ikke slutte pagt med landets indbyggere, for når de horer med deres guder og ofrer til dem, vil de indbyde dig, og du kommer til at spise af deres offer;
2 Mosebog 34,16 og hvis du lader dine sønner gifte sig med deres døtre, og deres døtre horer med deres guder, vil de også få dine sønner til at hore med deres guder.
2 Mosebog 34,17 (2) Du må ikke lave dig støbte guder.
2 Mosebog 34,18 (3) Du skal holde de usyrede brøds fest. Syv dage skal du spise usyrede brød, sådan som jeg har befalet dig, ved festen i måneden abib, for i måneden abib drog du ud af Egypten.
2 Mosebog 34,19 (4) Alt det første, der kommer ud af moderlivet, skal tilhøre mig, det gælder alle handyr af dit kvæg, det førstefødte af okser og får.
2 Mosebog 34,20 Det førstefødte æsel kan du frikøbe med et stykke småkvæg. Vil du ikke frikøbe det, skal du brække halsen på det. Enhver førstefødt blandt dine sønner skal du frikøbe. Tomhændet må ingen se mit ansigt.
2 Mosebog 34,21 (5) I seks dage må du arbejde, men på den syvende dag skal du hvile; selv når der skal pløjes eller høstes, skal du hvile.
2 Mosebog 34,22 (6) Du skal fejre ugefesten med den første afgrøde af hvedehøsten, og frugthøstfesten ved årsskiftet.
2 Mosebog 34,23 Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Gud Herrens, Israels Guds, ansigt.
2 Mosebog 34,24 Når jeg driver folkene bort foran dig og udvider dit landområde, skal ingen tilegne sig din jord, når du tre gange om året drager op for at se Herren din Guds ansigt.
2 Mosebog 34,25 (7) Du må ikke ofre mit slagtoffers blod sammen med syrnet brød, og (8) påskefestens offerkød må ikke ligge natten over.
2 Mosebog 34,26 (9) Det bedste af den første afgrøde af din jord skal du bringe til Herren din Guds hus.(10) Du må ikke koge et kid i dets mors mælk."
|
Derefter skifter Gud mening. Han vil alligevel ikke selv skrive budene ned, men beordrer Moses til at gøre det:
2 Mosebog 34,27 Herren sagde til Moses: "Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel."
Det tager åbenbart Moses fyrre dage og fyrre nætter at hugge disse bud ind i sten, men til gengæld giver den ufejlbarlige Bibel sit ufejlbarlige ord på, at dette er De Ti Bud:
2 Mosebog 34,28 Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne.
Det sidste er vigtigt. Hvis man kigger i kapitel 20 (eller i 5. Mosebog kapitel 5), står der ikke noget i Bibelteksten, om at det her er De Ti Bud. Det er kun i overskriften, der står "De Ti Bud" — det vil sige, vi kun har bibeloversætterens ord for, at disse to kapitler ikke er endnu en tilfældig liste af bud. Derimod fortæller selve Bibelteksten — Guds egne ord — at buddene i kapitel 34 er De Ti Bud.
Vogt Dem for efterligninger!
Opgaven er nu, ligesom med Martin Luther's Ti Bud, at fjerne alt "det grimme" (markeret med rødt) — racisme, folkemord, religionsforfølgelse og gadedrengesprog.
|
Vi fjerner det med folkemordet på »amoritterne, kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne« (vers 11), de er sikkert allesammen døde alligevel. Så sletter vi det dér med ikke at »slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i« (vers 12+15) - det lyder mere som nutidens islamofascister end som en nådig Gud. Så udelader vi det med at rive andre religioners altre og pæle ned (vers 13) - det lyder heller ikke pænt. Og nu hvor vi snakker om pænt, så lad os springe det der over med »de horer med deres guder« (vers 15), »deres døtre horer med deres guder« og »dine sønner til at hore med deres guder« (vers 16) - helt ærligt, hvad er det for et sprog, ham Gud har? Og til sidst fjerner vi det racistiske påbud om ikke at tillade ens sønner at gifte sig med deres døtre (vers 16), samt det brutale bud om at brække halsen på førstefødte dyr, hvis ikke man løskøber dem af kirken (vers 20).
Resten (markeret med gult) deler vi så op i ti små hapser.
De få kristne, der kender til disse Ti Bud, bortforklarer dem med,
at der er tale om "Ti Rituelle Bud", der kun gjaldt for Oldtidens jøder (se link forneden), i modsætning til
Martin Luther's Ti Bud, der er "De Ti Etiske Bud",
der gælder til himmel og jord forgår.
Så er det bare pudsigt, at 3 af buddene går igen: Forbudet mod at dyrke andre guder, forbudet mod at fremstille gudebilleder og budet om sabbatten. Når disse tre bud står i kapitel 20, er de etiske og evindelige, men når de står i kapitel 34, så er de lige pludseligt rituelle og forældede.
Lad os opsummere:
Buddene i kapitel 20 optræder i historien længe før, Pagtens Ark er bygget, og længe før Gud giver Moses de to stentavler. Buddene i kapitel 20 drukner simpelthen i den endeløse række af bud, der vælter ud i de 10 næste kapitler, inden Moses får sine tavler.
Det fremgår af selve teksten i kapitel 34, at de to tavler er De Ti Bud. De andre steder står der kun "De Ti Bud" i overskriften - det vil sige, vi kun har Bibelselskabets ord for, at det ikke er endnu en tilfældig liste af bud.
Moses havde knust de gamle stentavler, inden nogen nåede at se dem,
men vi har Guds personlige æresord på, at de Ti Bud i kapitel 34 er de samme, som stod på de tavler Moses knuste.
Hvis ikke man kan stole på Gud, hvem kan man så stole på?
Selvom Gud skulle tage fejl, kommer vi ikke uden om, at de første stentavler blev knust - uden at andre end Moses havde set dem. De Ti Bud i kapitel 34 er de eneste, menneskeheden nogensinde har set, det var dem, der blev lagt i Pagtens Ark, det var dem, jøderne slæbte rundt i ørkenen i 40 år, det var dem, der var dødsstraf for at kigge på, og det var dem, Gud dræbte 50.070 mennesker for at kigge på.
I det hele taget er det ligegyldigt, hvad der stod på det første sæt tavler, for at at have dikteret de næste to tavler med De Ti Rigtige Bud® siger Gud til Moses: »Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel« (2 Mosebog 34,27).
Konklusion: Dette er de rigtige 10 bud fra stentavlerne fra Pagtens Ark. Det er den eneste liste af påbud og forbud, som Bibelen selv kalder De Ti Bud. Det er på grundlag af disse ord, Gud har sluttet sin pagt.