Jøder, lutheranere, protestanter og katolikker kan ikke blive enige om, hvad De Ti Bud er for nogen.
Jøder, lutheranere, protestanter og katolikker kan ikke blive enige om, hvad De Ti Bud er for nogen.
For at kunne sammenligne de forskellige religioners bud på De Ti Bud, bruger vi Martin Luther's Lille Katekismus. Det er mildt sagt et uheldigt udgangspunkt — oldtidens jødiske Ti Bud havde været langt bedre udgangspunkt — men her i landet er "vi" jo lutheranere, og herfra går vor verden (se evt. denne tabel).
Vi citerer fra 2 Mosebog kapitel 20, og markerer "Luther's Ti Bud" med gult undervejs. Samtidig står der en del mindre pæne ting, som vi markerer med rødt.
2 Mosebog 20,1 Gud talte alle disse ord:
2 Mosebog 20,2 »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.
2 Mosebog 20,3 (1)Du må ikke have andre guder end mig.
2 Mosebog 20,4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.
2 Mosebog 20,5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;
2 Mosebog 20,6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
2 Mosebog 20,7 (2)Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
2 Mosebog 20,8 (3)Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
2 Mosebog 20,9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;
2 Mosebog 20,10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.
2 Mosebog 20,11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.
2 Mosebog 20,12 (4)Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
2 Mosebog 20,13 (5)Du må ikke begå drab.
2 Mosebog 20,14 (6)Du må ikke bryde et ægteskab.
2 Mosebog 20,15 (7)Du må ikke stjæle.
2 Mosebog 20,16 (8)Du må ikke vidne falsk mod din næste.
2 Mosebog 20,15 (9)Du må ikke begære din næstes hus. (10)Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«
Som man ser, skal man selv vælge og vrage for at komme frem til Ti Bud. I vers 2-15 er der 282 ord og 14-15 kommandoer, så det kræver en del kreativ redigering at komme ned på 10 korte Bud (markeret med gult). Og hvis de Ti Bud er så geniale, og Gud er så ufejlbarlig — hvorfor er det så overhovedet nødvendigt at redigere?
Og hvem siger, man skal stoppe ved vers 15? Hvis man fortsatte læsningen, ville man få endnu flere bud:
|
2 Mosebog 20,23 I må ikke lave guder af sølv ved siden af mig, og I må ikke lave jer guder af guld.
2 Mosebog 20,24 Du skal lave mig et alter af jord, og på det skal du bringe dine brændofre og dine måltidsofre, dine får og dine køer. Hvor som helst jeg lader mit navn nævne, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
2 Mosebog 20,25 Men hvis du vil lave mig et alter af sten, må du ikke bygge det af kvadersten. For ved at bearbejde dem med mejsel har du vanhelliget dem.
2 Mosebog 20,26 Du må ikke gå op på mit alter ad trin, for at ikke dit køn skal blottes over det.
Her er masser af bud på De Ti Bud. Sagen er nemlig den, at kapitel 20-23 er én lang opremsning af alle mulige påbud og forbud, der fortsætter i kapitel 25-31. Ingen steder i teksten er der en vejledning til, hvordan man skal pille 10 hapser ud og kalde dem "Ti Bud".
Det eneste der gør vers 2-15 specielle er, at de bliver sagt i starten — inden Moses kommer op på bjerget. Forfatteren har altså trukket disse vers frem — til gengæld undrer man sig over, hvorfor Gud udtaler sine 14-15 allervigtigste bud, mens ingen hører det. Læs mere om historien bag de Ti Bud.
Hvad er det så, man har valgt? Og vigtigere: hvad er det, man har valgt fra?
|
Tre gange i den ovenstående tekst omtales slaver (vers 2, 10 og 15). De Ti Bud indledes med at takke Gud for at have ført Jøderne ud af "trællehuset". Dette er faktisk jødernes første bud, men kristne mennesker springer det over, da det jo netop viser, at Gud taler til en bestemt etnisk gruppe — og ikke til os.
Betyder det så, at Gud forbyder slaveri? Nej, det betyder bare, at Guds folk er et herrefolk, der har ret til at holde alle andre undermennesker som slaver. Slaver nævnes to gange mere: Det Tredje Bud kræver, at slaverne respekterer den jødiske sabbat, og det Tiende Bud fortæller, slaver er ejendom, som man ikke må misunde "sin næste". Det ville være dejligt, hvis der var et bud, der sagde "du må ikke holde slaver", men det findes der ikke. Tværtimod fremgår det tydeligt, at Gud accepterer slaveri. Man skal bare købe sine egne slaver og slavinder istedet for at begære naboens.
Det fremgår også, at kvinder er ejendom: »Du må ikke begære din næstes hustru« (Det Tiende Bud) - der står faktisk "hustru" og ikke "ægtefælle". En mand kunne have flere koner - derfor mener Martin Luther, at huset er vigtigere, og Luther afsætter Det Niende Bud til hus-misundelse. Konerne bundtes sammen med slaver, okser, æsler og andet løsøre i Det Tiende Bud.
Det fremgår også, at Gud »straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn«. Hvad er det for en primitiv tankegang? "Du skal dø, fordi jeg ikke kan lide din oldefar".
Desuden fusker Luther & Co. med oversættelsen af det Tredje Bud. Bibelen siger »Husk sabbatsdagen«, men Luther skriver "Husk hviledagen". Sabbatsdag og hviledag er ikke det samme - f.eks. er sabbatten om lørdagen.
Det værste af det hele er dog, at Luther har sprunget et bud over.