Hvorfor man (ikke) kan stole på Bibelen

Jeg får sjældent besøg af Jehovas Vidner.
Dørhammer

traktat Jehovas Vidner har åbenbart lært, at det ikke kan betale sig at banke på min dør, så i morges lå der i stedet en såkaldt "traktat" i min postkasse. Navnet på traktaten er: "Hvorfor man kan stole på Bibelen" (billedet til venstre, eksternt link forneden).

Jeg citerer Jehovas Vidner med papir-baggrund:

Nogle hævder at Bibelen er upålidelig, og deres synspunkter er blevet meget udbredte. Derfor afviser mange i dag Bibelen som utroværdig.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Nu kan der være ret mange andre grunde til at regne Bibelen som utroværdig. Lad mig i flæng nævne Bibelens anbefalinger med hensyn til slaver, menneskeofringer, børneopdragelse, pædofili, flerkoneri, voldtægt, mad, kvinder, bøsser, lesbiske, ægteskab, abort, tissemænd, menstruation, krig, mord og folkemord, der kun kan kan vække afsky blandt moderne mennesker.

Jesus sagde imidlertid i en bøn til Gud: "Dit ord er sandhed." Og Bibelen selv hævder at være inspireret af Gud. - Johannes 17:17; 2 Timoteus 3:16.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Det står i Bibelen, at Bibelen er ufejlbarlig, fordi Bibelen er Guds ord, fordi det står i Bibelen.
cirkulær logik

Bibelen er sand, fordi Bibelen selv siger det! Selv på dette spinkle grundlag er det nogle ret dårlige argumenter, Jehovas Vidner har fisket frem: Johannes 17,17 er fra et afsnit, Bibelselskabet kalder "Jesu sidste bøn", og det lyder: »Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed«. Hvor står der her, at Bibelen er sand? Newsflash: Det Nye Testamente var endnu ikke skrevet på Jesus' tid.

Med hensyn til Jehovas Vidner's anden henvisning, 2 Timotheus 3,16, er problemet, at Paulus ikke har skrevet 2 Timotheus. Verset skal bevise, at Bibelen er sand, men det er selv et falskneri skrevet under falsk navn.

Til gengæld siger Bibelen andre steder rent ud, at den ikke er skrevet for at sprede fakta, men for at sprede tro:

Johannes 10,38 Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen."

Johannes 14,11 Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.

Johannes 20,31 Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.

Hvad mener du? Er der grundlag for at stole på Bibelen? Eller er det bevist at Bibelen er upålidelig, at den for eksempel er unøjagtig og modsiger sig selv? Modsiger den sig selv?
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Ja, Bibelen modsiger sig selv. Den er faktisk stopfyldt af selvmodsigelser.
Her er et enkelt eksempel: Er Gud krigerisk eller fredelig?

2 Mosebog 15,3 Herren er kriger, Jahve er hans navn.

Romerne 15,33 Fredens Gud være med jer alle! Amen.

Det påstår nogle, men er der nogen sinde en der har vist dig et eksempel?
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Her er et eksempel mere: Hvem var det, der lokkede David til at tælle folket? Gud eller Djævlen? Skabelse

2 Samuel 24,1 Herrens vrede flammede igen op mod Israel, og han lokkede David til at tirre folket og sagde: »Gå hen og hold folketælling i Israel og Juda!«

1 Krønike. 21,1 Satan trådte op mod Israel, og han lokkede David til at holde folketælling i Israel.

Vi har aldrig set et der kunne stå for en nærmere undersøgelse.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Så tager vi et eksempel mere: Blev mennesket skabt før eller efter dyrene?

1 Mosebog 1,24 Gud sagde: "Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!" Og det skete;
1 Mosebog 1,25 Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.
1 Mosebog 1,26 Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."
1 Mosebog 1,27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

1 Mosebog 2,7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
[.. .. ..] [...]
1 Mosebog 2,18 Gud Herren sagde: "Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham."
1 Mosebog 2,18 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn.

Sandt nok kan der i nogle beretninger i Bibelen forekomme noget der ligner uoverensstemmelser.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Det tør siges. Et eksempel mere: Vil Gud straffe folk for deres forfædres synder?

Arvesynden er en straf for andres (Adam og Evas) fejltagelse.
Beham's dødstræ

2 Mosebog 34,7 Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn."

5 Mosebog 24,16 Fædre må ikke lide døden for deres sønners synd, og sønner må ikke lide døden for deres fædres synd. Kun for sin egen synd skal man lide døden.

Men det skyldes som regel kun at man ikke kender detaljerne og forholdene godt nok.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

F.eks.: blev skøgen Rahab frelst af tro eller gerninger?

Hebræerne 11,37 I tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med de genstridige, for hun havde modtaget spionerne med fred.

Jakob 2,25 Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej?

Nogle tror for eksempel de har fundet en uoverensstemmelse i Bibelen når de spørger: 'Hvor fik Kain sin kone fra?' De går ud fra at Kain og Abel var de eneste børn af Adam og Eva. Men det viser bare at de ikke har læst beretningen grundigt nok, for Bibelen forklarer at Adam 'blev fader til sønner og døtre'. (1 Mosebog 5:4) Kain kan altså have giftet sig med en af sine søstre eller eventuelt en niece.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Hvad er det for "nogle" der påstår, at Kain ikke havde søstre? Kritikere plejer tværtimod at påpege det latterlige i, at Guds første skabninger var nødt til at gå i seng med deres søstre, når Gud forbyder incest i resten af Bibelen.

3 Mosebog 18,6 Ingen som helst må komme sine kødelige slægtninge nær og blotte deres køn. Jeg er Herren!
[.. .. ..] [...]
3 Mosebog 18,9 Din søsters køn må du ikke blotte, hvad enten hun er din fars eller din mors datter, hvad enten hun er født inden for eller uden for slægten.

Matthæus retter jævnligt teksten for at gøre Jesus ondere mod ikke-jøder.
Ikke jøde

Kritikere som kun er ude på at finde modsigelser, erklærer måske: 'Bibelskribenten Mattæus siger at en officer kom for at bede Jesus om hjælp, mens Lukas siger at han sendte nogle andre for at spørge. Hvem af dem har ret?' (Mattæus 8:5, 6; Lukas 7:2, 3) Men er det en virkelig modsigelse?

Er det ikke ganske almindeligt i daglig tale at sige at en der har givet besked om udførelsen af et arbejde, også har udført det, selv om han har ladet andre gøre selve arbejdet? Intet rimeligt menneske vil påstå det er forkert at sige at Christian IV har bygget Rundetårn, selv om det i virkeligheden var andre der gjorde det for ham. På samme måde er der heller ikke noget selvmodsigende i at Mattæus nævner at det var officeren der rettede en anmodning til Jesus, mens Lukas skriver at det var hans udsendinge der gjorde det.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Er der virkelig ateister, der har gravet dette harmløse eksempel frem? Men siden Jehovas Vidner selv nævner det, kan det ikke nægtes, at der er en modsigelse. Matthæus 8,5 siger: »Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham«. Officeren fortæller, at hans tjener »ligger lammet derhjemme« (ikke herhjemme), Jesus og officeren har en samtale, og til sidst siger Jesus til officeren: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« (Matthæus 8,13). Jesus taler til officeren (ikke "til hans mænd"), og han siger "gå" (så officeren er altså selv til stede).

Matthæus 8,13: Men til officeren sagde Jesus: "Gå, det skal ske dig, som du troede!" Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Mere udtrykkeligt kan Matthæus ikke sige, at officeren har henvendt sig personligt til Jesus. I Lukasevangeliet er historien stik modsat: Officeren sender »nogle af jødernes ældste« (Lukas 7,3), dvs. at Jehovas Vidner's sammenligning med Christian IV ikke holder: Romeren sender ikke sine egne mænd, men bruger de højt respekterede medlemmer af det jødiske råd som stik-i-rend drenge.

Men her er der en vigtig pointe, som Jehovas Vidner overser: Matthæus og Lukasevangeliet er to litterære produktioner. I dag mener næsten alle forskere, at Matthæus og Lukas har fundet historien om officeren i et hypotetisk manuskript kaldet Q. Personligt er jeg uenig og mener, at Lukas har læst Matthæusevangeliet.

De tekstkritiske briller.
Med de kristne briller

Når de to forfattere således arbejder udfra den samme tekst, så er enhver forskel — uanset om den med vore øjne er stor eller lille — vigtig. Forskellene skyldes, at mindst en af de to evangelister bevidst har ændret i teksten for at følge en eller anden dagsorden. Den slags sker tit: Matthæus retter rutinemæssigt i Markusevangeliet for at rette fejl, rette teologi, skabe en jødisk vinkel, forbedre miraklerne eller fordi han er dum.

Derfor må man tage de tekstkritiske briller på og spørge sig selv: Hvad er Matthæus' formål med at lade en officer fra den romerske besættelsesmagt underkaste sig Jødernes Konge og sige: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag«? Og hvilke grunde har Lukas til at lade officeren bruge »nogle af jødernes ældste« som stik-i-rend drenge (Lukas 7,3)? Og hvordan hænger dette sammen med, at Matthæus generelt giver historierne en jødisk vinkel, mens Lukas er den evangelist, der er mest interesseret i den ikke-jødiske mission?

Lukas 7,3: Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv.

Når man undersøger detaljerne, forsvinder de tilsyneladende uoverensstemmelser.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Jesus med kors Vi tager et eksempel mere: Bar Jesus selv sit kors til Golgata?

Markus 15,21 Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus.

Johannes 19,17 han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata,

Der er ingen grund til at fortsætte med endeløse eksempler på selvmodsigelser. Se evt. denne sektion om selvmodsigelser.

Historien og videnskaben

Engang var der udbredt tvivl om Bibelens historiske nøjagtighed. Der var kritikere som betvivlede at bibelske personer som assyrerkongen Sargon, babylonierkongen Belsazzar og den romerske landshøvding Pontius Pilatus overhovedet havde levet. Men nyere opdagelser har bekræftet den ene bibelske beretning efter den anden. Historikeren Moshe Pearlman skriver: "Pludselig begyndte skeptikere der havde stillet sig tvivlende til pålideligheden af selv de historiske dele af Det Gamle Testamente, at revidere deres opfattelser."
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Historikeren Josephus kender ikke til Jesus.
Josephus

Jeg ved ikke, hvad det er for nogle folk, der skulle have betvivlet exsistensen af disse assyriske, babylonske og romerske personer. F.eks. kender vi Pilatus fra historikeren Josephus, Filon af Alexandria og hans egen inskription.

Kong David på sine gamle dage.
Fed David

Jehovas Vidner skulle hellere bekymre sig over, at hvor tynde beviserne er for personerne i Bibelen. Der er intet, der beviser, at Jerusalem var andet end en handelsplads på det tidspunkt, hvor David og Salomon skulle have regeret. Nogle kristne historikere postulerer, at David var en stammehøvding, der foretog et par plyndringer af nabolandene, men dette er der heller ingen beviser for. Det er bare et postulat, der skal redde en "historisk kerne".

Det er endnu mere afslørende, at ingen har hørt om Jesus. Bortset fra et afsnit, som selv de kristne forskere må indrømme er forfalsket, var Jesus totalt ukendt blandt jødiske, romerske og græske forfattere.

For at vi kan stole på Bibelen må den også være korrekt i videnskabelige spørgsmål. Er den det? Det er ikke mange år siden at videnskaben, i modstrid med Bibelen, påstod at universet ikke havde nogen begyndelse. Men astronomen Robert Jastrow har siden henvist til nyere opdagelser som imødegår denne opfattelse, og han forklarer: "Nu ser vi at det astronomiske vidnesbyrd lægger op til et bibelsk syn på verdens tilblivelse. Enkelthederne er forskellige, men de væsentlige elementer i den astronomiske og den bibelske beretning om skabelsen er de samme." - 1 Mosebog 1:1.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Robert Jastrow siger jo ikke, at jorden er skabt på seks dage for 6.000 år siden, som der står i Bibelen. Hans pointe var snarere, at videnskaben ikke kan udtale sig om, hvad der skete før Big Bang. Som han sagde andetsteds: »The birth of the Universe is an effect for which he cannot find the cause […] But I think the circumstances of the Big Bang - the fiery holocaust that destroyed the record of the past - make that extremely unlikely«.

Menneskene har også måttet revidere deres opfattelse angående jordens form. "Opdagelsesrejserne," siger opslagsværket The World Book Encyclopedia, "viste at jorden var rund, og ikke flad, sådan som de fleste havde troet."
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Folk har altid vidst, at jorden var rund. Sømænd har bemærket, at når et skib dukker op i horisonten, ser man først sejlene. Allerede i det tredje århundrede før vor tidsregning målte Eratosthenes jordens omkreds ved at måle skyggernes længde.

Men Bibelen har haft ret hele tiden. Over 2000 år før disse rejser blev foretaget, talte Bibelen i Esajas 40:22 om "jordens kreds", eller, som andre oversættelser siger: "Jordens Bold" (Lindberg), "den runde jord" (Moffatt).
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Jehovas Vidner's egen oversættelse siger "jordens kreds", hvilket ikke fortæller, om jorden er en kugle eller en flad skive. Men nu hvor Jehovas Vidner vælger netop dette vers, vil jeg ikke undlade at pointere, at den officielle danske oversættelse fra 1992, der er autoriseret af Dronning Margrethe II, siger "jordens flade". Fladere kan jorden ikke blive:

Der kan ikke være solformørkelse i påsken.
Solformørkelse

Esajas 40,22 Det er ham, der troner over jordens flade, men alle dens beboere er som græshopper; han spænder himlen ud som et slør, breder den ud som et telt til at bo i.

Faktisk er det ligegyldigt, om den enkelte oversætter vælger at skrive "kreds", "bold" eller "flade". Det vigtigste kommer i sidste del af verset, hvor der står, at Gud spænder himlen ud: »breder den ud som et telt til at bo i«. Himlen er en teltvæg, og et telt stiller man som bekendt på en flade, ikke på en kugle.

I virkeligheden står der ingen steder rent ud i Bibelen, om jorden er flad eller kuglerund. Men det skinner hele tiden igennem — ligesom i eksemplet med "himlens telt" — at forfatterne implicit regner med, at jorden er flad. F.eks. ved Jesus' korsfæstelse, hvor tre af de fire evangelier fortæller, at der faldt »mørke over hele jorden« i tre timer (Matthæus 27,45, Markus 15,33, Lukas 23,44-45). Hvordan kunne der falde mørke på den halvdel, hvor det var nat? Desuden er det en astronomisk umulighed, at der skulle ske en solformørkelse i påsken, netop fordi jorden er rund (billedet til højre).

Markus 15,33: Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.
Matthæus 27,45: Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.
Lukas 23,44: Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time,
Lukas 23,45: fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem.

Jo større viden man får, jo mere viser det sig altså at Bibelen er til at stole på. Tidligere leder af British Museum, Sir Frederic Kenyon, skrev: "De allerede opnåede resultater bekræfter hvad troen ville lade formode: at Bibelen ikke kan andet end vinde ved forøget viden."
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Jeg må indrømme, at jeg ikke har gidet at tjekke, hvad det var, Sir Frederic Kenyon (født i 1863) mente for 100 år siden. Men selvfølgelig har han ret i, at "forøget viden" er en fortræffelig ting. Det er derfor, jeg stiller disse sider til rådighed.

Forudsiger fremtiden

Kan man så også stole på det Bibelen forudsiger om fremtiden, for eksempel når den siger at der vil komme "nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo"? (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4) Ja, hvor pålidelige viste Bibelens profetier sig at være i fortiden? Igen og igen har profetier "som blev fremsat endog flere hundrede år i forvejen, fået en nøjagtig opfyldelse.

Næsten 200 år før det skete, forudsagde Bibelen for eksempel at det mægtige Babylon ville blive omstyrtet. Mederne, der sluttede sig sammen med perserne, blev nævnt som erobrerne. Og selv om den persiske konge Kyros endnu ikke var født, blev det forudsagt at han ville spille en fremtrædende rolle under erobringen. Det blev sagt at Babylons beskyttende vande, Eufratfloden, skulle "tørres bort", og at byens porte ikke ville være lukkede. - Jeremias 50:38; Esajas 13:17-19; 44:27 til 45:1.

Som historieskriveren Herodot bekræfter, gik alle disse enkeltheder i opfyldelse. Desuden forudsagde Bibelen at Babylon til sidst ville blive en ubeboet ruin. Og sådan gik det. I dag er Babylon øde ruinhøje. (Esajas 13:20-22; Jeremias 51:37, 41-43) Bibelen er fuld af sådanne profetier der har fået en dramatisk opfyldelse.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

I kapitel 7 ser Daniel fire dyr, der repræsenterer fire kongedømmer - det ene mere primitivt og brutalt end det andet. Men alt dette sker inden år 165 f.v.t.
Daniels syn

Tænk engang, Bibelen har forudset, at Babylon ville gå under en dag. Det er vel ikke specielt imponerende. Efter 2-3.000 år vil de fleste store riger være gået til grunde.

Endnu værre er det, at disse forudsigelser ofte er skrevet længe efter, at begivenhederne er indtruffet. Tag for eksempel Daniels profeti: Bogen skal forestille at være skrevet i det 6. århundrede før vores tidsregning, men det pudsige er, at den forudsiger præcist, hvad der sker indtil år 165 f.v.t., hvorefter den pludseligt går helt galt i byen. Det fortæller jo os andre normale mennesker, at bogen i virkeligheden er skrevet omkring år 165 f.v.t.

På den baggrund er det ekstra pinligt, at der alligevel er mange af Bibelens profetier, der falder helt pladask på numsen. Som eksempel på totalt mislykkede profetier kan vi tage Ezekiels trusler mod Egypten:

Ezekiel 29,8 Derfor siger Gud Herren: Jeg bringer mit sværd over dig og udrydder mennesker og dyr.
Ezekiel 29,9 Egypten skal blive ørken og ruiner. Så skal de forstå, at jeg er Herren. Han sagde: "Nilen er min, jeg har skabt den!"
Ezekiel 29,10 Derfor kommer jeg over dig og dine strømme og gør Egypten til ruiner og ørken fra Migdol til Syene, helt til Nubiens grænse.
Ezekiel 29,11 Mennesker skal ikke drage igennem det, og dyr skal ikke drage igennem det; ingen skal bo der i fyrre år.
Ezekiel 29,12 Jeg gør Egypten til en ørken blandt øde lande, og blandt byer i ruiner skal dets byer ligge øde i fyrre år. Jeg spreder egypterne blandt folkene og strør dem ud i landene.
Ezekiel 29,13 For dette siger Gud Herren: Når fyrre år er gået, samler jeg egypterne fra de folk, hvor de er spredt.

Ezekiel kunne dårligt tage mere fejl: Nu er der gået 2-3.000 år, men Egypten har aldrig været "ørken og ruiner", har aldrig været omgivet af øde lande (»en ørken blandt øde lande«) og har aldrig været affolket i en fyrreårig periode. Gud og hans profeter raser, men Nilen flyder videre.

I næste kapitel fortsætter Guds trusler mod egypterne:

Daniel, Gabriel og vædderen med de fire horn.
De fire horn repræsenterer fire riger, der vil gå under inden år 165 f.v.t.
Daniels syn

Ezekiel 30,10 Dette siger Gud Herren: Jeg gør ende på Egyptens larmende hob ved Babylons konge, Nebukadnesar.
Ezekiel 30,11 Han og hele hans hær, grusomme folk, skal hentes for at ødelægge landet. De skal trække deres sværd mod Egypten og fylde landet med dræbte.

Gud truede egypterne med, at Nebukadnesar ville slagte dem, men Nebukadnesar led nederlag i sit eneste angreb.

Til sidst truede Gud med at udtørre Nilen:

Ezekiel 30,12 Og jeg vil gøre Nilkanalerne til tør grund og prisgive landet til onde mennesker, og jeg vil lægge landet og det der fylder det, øde ved fremmedes hånd. Jeg, Jehova, har talt.'
(Ny Verden / Jehovas Vidner)

Her er jeg nødt til at citere Jehovas Vidners egen Bibel. Den viser nemlig tydeligt truslen mod Nilen, som står i kontrast til, at Nilen aldrig har været udtørret.

En anden af Guds hellige profeter kom i øvrigt med præcis de samme og ligeså mislykkede trusler mod Egypten i Esajas kapitel 19,1-8.

Dommedag er nær.
Enden er nær

Hvad forudsiger Bibelen så om den nuværende verden? Den siger: "I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft." - 2 Timoteus 3:1-5.

Ser vi ikke netop dette gå i opfyldelse nu? Men Bibelen forudsiger også om "denne verdens sidste dage" at "nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød". Desuden skal der være "store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest". - Mattæus 24:7; Lukas 21:11.

Det er tydeligt at Bibelens profetier opfyldes i dag! Kan man da ikke stole på de profetier der endnu mangler at gå i opfyldelse, som for eksempel: "De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den," og: "De skal smede deres sværd til plovjern . . . og de skal ikke mere lære at føre krig"? - Salme 37:29; Esajas 2:4.

Nogle vil måske sige at det lyder alt for godt til at det kan være sandt. Men vi har i virkeligheden ingen grund til at tvivle på noget af det Skaberen lover os. Hans ord er til at stole på. (Titus 1:2) Hvis du undersøger tingene nærmere, vil du blive endnu mere overbevist om at det forholder sig sådan.
(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Jesus, malet af en kristen.
I en kappe dyppet i blod og med et skarpt tveægget sværd i munden.
Jesus

Ifølge Jehovas Vidner kan vi lære af Bibelen, at vi lever i "de sidste tider". Beviset er, at der findes "egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige" mennesker, og at der er krig, hungersnød og jordskælv.

Var det samme ikke tilfældet under 1. og 2. Verdenskrig, korstogene, den spanske inkvisition, 30-års krigen, 100-års krigen, den sorte død, Jerusalems brand, Roms fald, slaget ved Dybbøl, da kvinderne fik stemmeret, og da man tillod homobryllupper?

Hver eneste generation har — med Bibelen i hånden — forudsagt, at jorden var lige ved at gå under. Vi har nu ventet i snart 2.000 år på, at Jesus skulle tage sig sammen og komme ridende gennem himlen med en kappe dryppet i blod og et skarpt sværd ud af munden som lovet (Åbenbaringen 19,13-15).

Åbenbaringen 19,13: Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord.
Åbenbaringen 19,14: Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder.
Åbenbaringen 19,15: Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse.

Lad mig anbefale denne artikel: Jesus og dommedag.

Eksterne Links

Yderligere Information