Sommetider er Septuaginta inspireret

Nu skal de foregående eksempler ikke forlede én til at tro, at den danske Bibel udelukkende er baseret på den hebraiske tekst.

Sommetider foretrækker oversætteren at bruge Septuaginta i stedet for de heabraiske tekster.

Martin Perscheid: Pastor Schober var ikke sikker på, om han virkelig skulle have købt det nye krucifiks hos IKEA.
Martin Perscheid

Peter understregede, hvor svært det er at blive frelst:

1 Peter 4,18 Hvis den retfærdige med nød og næppe frelses, hvordan vil den ugudelige og synderen da være stedt?

Det kunne Peter have ret i, men problemet er bare, at der ikke står noget om "nød og næppe" eller frelse det sted, Peter citerer:

Ordsprog 11,31 Når den retfærdige får sin løn på jorden, hvor meget mere da ikke den uretfærdige og synderen!

Det oprindelige citat siger det modsatte af Peter - nemlig at den retfærdige får sin løn. Og der står ikke noget om frelse - der står udtrykkeligt »løn på jorden«. Der er heller ikke noget spørgsmål om, "hvordan synderen vil være stedt".

Her er der igen tale om et citat fra Septuaginta:

Ordsprog 11,31 If the righteous scarcely be saved, where shall the ungodly and the sinner appear?
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Septuaginta har formuleringen »scarcely be saved« - eller på dansk »med nød og næppe frelses«. Septuaginta slutter også med et spørgsmål om syndere. Lad os sammenligne de græske originaltekster;

1 Peter 4,18kai ei o dikaios molis sôzetai o asebês kai amartôlos pou phaneitai
Ordsprog 11,31 (Septuaginta)ei o men dikaios molis sôzetai o asebês kai amartôlos pou phaneitai

Forskellen ligger i de små ord: "kai", der betyder "og" / "men", der i dette tilfælde betyder "så", eller også kan springes over. Brug evt. konkordansen til til at analysere Ordsprogenes Bog 11,31.

Men faktisk stod der "Nød og næppe" i den forrige danske oversættelse af Ordsprogenes Bog 11,31.

Ordsprogenes Bog 11,31: En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
(Den forrige danske oversættelse)

Denne oversætter regnede åbenbart Septuaginta for inspireret — i dette tilfælde. Sommetider ser man nemlig, at Septuaginta alligevel er god nok til Bibelselskabet.

Flere eksempler:

At føre med udstrakt arm

At føre med løftet eller udstrakt arm?
Bemærk Helligånds-duen i baggrunden.
Nazi-propaganda: Hitler som Messias

Paulus skriver, at Gud har lovet at føre sit folk ud med løftet arm:

Apost. G. 13,17 Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm.

Ordet, der bruges i den græske originaltekst, er υψηλος, og det er samme ord, Septuaginta bruger i 2 Mosebog. Paulus har altså citeret perfekt.

Problemet er bare, at det ord, der står i den hebraiske Bibel, netujah, ikke betyder løftet, men udstrakt. Derfor faldt citatet til jorden i den forrige Bibeloversættelse:

2 Mosebog 6,6 Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil udfri eder fra det Trællearbejde, Ægypterne har pålagt eder, og frelse eder fra deres Trældom og udløse eder med udrakt Arm og med vældige Straffedomme;
(Oversættelsen fra 1931)

Den slags stopper derimod ikke Bibelselskabet, der i stedet har besluttet, at lige præcis i dette tilfælde er Septuaginta "mere inspireret" end den hebraiske tekst:

2 Mosebog 6,6 Sig derfor til israelitterne: Jeg er Herren! Jeg vil føre jer bort fra tvangsarbejdet i Egypten og befri jer fra trældommen. Jeg vil udfri jer med løftet arm og under hårde straffedomme.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Hokus pokus. Så passer Paulus' citat bedre.

Syng jødernes pris

Et eksempel mere — denne gang er det ikke en profeti, men teksten passer åbenbart ikke Bibelselskabet. Den forrige bibeloversættelse opfordrede nemlig alverdens (ikke-jødiske) folkeslag til at prise Guds folk (jøderne):

5 Mosebog 32,43 I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!
(Oversættelsen fra 1931)

Denne oversættelse passede smukt med Jewish Publication Society's oversættelse: »Sing aloud, O ye nations, of His people; […]«. Men Bibelselskabet har åbenbart ikke lyst til at synge jødernes pris, så de har kigget lidt i Septuaginta, hvor den engelske oversættelse siger: »Rejoice, ye heavens, with him, and let all the angels of God worship him; […]«. I den Danske Bibeloversættelse fra 1992 hedder det derfor:

5 Mosebog 32,43 Du himmel, bryd ud i jubel med ham, tilbed ham, I gudssønner, for han hævner sine tjeneres blod; han hævner sig på sine fjender, gør gengæld mod sine modstandere. Han tilgiver sit folks land.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

I stedet for at folkeslagene skal synge jødernes pris, er det nu gudssønnerne (dvs. englene) og himlen, der skal juble med Gud og tilbede ham.

Bethlehem i Judæa

Hvordan kan Betlehem falde ud af Bibelen?
Jesus i krybben

I Josva-bogen er der lange lister over, hvilke byer der tilfalder de enkelte stammer. I Josva 15,20-63 er det Judæas byer, der listes, og hvis man sammenligner listen i den hebraiske tekst med Septuaginta, er der naturligvis vildt mange forskelle. Den værste forskel (set med kristne øjne) er, at i vers 59 mangler der 11 byer — inklusive Betlehem.

Sådan så verset ud i den danske oversættelse fra 1871:

Josva 15,59 og Maarath og Beth-Anoth og Elthekon, seks Stæder og deres Landsbyer.
(Bibeloversættelse fra 1871 — trykt i 1919)

. . . og som man ser, er det samme vers meget længere i Septuaginta:

Josva 15,59 and Magaroth, and Baethanam, and Thecum; six cities, and their villages; Theco, and Ephratha, this is Baethleem, and Phagor, and Ætan, and Culon, and Tatam, and Thobes, and Carem, and Galem, and Thether, and Manocho: eleven cities, and their villages,
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Hvad gør Bibelselskabet så? Skal man gøre som i 1871 og finde sig i, at Betlehem er faldet ud af Bibelen? Eller skal man tage listen over Judæas byer fra Septuaginta? Ingen af delene. Bibelselskabet vedtager, at den hebraiske tekst er "mest inspireret" i hele Josva 15,20-63, undtagen sidste halvdel af Josva 15,59, hvor Septuaginta pludselig er "mere inspireret".

Resultatet er, at første halvdel af Josva 15,59 tages fra den hebraiske tekst, mens resten af verset tages fra Septuaginta. Bemærk, at de tre første byer kaldes "Ma'arat, Bet-Anot og Eltekon", og ikke "Magaroth, and Baethanam, and Thecum", som der står i den græske tekst.

Josva 15,59 Ma'arat, Bet-Anot og Eltekon, i alt seks byer med tilhørende landsbyer, Tekoa, Efrata, det samme som Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tattam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho, i alt elleve byer med tilhørende landsbyer,
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Folkeslagenes Galilæa - eller Gojim i Galgil?

På den lange liste over konger, der blev slagtet af Guds folk, optræder »kongen i Gojim i Galil«:

Universets Skaber havde et tømrerværksted i Folkeslagenes Galilæa.
Jesus på arbejde

Josva 12,23 kongen i Dor ved Dors højdedrag én, kongen i Gojim i Galil én
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Nu kan man diskutere, om "Gojim" er et land, eller om ordet betyder ikke-jøder. Det mente Bibelselskabet den forrige gang, de oversatte Bibelen:

Josva 12,23 Kongen i Dor ved Højdedraget Dor een; Kongen over Folkene i Galilæa een;
(Oversættelse fra 1931)

Oversættelsen med »Folkene i Galilæa« er især spændende for de kristne, fordi der er en profeti om Folkeslagenes Galilæa. Men uanset, om der står "gojim" eller "folk" eller "ikke-jøder", kan det ikke diskuteres, at Den hebraiske tekst siger "Gilgal" og ikke Galil/Galilæa.

Den græske tekst siger "Galilaias", men den hebraiske tekst siger "Gilgal". Vi skal helt tilbage til 1871 for at få en ordentlig oversættelse:

Josva 12,23 Kongen af Dor på Højderne af Dor een; Kongen over Gojim ved Gilgal een;
(Bibeloversættelse fra 1871 — trykt i 1919)

 

Hånd af Harvey KurtzmanLad os til sidst se på en lang række af eksempler, hvor Septuaginta har påvirket den danske kristendom og de danske Bibler.

 
Guds hånd

Forrige afsnit indeholdt eksempler på, at forfatterne til Det Nye Testamente har citeret Septuaginta.

Næste afsnit er eksempler, hvor Septuaginta har påvirket den danske kristendom og de danske Bibler.

Yderligere oplysninger