Septuaginta, Eksempler

Her følger et par eksempler på, hvordan de danske Bibeler er blevet påvirket af, at Helligånden har læst i den græske teksttradition, Septuaginta, i stedet for den hebraiske tradition.

Jakobs efterkommere

I Apostlenes Gerninger kommer en opsummering af Mosebøgerne — bl.a. dér hvor Josefs familie drager til Ægypten:

I Det Nye Testamente flygter Josef til Ægypten, for at historien kan gentage sig
Flugten til Egypten

Apost. G. 7,14 Josef sendte bud efter sin far Jakob og hele slægten, i alt femoghalvfjerds mennesker.

75 mennesker står der, men hvis vi tjekker historien i Mosebøgerne, står der et andet tal:

1 Mosebog 46,27 De sønner, Josef havde fået i Egypten, var to. I alt kom halvfjerds af Jakobs slægt til Egypten.

2 Mosebog 1,5 Tallet på Jakobs efterkommere var i alt halvfjerds. Josef var allerede i Egypten.

75 eller 70? Der er åbenbart noget galt med Helligåndens lommeregner.

Umiddelbart ligner det en af de mindre selvmodsigelser — en af dem, enhver kristen kan bortforklare 10 af inden morgenmaden. Men hvis vi i stedet kigger på de samme vers i Septuaginta (i engelsk oversættelse), passer det bedre:

1 Mosebog 46,27 And the sons of Joseph, who were born to him in the land of Egypt, were nine souls; all the souls of the house of Jacob who came with Joseph into Egypt, were seventy-five souls.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

2 Mosebog 1,5 But Joseph was in Egypt. And all the souls born of Jacob were seventy-five.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Helligånden har åbenbart læst i den græske udgave af Det Gamle Testamente. Kig evt. nærmere på 1 Mosebog, kapitel 46,27 i Konkordansen.

En lille ekstra detalje er, at Bibelselskabet skriver »femoghalvfjerds mennesker«, mens den forrige bibeloversættelse fra 1907 skrev »halvfjerdsindstyve Sjæle« (Apostlenes Gerninger 7,14). Det er oversættelsen fra 1907, der er korrekt. Ordet der bruges på græsk er psuchai (minder om "psyke"), og på orignalsproget skriver både Septuaginta og Apostlenes Gerninger »femoghalvfjerds sjæle«.

Der er simpelthen ingen fornuftig grund til, at Bibelselskabet lige dette ene sted oversætter psuchai til "mennesker". De har ingen problemer i 1 Peter 3,20 med at beskrive Noas familie som »otte sjæle, frelst gennem vand«. Det er rent fusk.

1 Peter 3,20: det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand.
Apostlenes Gerninger 7,14: Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
(Den forrige danske oversættelse)

Isajs rodskud

Isajs træ En af de mange falske profetier om Jesus:

Romerne 15,12 Og igen siger Esajas: Isajs rodskud skal komme, han, som rejser sig for at herske over folkeslagene; på ham skal folkene håbe.

Paulus citerer Esajas - eller gør han? Lad os se, hvad Esajas skriver:

Esajas 11,10 På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed.

Paulus er ikke helt heldig med citatet. Der står ikke noget om at herske over folkene, og der står "søge" i stedet for "håbe".

Hvis derimod man kigger i Septuaginta, passer pengene lige pludselig. Her kommer Septuaginta i engelsk oversættelse.

Esajas 11,10 And in that day there shall be a root of Jesse, and he that shall arise to rule over the Gentiles; in him shall the Gentiles trust, and his rest shall be glorious.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Her er citatet perfekt - »rule over the Gentiles«, dvs. herske over de ikke-jødiske folkeslag. Paulus skriver "håbe", mens Septuaginta skriver "trust", men det er det samme ord på græsk, elpiousin. Lad os sammenligne indholdet på originalsproget, græsk:

Romerne 15,12Og igen siger Esajas:Isajs rodskud skal komme, han, som rejser sig for at herske over folkeslagene; på ham skal folkene håbe.
kai palin Êsaias legei estai ê riza tou Iessai kai o anistamenos archein ethnôn ep autô ethnê elpiousin
Esajas 11,10
(Septuaginta)
kai estai en tê êmera ekeinê ê riza tou Iessai kai o anistamenos archein ethnôn ep autô ethnê elpiousin kai estai ê anapausis autou timê
And in that day there shall bea root of Jesse, and he that shall arise to rule over the Gentiles; in him shall the Gentiles trust, and his rest shall be glorious.
Septuaginta, Esajas 11,10 på koine græsk sammen med engelsk oversættelse.
Esajas 11 på græsk og engelsk

Som man ser, er citatet (den store bid i midten) fuldstændigt korrekt til mindste bogstav. Hvis bare kirken brugte den rigtige version af Det Gamle Testamente, ville profetien stadig fungere.

Men et legeme har du beredt mig

"[…] men et legeme har du beredt mig".
Den historiske Jesus

Forfatteren af Hebræerbrevet har en lang forklaring, hvorfor Jesus måtte ofres. I et afsnit, som Bibelselskabet kalder »Kristi offer én gang for alle«, har forfatteren fundet støtte for sit tankespind i Det Gamle Testamente:

Hebræerne 10,5 Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig;
Hebræerne 10,6 brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.

Her er den citerede salme:

Salme 40,7 Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have - du har åbnet mine ører - brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.>

Hvis vi i stedet kigger i Septuaginta, finder vi den lovede profeti:

Salme 40,6 Sacrifice and offering thou wouldest not; but a body hast thou prepared me: whole-burnt-offering and sacrifice for sin thou didst not require.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Givet af engle

I Det Nye Testamente ser man ofte den besynderlige påstand, at Loven er givet af engle:

Var de Ti Bud givet af engle?
Charlton Heston som Moses med de Ti Bud

Apost. G. 7,53 I modtog loven på engles anvisninger, men I har ikke holdt den."

Galaterne 3,19 Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler.

Hebræerne 2,2 For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed, og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf,

Umiddelbart bør det forundre, da De Ti Bud og de andre myriader af påbud og forbud i 2 Mosebog kapitel 20-33 netop indledes med »Gud talte alle disse ord:« (2 Mosebog 20,1).

Igen finder vi forklaringen i Septuaginta, hvor Moses i sin afskedstale fortæller, hvordan englene deltog, dengang han modtog Loven ved Sinaj-bjerget:

5 Mosebog 33,1 And this is the blessing with which Moses the man of God blessed the children of Israel before his death.
5 Mosebog 33,2 And he said, The Lord is come from Sina, and has appeared from Seir to us, and has hasted out of the mount of Pharan, with the ten thousands of Cades; on his right hand were his angels with him.
5 Mosebog 33,3 And he spared his people, and all his sanctified ones are under thy hands; and they are under thee; and he received of his words
5 Mosebog 33,4 the law which Moses charged us, an inheritance to the assemblies of Jacob.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Igen skal det understreges, at Septuaginta ikke er en "dårligere" version end den tradition, som masoreterne har bevaret. Tværtimod var tanken om, at loven blev givet gennem engle, også udbredt blandt jødiske rabbier, og præstesønnen Josephus fortæller: »And for ourselves, we have learned from God the most excellent of our doctrines, and the most holy part of our law, by angels or ambassadors« (Jødernes Oldtid, 15,5,3).

Endnu en falsk profeti om Jesus: Matthæus kommer med en længere profeti af Esajas, hvor sidste vers lyder således:

Matthæus 12,21 folkene håber på hans navn.

I krydshenvisningerne peger Bibelselskabet på Esajas 42,1-4, så her kommer den spændende profeti: Martin Perscheid

Esajas 42,1 Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene.
Esajas 42,2 Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne.
Esajas 42,3 Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr.
Esajas 42,4 Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring.

Bla bla bla, men ikke et ord om, at "folkene håber på hans navn". Hvis man i stedet kigger på Esajas 42,4 i Septuaginta, er man straks mere heldig:

Esajas 42,4 He shall shine out, and shall not be discouraged, until he have set judgment on the earth: and in his name shall the Gentiles trust.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Den var bedre - de ikke-jødiske folkeslag skal håbe på hans navn. Der står godt nok "trust" på engelsk og "håbe" på dansk, men det er, ligesom før, det græske ord elpiousin, der oversættes forskelligt. Lad os sammenligne originalteksten på græsk.

Matthæus 12,21kai tô onomati autou ethnê elpiousin
Esajas 42,4, slutning (Septuaginta)kai epi tô onomati autou ethnê elpiousin

Man må man sige, at Septuaginta rammer ret tæt - især i betragtning af at citatet overhovedet ikke kunne findes i Det Gamle Testamente. Forskellen ligger i det lille ord: "epi", der betyder "i" eller "på".

Brug evt. konkordansen til at analysere Esajas 42,4.

 

Men det pudsige er, at sommetider er Septuaginta inspireret.

 
Guds hånd

Forrige afsnit var en generel beskrivelse af Septuaginta.

Næste afsnit er eksempler på, at oversættere af danske Bibler bruger Septuaginta.

Yderligere oplysninger