Hvor kommer aramæerne fra?

Jødernes forhold til aramæere er lige så skizofrent som disse stamtavler.

På den ene side var aramæerne bare en af de utallige stammer, som jøderne konstant nedslagtede med hjælp fra deres Gud, Jahve.

På den anden side var aramæernes indflydelse på jødedommen så stor, at dele af Det Gamle Testamente er skrevet på aramaisk. Det gælder hele kapitler af Ezra og Daniels Bog.

Jesus formodes også at have talt aramaisk, og evangelierne er fyldt med aramaiske gloser: "Boanerges", "Talitha kum!", "korban", "Effatha!", "Bartimæus", "Hosianna!", "Abba", "Golgata" og "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?". Se evt.: Hvem var Markus? og De græske forfattere.

Den oplagte forklaring er selvfølgelig, at der er flere mennesker med samme navn.

Men den holder ikke. De 70 navne, der opremses efter Syndfloden i kapitel 10, er ikke bare tilfældige navne. Det er de 70 folkeslag, der udgør jordens befolkning, sprog for sprog. Bibelselskabet giver kapitel 10 overskriften: »Folkeslagene på jorden«.

Aram er den stamfar, der har givet navn til aramæerne. Den jødiske historiker og præstesøn Josephus forklarede de 70 navne således:

1. ₁₂₂ Noah's children had sons in whose honour the nations were named by their first occupants. Noah's son Japhet had seven sons, […]

[…]

4. ₁₄₃ Shem, the third son of Noah, had five sons, who occupied the land from the Euphrates to the Indian Ocean. For Elam left behind him the Elamites, the forebears of the Persians. Ashur lived in the city of Ninon, and named his subjects Assyrians, who prospered greatly.
₁₄₄ Arphaxad named his subjects the Arphaxadites, now called the Chaldeans. Aramaeus ruled the Aramites, whom the Greeks call Syrians, and Loudas founded the Loudites, now called Lydians.
₁₄₅ Of the four sons of Aramos, Ouses founded Trachonitis and Damascus which is between Palestine and Coele-Syria, Ouros founded Armenia, and Getheres the Bactrians, and Mesa the Mesaneans in the area that is now called Charax Spasini.

(Jødernes Oldtid, 1,6,1-4)

Dér har vi det, lige fra præstesønnens egen mund: Nationerne blev opkaldt efter de af Noas sønner, der først boede der. "Aramaeus" (Josephus skrev på græsk) regerede over amamitterne, og hans søn "Ouses" grundlagde Trakonitis og Damaskus.

Hvis ikke man kan bortforklare den første stamtavle, så kan man måske bortforklare den anden? Måske er Abrahams nevøs nevø en anden Aram?

Men lad os se lidt mere på denne gren af stamtræet:

1 Mosebog 22,20 Senere fik Abraham besked om, at også hans bror Nakor havde fået børn. Milka fødte ham sønnerne
1 Mosebog 22,21 Us, den førstefødte, Buz, hans bror, og Kemuel, der blev far til Aram;
1 Mosebog 22,22 endvidere Kesed, Hazo, Pildash, Jidlaf og Betuel.
1 Mosebog 22,23 Betuel fik datteren Rebekka. Disse otte fødte Milka til Abrahams bror Nakor.

På samme gren finder vi Betuel og Rebekka. Og Bibelen kalder utvetydigt Betuel og Rebekkas bror Laban for aramæere.

1 Mosebog 25,20 Isak var fyrre år, da han giftede sig med Rebekka, datter af aramæeren Betuel fra Paddan-Aram og søster til aramæeren Laban.

Rebekka blev mor til Jakob, og Jakob hed også Israel. Derfor skal alle israelere erklære, at deres stamfar, Jakob/Israel, var "en omflakkende aramæer", der med få folk drog ned til Egypten:

5 Mosebog 26,5 Da skal du erklære for Herren din Guds ansigt: "En omflakkende aramæer var min fader; med få folk drog han ned til Egypten, hvor han boede som fremmed, og dér blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk.

Med hensyn til at aramæerne er kommet så tæt ind i stamtræet via Rebekka, Laban og Jakob, vælger mange gamle bibler at kalde dem for "syrere" i stedet for aramæere.

1 Mosebog 25,20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af *Paddan Aran Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.
(Dansk oversættelse fra 1919)

5 Mosebog 26,5 Da skal du vidne og sige for Herren din Guds Ansigt: Min Fader var en omvankende Syrer, og han drog med nogle få Mennesker ned til Ægypten og var fremmed der, og han blev der til et stort, stærkt og mangfoldigt Folk.
(Dansk oversættelse fra 1919)

Ordet, der bruges i den hebraiske tekst, er "'ârammîy".