![]() |
En enkelt gang sagde Jesus noget klogt. Han blev spurgt om, hvem der er ens "næste":
Lukas 10,29 Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?"
Lukas 10,30 Jesus svarede og sagde: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød.
Lukas 10,31 Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi.
Lukas 10,32 Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi.
Lukas 10,33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham.
Lukas 10,34 Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham.
Lukas 10,35 Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.
Lukas 10,36 Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?"
Lukas 10,37 Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"
Jesus bruger et eksempel med en såret mand. Den fine præst og den fine levit hjalp ham ikke. Så kom en samaritaner, og selvom Jesus foragtede samaritanere (Matthæus 10,5), var moralen klar: Den, der hjælper dig, er din næste.
Men Jesus' far havde en helt anden holdning
![]() |
Dengang Kong David skulle føre Pagtens Ark til Jerusalem, var vognen lige ved at vælte, og en mand greb fat i arken for at redde den.
2 Samuel 6,6 Men da de kom til Nakons tærskeplads, rakte Uzza ud efter Guds ark og greb fat i den, fordi okserne snublede.
2 Samuel 6,7 Da flammede Herrens vrede op mod Uzza, og Gud slog ham ihjel på grund af hans forseelse, og han døde dér ved Guds ark.
Gud dræbte ham som tak for hjælpen.
Mærker: 1 og 2 Samuelsbog, Lukas, GT kontra NT