Er man i sikkerhed i Himlen? Er man i sikkerhed i Himlen? 
|
Er man sikret, når først man er kommet i Himlen? Eller bliver man sparket ud af Perleporten igen, hvis man kommer til at begå en utilgivelig synd?
Mange kristne vil kalde tanken latterlig. Når først man er "kommet hjem" i Himlen, vil man slet ikke være i stand til at synde. Man vil være »som engle i himlen«.
Matthæus 22,30 I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen.
Men at være som en engel er ingen garanti. De kristne tror nemlig også, at Satan er en falden engel, der gjorde oprør mod Gud og derfor blev smidt i Helvede sammen med en tredjedel af de andre engle.
Åbenbaringen 12,7 Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op,
Åbenbaringen 12,8 men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen.
Åbenbaringen 12,9 Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden - styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.
Judas 1,6 og jeg vil minde om, at de engle, som ikke tog vare på deres høje hverv, men forlod deres rette bolig, holder han bundet i mørket med evige lænker indtil dommen på den store dag;
Judas 1,7 og jeg vil minde om, at Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som disse engle bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser, nu fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild.
Matematisk set er det uundgåeligt, at man havner i Helvede før eller senere. Lad os sige, at det går godt de første par millioner år, før man — måske uden at ville det — kommer til at spotte helligånden.
Eller lad os sige, at man stirrer stift på sin harpe i et par milliarder år uden at ænse de søde englepiger og engledrenge i deres luftige gevandter, før man alligevel kommer til at kaste et lystent blik på en andens hustru (Matthæus 5,28).
Før eller senere træder man forkert, fælden klapper, og resten af evigheden vil man være »bundet i mørket med evige lænker« sammen med de andre faldne engle, der »bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser«, for at »straffes med evig ild«.
Det er ligegyldigt, om man undgår at falde i fælden et par millioner eller milliarder år. I forhold til en evighed af tortur er et par milliarder års harpespil en ringe trøst.
Det er netop for disse engle, at Helvede er skabt:
Matthæus 25,41 Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.
Men er dette sandt? Historien om Satans fald citeret øverst på denne side sker umiddelbart efter fødslen af en Messias:
Åbenbaringen 12,1 Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved.
Åbenbaringen 12,2 Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer.
Åbenbaringen 12,3 Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder.
Åbenbaringen 12,4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte.
Åbenbaringen 12,5 Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.
Med mindre der er to af disse nyfødte Messiasser, må krigen mod dragen altså være sket efter Jesus' fødsel.
Senere så Jesus selv Satan styrte ned fra himlen — som et resultat af de 70 eller 72 disciples djævleuddrivelser:
Lukas 10,17 De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: "Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn."
Lukas 10,18 Da sagde han til dem: "Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn.
Mærker: Matthæus, Lukas, Judas, Åbenbaringen