David og Salomons mor, Batseba, fik en søn, som de selv kaldte Salomo.
Gud var åbenbart ikke tilfreds med dette navn, så Han sendte en profet afsted for at fortælle, at drengen i stedet skulle hedde Jedidja.
2 Samuel 12,24 David trøstede Batseba, sin hustru. Han gik ind til hende og lå med hende. Hun fødte en søn, som han gav navnet Salomo. Ham elskede Herren,
2 Samuel 12,25 og han sendte bud gennem profeten Natan, at hans navn skulle være Jedidja for Herrens skyld.
Nej, nej. Længe inden sønnen kom til verden, sagde Gud, at sønnen skulle hedde Salomo, der betyder fredelig.
1 Krønikebog 22,9 Men du skal få en søn. Han skal være en fredens mand; jeg vil skaffe ham fred for alle hans fjender på alle sider. Han skal hedde Salomo, for i hans dage vil jeg sende fred og ro over Israel.
Salomo[n] er i meget eksklusivt selskab, når Gud giver ham hans navn længe inden fødslen. I Det Gamle Testamente gælder dette også for Ismael og Isak, men ingen andre. I Det Nye Testamente gælder det for Jesus og Johannes Døberen.
Han er endnu mere speciel, når Gud giver ham endnu et navn efter fødslen.
Han er i særklasse speciel, når alle totalt ignorerer denne ordre fra Gud.
Mærker: 1 og 2 Samuelsbog, 1 og 2 Krønikebog