Oprøret mod Davids hus Oprøret mod Davids hus 
|
Gud blev vred på Salomon, fordi Salomon brød hver eneste paragraf i Kongeloven, havde mange koner og dyrkede fremmede guder.
Derfor var det slut med Davids evige kongerige. Gud ville straffe Salomons søn, der kun skulle komme til at regere over en enkelt af Israels tolv stammer:
1 Kongebog 11,13 Jeg vil heller ikke rive hele riget fra dig; for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt, vil jeg give din søn én stamme."
Da Salomon var død, udpegede Gud en oprører, som hele Israel kårede til konge. Salomons søn havde kun sin egen stamme, nemlig Juda, bag sig:
1 Kongebog 12,20 Da alle israelitterne hørte, at Jeroboam var vendt hjem, sendte de bud efter ham til folkeforsamlingen og gjorde ham til konge over hele Israel. Kun Judas stamme holdt fast ved Davids hus.
Men allerede i næste vers er stammen Juda sammen med stammen Benjamin parat til at slå oprøret ned, og de opgiver kun, fordi Gud bryder ind og fortæller, at oprøret var hans idé.
1 Kongebog 12,21 Da Rehabeam kom til Jerusalem, kaldte han hele Judas hus og Benjamins stamme sammen, hundrede og firs tusind udvalgte krigere, til krig mod israelitterne for at genvinde kongedømmet for Salomos søn Rehabeam.
1 Kongebog 12,22 Da kom Guds ord til gudsmanden Shemaja:
1 Kongebog 12,23 "Sig til Salomos søn Rehabeam, Judas konge, og til hele Judas og Benjamins hus og resten af folket:
1 Kongebog 12,24 Dette siger Herren: I må ikke rykke ud til krig mod jeres brødre, israelitterne. I skal alle sammen vende hjem, for det, der er sket, er kommet fra mig." De adlød Herrens ord, og på hans befaling vendte de hjem.
Både her og i resten af historien — de mange hundrede år frem til Jerusalems fald — nævnes Benjamin ofte sammen med Juda.
Havde Davids hus så kun én stamme, eller to? Hvilken side af oprøret var Benjamin på? Og hvilke ti stammer var med i oprøret?
Ifølge kommentarerne i Cambridge Bible for Schools and Colleges, var den ene stamme, som Salomon blev lovet i 1 Kongebog 11,13, Juda. Benjamin var så lille at den ikke var værd at nævne, og stammen Simeon var absorberet i Juda.
13. but will give one tribe] The reference is to the tribe of Judah from which the southern kingdom took its name. Benjamin which went with Judah was so small as to be hardly worth accounting of, and Simeon was also absorbed in Judah.
Men åbenbart var Benjamin ikke for ubetydelig til at støtte Davids hus mod oprørerne, og hvis både Benjamin og Simeon var for ubetydelige og absorberede til at nævne, hvordan kunne Gud så love oprøreren ti stammer?
John Gill(1) har flere forslag:
but will give one tribe to thy son; but it seems he had both Benjamin and Judah, and only ten tribes were rent from him; the reason of this mode of expression may be,
either because he gave him one of the tribes of Israel, besides that of Judah, which was his own tribe; or only the tribe of Judah is meant, the whole tribe of Benjamin not being his, since Bethel, and some other places in that tribe, were in the possession of Jeroboam;
or rather both these are called but one, because their inheritances lay together, and were mixed with one another;
and particularly both had a share in the city of Jerusalem, and the kingdom always after the division went by the name of Judah only: and this tribe was given
(John Gill om 1 Kongebog 11,13 - fremhævelse i original)
Gills første forslag er, at Gud havde lovet Salomons søn en stamme. Dette var så Benjamin som sønnen fik udover Juda, som allerede var hans egen stamme. Men det bestrides af 1 Kongebog 12,20, som vi har set: »Kun Judas stamme holdt fast ved Davids hus«.
Gills anden forklaring er, at Bibelen roder rundt i, om Jerusalem tilhører Juda eller Benjamin. Det hele betyder det samme.
Med typisk kristen logik bruger han den ene selvmodsigelse til at bortforklare den anden.
De græsktalende jøder læste i Septuaginta, og i denne teksttradition var stammen Benjamin tilføjet.
1 Kongebog 12,20 And it came to pass when all Israel heard that Jeroboam had returned out of Egypt, that they sent and called him to the assembly, and they made him king over Israel: and none followed the house of David except the tribe of Juda and Benjamin only.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
De mente åbenbart ikke, at Benjamin var for ubetydelig til at nævne.
Fodnoter: (1)
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: 1 og 2 Kongebog, Septuaginta