Hvor blev Benjamin født? Hvor blev Benjamin født? 
|
Benjamin blev født på rejsen fra Betel, tæt på byen Betlehem:
1 Mosebog 35,16 De brød op fra Betel. Da de endnu var et stykke vej fra Efrat, skulle Rakel føde, og det blev en hård fødsel.
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 35,18 Lige før Rakel udåndede - for det kostede hende livet - gav hun ham navnet Ben-Oni; men hans far kaldte ham Benjamin.
1 Mosebog 35,19 Da Rakel var død, blev hun begravet ved vejen til Efrat, det samme som Betlehem.
Nej. Få vers senere får vi at vide, at alle Jakobs tolv sønner var født, dengang Jakob boede i Paddan-Aram.
1 Mosebog 35,23 Leas sønner var: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon.
1 Mosebog 35,24 Rakels sønner var: Josef og Benjamin.
1 Mosebog 35,25 Rakels trælkvinde Bilhas sønner var: Dan og Naftali.
1 Mosebog 35,26 Leas trælkvinde Zilpas sønner var: Gad og Asher. Det var de sønner, Jakob fik i Paddan-Aram.
Med hensyn til, at Benjamin er født samme sted (og på samme tid) som sine brødre, har John Gill(1) en lidt usædvanlig forklaring:
these are the sons of Jacob, which were born to him in Padanaram,
all excepting Benjamin; and because they were by far the greater part, even all but one, that were born there, this is said in general; and there having been given in the context such a particular account of the birth of Benjamin, and of the place of it, them was no need for the historian particularly to except him, since the reader would be in no danger of being led into a mistake.
(Fremhævelse i original)
Ifølge Gill udtaler forfatteren sig generelt, da langt de fleste af sønnerne var født i Paddan-Aram. Eftersom forfatteren lige har fortalt om de særlige omstændigheder ved Benjamins fødsel, er der ingen fare for, at læseren skal misforstå noget,
Med andre ord: Bare selvmodsigelsen er grov nok, er det ikke en selvmodsigelse.
Fodnoter: (1)
John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: 1 Mosebog, Firekildehypotesen