Daniels eksil Daniels eksil 
|
Daniels Bog starter i kong Jojakims tredje regeringsår, hvor Jerusalem faldt i hænderne på den store Nebukadnesar. Daniel blev ført i eksil sammen med de fornemste jøder:
Daniel 1,1 I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den.
[.. .. ..] [. . .]
Daniel 1,3 Kongen befalede sin hofchef, Ashpenaz, at udvælge nogle israelitter, dels fra kongeslægten, dels fra de fornemme familier,
Daniel 1,4 unge mænd uden legemsfejl, smukke, med indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes skrift og sprog.
Men ifølge Kongebøgerne regerede Jojakim i elleve år:
2 Kongebog 23,36 Jojakim var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Hans mor hed Zebida og var datter af Pedaja fra Ruma.
Bagefter gik tronen videre til hans arving, der hed Jojakin. Og eksilet skete i Jojakins tredje måned, ikke Jojakims tredje år.
2 Kongebog 24,8 Jojakin var atten år, da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. Hans mor hed Nehushta og var datter af Elnatan fra Jerusalem.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 24,10 På den tid drog babylonerkongen Nebukadnesars folk mod Jerusalem, og byen kom under belejring.
2 Kongebog 24,11 Babylonerkongen Nebukadnesar kom selv til stede, mens hans folk belejrede byen,
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 24,14 Så førte han hele Jerusalem i eksil, alle stormændene og de velstående, ti tusind i alt, og alle håndværkerne og finsmedene. Der blev ikke andre tilbage end de fattigste af landbefolkningen.
2 Kongebog 24,15 Han førte Jojakin i eksil til Babylon, og kongens mor, hans hustruer, hans hofmænd og de mægtige i landet førte han også i eksil fra Jerusalem til Babylon.
Daniel skulle forestille at være medlem af den jødiske overklasse: »dels fra kongeslægten, dels fra de fornemme familie« (Daniel 1,3), og alligevel vidste han ikke, hvad hans egen konge hed.
Mærker: 1 og 2 Kongebog, Daniel