Gud praler af, at det er ham, der skaber al ondskab (den danske oversættelse siger "ulykke"):
Esajas 45,7 Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette.
Men i sin berømte Bjergprædiken (som skete på en slette) advarer Jesus: På deres frugter kan I kende dem:
Matthæus 7,17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter.
Matthæus 7,18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.
Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter. Ergo er Gud ikke et godt træ.
Dette argument er næsten 2.000 år gammelt. En af de allertidligste kristne, Marcion, brugte netop disse to Bibel-vers for at bevise, at Gud fra Det Gamle Testamente ikke er den samme Gud, som har sendt Jesus.
I Marcions teologi var denne verden skabt af en ond og inkompetent gud, der ikke kun skabte ondskab, men også gjorde folk stumme og blinde, og fra hvis mund, der udgår ondskab (Klagesangene 3,38).
Derimod var den øverste gud en ukendt gud, der havde valgt at sende Jesus til jorden for at befri os fra det fængsel, den onde gud havde sat os i.
Marcions Bibel bestod af 10 epistler af Paulus samt et evangelium, der mindede om Lukasevangeliet. Derimod kunne han ikke bruge nogle af bøgerne fra Det Gamle Testamente, for de var jo fremstillet i denne verden, der var skabt af den inkompetente gud.
De gamle kirkefædre, Justin Martyr og Tertullian, forsvarede teksten med, at der er to slags ondskab: Dømmende ondskab og kriminel ondskab.
Gud bruger den første af disse to ondskaber i sin rolle som dommer.
Marcions evangelium og hans andre skrifter er for længst forsvundet. Vi kender kun hans tanker fra spredte citater af hans modstandere, Justin Martyr og Tertullian.
På den måde løser man ubehagelige spørgsmål.
Den mere moderne bortforklaring ser vi i citatet øverst på denne side. I stedet for "ondskab" står der "ulykke" i de danske oversættelser. Dermed er forbindelsen til Jesus' ord mindre tydelig. Sammenlign med den klassiske King James Bibel: »I make peace, and create evil« (Esajas 45,7).
Der er dog ingen tvivl om den rette oversættelse. Ordet, der bruges i Esajas 45,7 (og i Klagesangene 3,38), "râ'âh", er det samme, som bruges i Skabelsesberetningen om "træet til kundskab om godt og ondt".
Mærker: Esajas, Matthæus, GT kontra NT, Bjergprædikenen