Hvorfor slog Gud Elis sønner ihjel? Hvorfor slog Gud Elis sønner ihjel? 
|
Som ung mand sov profeten Samuel inde i Herrens tempel, hvor Pagtens Ark stod.
Her fortalte Gud ham, at han var vred på den gamle præst, Eli, og hans sønner:
1 Samuel 3,13 Jeg forkynder ham, at min dom over hans hus skal stå fast til evig tid på grund af hans skyld; han fik ikke sine sønner talt til rette, skønt han vidste, at de forbandede Gud.
Eli havde ikke talt sine sønner til rette. Derfor brød Gud sin evige pagt.
Men i kapitlet forinden ser vi, at Eli faktisk havde irettesat sine sønner i ganske hårde ord:
1 Samuel 2,23 sagde han til dem: "Hvorfor bærer I jer sådan ad? Fra hele folket hører jeg, hvor ondt I handler.
1 Samuel 2,24 Hold op med det, mine sønner! Det er ikke noget godt rygte, jeg hører Herrens folk udbrede om jer.
1 Samuel 2,25 Hvis en mand synder mod en anden, kan Gud mægle; men hvis han synder mod Herren, hvem skal så optræde som mægler?" Men de hørte ikke på deres far, for Herren havde besluttet, at de skulle dø.
Og hvad værre er: Det var Gud, der havde sørget for, at sønnerne ikke lyttede til deres gamle far. Ligesom dengang Gud gjorde Faraos hjerte hårdt.
Bortforklaringen ligger i, hvordan man oversætter "at tale til rette". I Oversættelsen fra 1919 står der »han så ikke mørkt til dem«, og i Oversættelsen fra 1931 står der, at han: »ikke talte dem alvorligt til«.
Det må siges, at være forkert: Eli have både "set mørkt" til sine sønner og "talt dem alvorligt til".
Hvis derimod man oversætter ordet til "at tale til rette", har Gud en pointe i, at det ikke lykkedes for Eli at tale dem til rette.
Men problemet med denne bortforklaring er, at var Guds egen skyld, at det ikke lykkedes for Eli: »Men de hørte ikke på deres far, for Herren havde besluttet, at de skulle dø«.
Lidt i forlængelse af den forrige bortforklaring kan man påpege, at når ikke det lykkedes for Eli at tale sine sønner "til rette", burde han have slået dem ihjel.
Bibelen har et bredt katalog med dødsstraf for alt muligt, og Eli kunne have fået sine sønner slået ihjel for hor, helligbrøde — eller bare for ikke at adlyde deres far (5 Mosebog 21,18-21).
Når ikke Eli kunne finde ud af at slå sine sønner ihjel, så måtte Gud tage over.
Man kan også påpege, at da Samuel selv blev gammel og fik oprørske sønner, gjorde han noget ved sagen og overdrog jobbet som dommer til Israels første konge (billedet øverst til højre).
Men det klinger alt sammen stadig hult, når teksten siger rent ud, at det var Gud, der havde spændt ben for Eli: »for Herren havde besluttet, at de skulle dø«.
Mærker: 1 og 2 Samuelsbog