Rakel døde på en rejse og blev begravet tæt på byen Betlehem:
1 Mosebog 35,16 De brød op fra Betel. Da de endnu var et stykke vej fra Efrat, skulle Rakel føde, og det blev en hård fødsel.
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 35,19 Da Rakel var død, blev hun begravet ved vejen til Efrat, det samme som Betlehem
1 Mosebog 48,7 - Dengang jeg kom fra Paddan, døde Rakel fra mig i Kana'an, et stykke vej fra Efrat, og der begravede jeg hende, ved vejen til Efrat." Efrat er det samme som Betlehem.
Nej, for som bekendt er Betlehem, Efrata, lille blandt Judas slægter, men Rakels grav ligger ikke i Judas land. Graven ligger i byen i Selsa, der ganske vist er ukendt, men som ligger i Benjamins land.
1 Samuel 10,2 Når du i dag forlader mig, vil du møde to mænd ved Rakels grav i Selsa i Benjamins land; de vil fortælle dig, at æslerne, som du gik ud at lede efter, er fundet, og at din far ikke længere tænker på æslerne, men er bekymret for jer og siger: Hvad kan jeg gøre for min søn?
Nej, nej: Rakel ligger i Rama, hvor hun græder over sine børn:
Jeremias 31,15 Dette siger Herren: I Rama høres klageråb, bitter gråd; Rakel græder over sine børn, hun lader sig ikke trøste over sine børn, for de er borte.
Og takket være Matthæusevangeliet og profetien om barnemordet i Betlehem er det dén version, der er mest berømt:
Matthæus 2,18 I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.
Rakel er begravet tre forskellige steder. Det pudsige er, at i 1 Samuel 10,2 i den græske teksttradition, Septuaginta, står "grav" i flertal: "tois taphois":
1 Samuel 10,2 [As soon] as thou shalt have departed this day from me, thou shalt find two men by the (1) burial-place of Rachel on the mount of Benjamin, exulting greatly; and they shall say to thee, The asses are found which ye went to seek; and, behold, thy father has given up the matter of the asses, and he is anxious for you, saying, What shall I do for my son?
(1) Gr. burial-places}
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
I den græske tekst ligger graven ikke i Benjamins land, men på bjerget Benjamin, og den i øvrigt ukendte by Selsa oversættes til, at de to mænd "sprang meget højt" ("exulting greatly").
By Rochel's Tomb, at the border of Binyomin.
Isn't Rochel's Tomb within Yehudah's border, in Beis Lechem? [The answer is that] they are now by Rochel's Tomb, but,
'when you will meet them, you will find them within Binyomin's border, in Tzeltzoch.' Thus was taught by the Tosefta of [Maseches] Sotah.
(Rashi on I Samuel 10:2)
Altså: når profeten Samuel siger, at Saul skal »møde to mænd ved Rakels grav i Selsa i Benjamins land«, skal det forstås som, at mændene lige nu er ved Rakels grav, men at Saul senere vil møde dem i Selsa i Benjamins land.
Tzeltzoch is a combination of the words [....] of the Holy One, Blessed is He, Who is pure and ruddy and this is Yerusholayim.
Ifølge Rashi er Selsa et andet navn for Jerusalem. Dermed er Rakel begravet fire steder.
John Gill(2) er udmærket kendt med de jødiske bortforklaringer, man han har et enklere forslag:
thou shalt find two men by Rachel's sepulchre, in the border of Benjamin, at Zelzah; the Jews move a difficulty here, that Rachel's sepulchre should be said to be in the border of Benjamin, when it was by Bethlehemephrath, in the tribe of Judah, (Genesis 35:19) (Micah 5:2) and which they solve by observing, that these men were now, at the time Samuel was speaking, by the grave of Rachel, but as they were coming on he would meet them at Zelzah, in the border of Benjamin; but there is no need of this, Rachel's grave was not at Bethlehem, but in, the way to it; and besides, as these two tribes were contiguous, and this city being on the borders of both, it might be said at one time to be in the border of Benjamin, and at another in the border of Judah, or in Judah, without any contradiction.
Det Gill siger er altså noget i retning af, at eftersom den i øvrigt ukendte by Selsa ligger på grænsen til Benjamin, så kunne byen både siges at ligge på Benjamins grænse, på Judas grænse og inde i Juda. Det hele betyder det samme.
Dette er noget vrøvl. For det første siger den danske oversættelse, der er autoriseret af Dronning Margrethe II: »Selsa i Benjamins land«. Land, ikke grænse.
For det andet er der aldrig nogen, der har beskyldt Betlehem for at ligge på grænsen til Benjamins land.
Hvis vi øvrigt kigger nærmere på historien om Saul og de to mænd, så var profetien udtalt af profeten Samuel. Samuel var fra slægten Suf i stammen Efraim's land:
1 Samuel 1,1 I Ramatajim i Efraims bjergland boede en mand af Suf-slægten. Han hed Elkana og var søn af Jeroham, søn af Elihu, søn af Tohu, søn af efraimitten Suf.
Og når Saul møder Samuel, er det netop her i Suf:
1 Samuel 9,5 Da de kom til Suf-egnen, sagde Saul til karlen, der var med ham: "Kom, lad os gå hjem; ellers holder min far op med at tænke på æslerne og bliver i stedet bekymret for os."
Med andre ord skal "grænsen til Benjamin" forstås som grænsen mellem Efraim og Benjamin. Og dette er kun forudsat, at der overhovedet står "grænse", hvad der jo ikke gør i den danske og mange andre oversættelser.
Med hensyn til Rama kan man påpege, at Rakel blev »begravet ved vejen til Efrat, det samme som Betlehem«, så måske var de kun kommet til Rama, da hun døde?
Men se på kortet til højre: Betlehem og Rama ligger på hver sin side af Jerusalem (de tre røde pile), og Betel ligger lige nord for Rama.
Bibelen siger, at »De brød op fra Betel. Da de endnu var et stykke vej fra Efrat […]«. Hvis Rakel var død i Rama tæt på Betal, ville de ikke være »et stykke vej fra Efrat«. Rejsen ville dårligt nok være begyndt.
Det skal tilføjes, at det officielle gravsted står udenfor Betlehem, og ikke i Rama (se billederne på denne side).
Fodnoter: (1) (2)
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: 1 Mosebog, 1 og 2 Samuelsbog, Jeremias, Matthæus, GT kontra NT, Septuaginta