![]() |
Mennesket består af to ingredienser. Da Gud skabte Adam, formede han legemet af jord og blæste ånde i hans næsebor, »så mennesket blev et levende væsen«.
1 Mosebog 2,7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
Salomon er inde på det samme:
Prædikeren 12,7 før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var, og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den. Alt er tomhed
Men ifølge Paulus består mennesker af tre ting: Ånd og sjæl og legeme.
1 Thessalonikerne 5,23 Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!
Både på latin, græsk og dansk er der en slags ordspil mellem "ånd" og "ånde".
Men betydningen bliver alligevel lidt anderledes, når man læser 1 Mosebog 2,7 i den græske teksttradition, Septuaginta: Gud puster livets ånde "pnoên zôês" ind i Adams ansigt, og mennesket bliver en levende sjæl "psuchên zôsan".
"psuchên" betyder både "liv" og "sjæl", så man kunne læse teksten som, at sjælen er selve kombinationen af legemet og ånden.
Kig evt. på de to vers i konkordansen: 1 Thessalonikerne 5,23, 1 Mosebog 2,7.
Mærker: 1 Mosebog, 1 Thessalonikerne, GT kontra NT, Septuaginta