Hvaba?? Var Moseloven forsvundet i 500 år? Hvaba??

Oplæsning fra den forsvundne lov.
Til højre brændes de hedenske præster.
Josija og Lovbogen

Vi har ofte kigget på den mærkelige historie under Kong Josija, hvor præsten fandt Guds Lov inde i templet.

Ifølge denne vanvittige historie havde alle Israels konger været udvidende om eksistensen af Moseloven. og nu var det op til Kong Josija at reformere landet. Dette gjorde han blandt andet ved at holde påske:

2 Kongebog 23,21 Derpå befalede kongen hele folket: "Hold påske for Herren jeres Gud, sådan som den er foreskrevet i denne pagtsbog."
2 Kongebog 23,22 En sådan påske havde der ikke været holdt i al den tid, der havde været konger i Juda, ikke siden dengang dommerne dømte i Israel.

En sådan påske havde der ikke havde været holdt siden dommernes tid. Påstanden er absurd på mange planer: Dommerbogen handler om "dommere" som f.eks. Samson og Jefta, og der står ikke ét ord om påske i den bog.

Og hvordan kan forfatteren overhovedet vide det? Havde der været et hemmeligt dynasti af præster i 500 år, der havde kvalitestssikret afholdelsen af påsker? Og hvis der var et sådant organ, hvorfor havde de så ikke i løbet af de 500 år gjort opmærksom på, at der fandtes en Moselov?

Ikke desto mindre er Bibelen klar: Jødernes konger havde været uvidende om Moseloven, og Josija måtte kaste sig ud i en omfattende og blodig rensning af landet (højre side af billedet).

Men passer det overhovedet? Havde Josijas forgængere ikke kendt Moseloven?

Samuel var bekendt med Kongeloven (den står i 5. Mosebog):

1 Samuel 10,25 Samuel kundgjorde kongeloven for folket og skrev den ned i en bog, som han lagde for Herrens ansigt. Derpå sendte han dem alle sammen hjem hver til sit.

Gud bliver selv citeret for at have mindet David om Moses' lov, og David var en mand efter Guds hjerte:

2 Kongebog 21,8 og jeg vil ikke mere jage Israel bort fra det land, som jeg gav deres fædre, når de blot omhyggeligt vil gøre alt det, jeg har befalet dem, og holde hele loven, som min tjener Moses gav dem."

David sørgede for at præsterne, altod bragte ofre som foreskrevet i Guds lov.

1 Krønikebog 16,40 så de altid kunne bringe brændofre til Herren, morgen og aften, på brændofferalteret, så de fulgte alt, hvad der står i den lov, Herren havde pålagt Israel

På sit dødsleje indskærpede David over for Salomon:

1 Kongebog 2,3 Du skal holde Herren din Guds bud og vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger, hans retsregler og hans formaninger, som de står i Moses' lov. Så vil du have lykken med dig i alt, hvad du foretager dig, og hvor du end vender dig hen,

Gud tilbød Salomon hvad som helst. Salomon valgte at blive Verdens klogeste mand, men Gud fortalte ikke denne kloge mand, at der lå en lovbog og gemte sig i templet.

1 Kongebog 3,5 I Gibeon viste Herren sig for Salomo i en drøm om natten. Gud sagde: "Sig, hvad jeg skal give dig!"

Salomon (Verdens klogeste mand) fortalte, at ikke ét af de ord, Gud havde talt ved Moses, var faldet til jorden.

1 Kongebog 8,56 Lovet være Herren, som gav sit folk Israel hvile, ganske som han lovede. Ikke ét af alle de gode ord, han talte ved sin tjener Moses, er faldet til jorden.

Gud bekræftede, at David havde holdt Guds love og retsregler

1 Kongebog 9,4 Hvis du vandrer for mit ansigt med oprigtigt hjerte og i retskaffenhed, sådan som din far David gjorde, og gør, ganske som jeg har befalet dig, og holder mine love og retsregler,

Salomon gav overdådige ofre på herrens alter, som det »efter Moses' befaling var fastsat«.

2 Krønikebog 8,12 Dengang bragte Salomo brændofre til Herren på Herrens alter, som han havde bygget foran forhallen;
2 Krønikebog 8,13 han ofrede så meget, som der efter Moses' befaling var fastsat for de enkelte dage, sabbatterne, nymånedagene og ved festerne tre gange om året: de usyrede brøds fest, ugefesten og løvhyttefesten

Davids tipoldebarn, Kong Joshafat, sendte sine folk ud for at undervise i alle Judas byer, og dengang »havde de Herrens lovbog med sig«.

2 Krønikebog 17,7 I sit tredje regeringsår sendte han sine stormænd Ben-Hajil, Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undervise i Judas byer,
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 17,9 Når de underviste i Juda, havde de Herrens lovbog med sig, og de tog rundt til alle Judas byer og underviste folket.

Da kong Atalja blev kronet, fik han loven overrakt:

2 Kongebog 11,12 førte han kongesønnen ud, satte diademet på ham og gav ham loven. Så udråbte de ham til konge og salvede ham, og de klappede i hænderne og råbte: "Kongen leve!"

Asa beordrede judæerne, at de skulle holde loven (torah) og budene:

2 Krønikebog 14,3 Han sagde til judæerne, at de skulle søge Herren, deres fædres Gud, og holde loven og budene.

Guds ånds fortalte Kong Asa og stammerne Juda og Benjamin (dvs. hele Judæa), at loven havde manglet, men nu skulle de fatte mod.

2 Krønikebog 15,1 Guds ånd kom over Azarja, Odeds søn,
2 Krønikebog 15,2 og han trådte frem for Asa og sagde til ham: "Hør mig, Asa og hele Juda og Benjamin! Herren er med jer, når I er med ham. Hvis I søger ham, finder I ham, men hvis I svigter ham, svigter han jer.
2 Krønikebog 15,3 I lang tid var Israel uden den sande Gud, uden præster til at belære og uden lov.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 15,7 Men fat mod, og lad ikke hænderne synke, for I vil få løn for jeres gerning."

Præsten Jojada lod de andre præster bringe ofre »som foreskrevet i Moses' lov«:

2 Krønikebog 23,18 Jojada lagde tilsynet med Herrens tempel i hænderne på præsterne og levitterne, som David havde inddelt i skifter til at gøre tjeneste i Herrens tempel, for at de skulle bringe brændofrene til Herren som foreskrevet i Moses' lov, under festglæde og sang efter Davids anvisning.

2 Krønikebog 24,6 Så kaldte kongen ypperstepræsten Jojada til sig og sagde til ham: "Hvorfor har du ikke sørget for, at levitterne opkræver den afgift i Juda og Jerusalem, som Herrens tjener Moses og forsamlingen har pålagt israelitterne til Åbenbaringsteltet?
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 24,9 Det blev kundgjort i Juda og Jerusalem, at man skulle bringe den afgift til Herren, som Guds tjener Moses havde pålagt Israel i ørkenen.

Da Amasja var blevet konge, dræbte han sine fjender, men ikke deres børn, »for der står i Moses' lovbog«, at man ikke skal straffe børn for fædrenes forbrydelser:

2 Kongebog 14,6 Men mordernes børn dræbte han ikke, for der står i Moses' lovbog, at Herren befaler: "Fædre må ikke lide døden for deres sønners synd, og sønner må ikke lide døden for deres fædres synd. Kun for sin egen synd skal man lide døden."

Kong Hizkija holdt alle buddene i Moseloven.

2 Kongebog 18,6 Han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham, og han holdt de bud, Herren havde givet Moses.

Desuden holdt Hizkija en påske »i overensstemmelse med forordningen i gudsmanden Moses' lov« (denne påske fylder hele kapitel 30):

2 Krønikebog 30,16 De stillede sig på deres plads i overensstemmelse med forordningen i gudsmanden Moses' lov; præsterne stænkede blodet, som levitterne rakte dem.

Kongerne, præsterne og folket har altså været godt kendt med Moseloven.

Desuden undrer man sig virkelig over, hvad præsterne har fået tiden til at gå med i Guds Tempel i disse 500 år, hvis ikke de havde Moseloven at følge.

Da Israel (det nordlige rige) gik under, fortæller forfatteren, at Gud gentagne havde opfordret dem til at følge hans lov og pagt:

2 Kongebog 17,13 Herren havde advaret Israel og Juda ved alle profeter og seere: "Vend om fra jeres onde veje, hold mine love og mine bud efter hele den lov, som jeg pålagde jeres fædre, og som jeg har sendt til jer ved mine tjenere, profeterne."
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 17,15 og de lod hånt om hans love og den pagt, som han havde sluttet med deres fædre, og om de formaninger, han havde givet dem. De fulgte de tomme guder og endte i tomhed, og de fulgte de folk rundt om dem, som Herren havde forbudt dem at efterligne.

Men hvordan skulle Israel (det nordlige rige) vide, at der lå en lovbog gemt inde i templet i Judæa (det sydlige rige)?

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 5 Mosebog, 1 og 2 Kongebog, 1 og 2 Krønikebog