![]() |
Da jøderne vendte tilbage fra eksilet i Babylon, skulle de til at læse i Moseloven, som de åbenbart overhovedet ikke kendte.
På en måde, som aldrig bliver forklaret, havde Ezra fået fingre i et eksemplar af Moseloven, og han startede sin oplæsning den første dag i den syvende måned:
Nehemias 8,1 Da den syvende måned kom, og israelitterne havde bosat sig i byerne, samledes hele befolkningen, alle som én, på pladsen foran Vandporten, og de bad Ezra, den skriftlærde, hente bogen med Moses' lov, den lov Herren havde pålagt Israel.
Nehemias 8,2 Den første dag i den syvende måned kom præsten Ezra med loven til forsamlingen, mænd, kvinder og alle, der var i stand til at lytte.
Oplæsningen startede godt: Det viste sig, at den første dag i den syvende måned var en hviledag, så Bibellæsningen blev erstattet af en fest med fede retter og sød vin:
Nehemias 8,9 Derpå sagde statholderen Nehemias og præsten Ezra, den skriftlærde, og levitterne, der underviste folket, til hele folket: "Denne dag er hellig for Herren jeres Gud! I skal ikke sørge og græde!" For hele folket var begyndt at græde, da de hørte lovens ord.
Nehemias 8,10 Han sagde til dem: "Gå hen og spis fede retter og drik sød vin, og send noget af det til dem, der ikke har noget, for denne dag er hellig for Herren. Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke!"
Dette står nemlig i Moseloven, som Ezra læste op fra: Den første dag i den syvende måned er det jødiske nytår, der skal fejres med vin, mad og hornmusik:
3 Mosebog 23,24 Sig til israelitterne: På den første dag i den syvende måned skal I holde hviledag, en hellig festforsamling, indvarslet med hornblæsning.
3 Mosebog 23,25 I må ikke udføre noget arbejde, og I skal bringe Herren et offer.
Nytåret skal være »indvarslet med hornblæsning«. Denne vigtige information stod åbenbart ikke i Moseloven på Ezras tid, og er altså ikke dikteret af Gud til Moses ude i ørkenen, men må være opfundet senere.
Men den næste dag blev det endnu værre.