Hvaba?? Kunne jøderne have undgået ødelæggelsen? Hvaba??

Jerusalems anden ødelæggelse
Jerusalems ødelæggelse

Jerusalem blev ødelagt, Guds første tempel blev revet ned, og så var det slut med Davids evige kongerige.

Men kunne jøderne have undgået Jerusalems ødelæggelse?

Ja. Profeten Jeremias var aktiv inden Jerusalems ødelæggelse, og hvis bare jøderne ville omvende sig, ville Gud fortryde sine trusler og undlade at føre truslerne ud i livet:

Jeremias 18,7 Snart truer jeg et folk eller et kongerige med at rykke det op med rode, rive det ned og ødelægge det.
Jeremias 18,8 Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det.
[.. .. ..] [. . .]
Jeremias 18,11 Sig nu til judæerne og Jerusalems indbyggere: Dette siger Herren: Nu former jeg en ulykke mod jer og lægger planer mod jer. Vend jer dog alle fra jeres onde vej, og gør jeres færd og jeres gerninger gode!

Nej. Gud var vred på den tidligere konge, Manasse, og selv om Kong Josija reformerede hele landet, rev Manasse's altre ned, og holdt en påske, der ikke havde været holdt siden dommernes tid, hjalp det ikke

2 Kongebog 23,12 De altre, som Judas konger havde bygget på taget, Akaz' taghelligdom, og de altre, som Manasse havde bygget i de to forgårde til Herrens tempel, rev kongen ned, og han knuste dem dér og kastede støvet ned i Kedrondalen.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 23,21 Derpå befalede kongen hele folket: "Hold påske for Herren jeres Gud, sådan som den er foreskrevet i denne pagtsbog."
2 Kongebog 23,22 En sådan påske havde der ikke været holdt i al den tid, der havde været konger i Juda, ikke siden dengang dommerne dømte i Israel.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 23,26 Men på grund af alle de krænkelser, Manasse havde tilføjet Herren, vendte Herren ikke om fra sin store, glødende vrede, som var flammet op mod Juda.

Manasse blev ikke tilgivet, Gud vendte »ikke om fra sin store, glødende vrede«, og Jerusalem blev ødelagt på grund af en konge, der havde levet for fire generationer siden.

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 1 og 2 Kongebog, Jeremias