Vi kender alle historien om, hvordan Salome dansede for Kong Herodes, og at hun til gengæld forlangte Johannes Døberens hoved på et fad.
Ifølge det ældste evangelium var Herodes en konge:
Markus 6,14 Kong Herodes hørte om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: "Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham."
[.. .. ..] [. . .]
Markus 6,22 Da kom Herodias' datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!"
Markus 6,23 Og med ed lovede han hende alt muligt: "Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige."
[.. .. ..] [. . .]
Markus 6,25 Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: "Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad."
Markus 6,26 Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende.
Markus 6,27 Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes' hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet,
Matthæus er uenig, og han giver Herodes hans rigtige titel: landsfyrste (dvs. lydkonge).
Matthæus 14,1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus,
Når Matthæus genfortæller historien om Johannes Døberen, undlader han omhyggeligt at bruge ordene "konge" og "kongerige", for en lydkonge kan ikke forære sit kongerige væk.
Men efter at Matthæus således har modsagt Markus, lykkes det ham at modsige sig selv. For historien slutter på samme måde: Landsfyrsten Herodes bliver nu kaldt for konge. Matthæus 14,9 lyder fuldstændig som Markus 6,26.:
Matthæus 14,9 Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det,
Kongen blev ked af det. Hvorfor bliver han kaldt konge, når han otte vers forinden kun var landsfyrste?
Matthæus starter med at korrigere Markus' historie, men inden han er færdig, opgiver han at rette. Han skriver "konge", og kongen blev ked af det.
Det er den slags selvmodsigelser, som Mark Goodacre kalder "redaktørtræthed", og som viser, at Matthæus skriver af efter Markusevangeliet og ikke omvendt.
Herodes Antipas var ikke konge, men landsfyrste eller "fjerdingsfyrste", som det hed i gamle dage.
Der er den ekstra ironi, at Herodes Antipas endte med at miste sit fyrstedømme, netop fordi han bad om at blive konge. Hans kone, Herodias, kunne ikke leve med, at hans nevø, Agrippa I, var blevet konge, når Antipas ikke selv var, så Antipas rejste til Kejser Caligula for at bede om titlen. Agrippa sendte samtidig et brev afsted til kejseren, hvor han anklagede Antipas for at forberede et oprør. Brevet ankom til kejseren før Antipas, der som straf blev bortvist til Lyon i Gallien (Josephus, Jødernes Oldtid, bind 18, afsnit 7).
Man kunne derfor tro, at Markus var ironisk, når han kalder Antipas for konge, Det er dog svært at forestille sig, eftersom evangeliet tidligst er skrevet 40 år efter begivenhederne.
Mærker: Matthæus, Markus, De synoptiske evangelier