Skal en voldtægtsmand ægte sit offer? Skal en voldtægtsmand ægte sit offer? 
|
Gud lov er entydig nok. En voldtægtsmand skal først give pigens far 50 sekel i kontanter, og bagefter skal han gifte sig med sit offer:
5 Mosebog 22,28 Når en Mand træffer en Jomfru, der ikke er trolovet, og tiltvinger sig Samleje med hende, og de gribes på fersk Gerning,
5 Mosebog 22,29 skal den Mand, der havde Samleje med hende, give Pigens Fader halvtredsindstyve Sekel Sølv og tage hende til Ægte, fordi han krænkede hende; og han har ikke Ret til at skille sig fra hende, så længe han lever.
(Den forrige danske oversættelse)
Men Bibelen har en historie fra et tidligt tidspunkt, hvor Jakob og hans 11 sønner stadig var gæster i et fremmed land.
1 Mosebog 34,2 så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;
(Den forrige danske oversættelse)
En søn af den lokale fyrste greb Dina, »lå hos hende« og »krænkede hende«. Vi får aldrig at vide, hvad Dina selv syntes om det, men prinsen var i al fald forelsket og ville gøre alt for at blive gift med hende:
1 Mosebog 34,3 Han blev indtaget i Jakobs datter Dina; han blev forelsket i pigen og talte kærligt til hende.
1 Mosebog 34,4 Derfor sagde han til sin far Hamor, at han skulle skaffe ham pigen til kone.
Faderen tilbød derfor sine gæster slægtskab, venskab og alt, hvad de ville have, hvis bare sønnen måtte gifte sig med Dina:
1 Mosebog 34,8 Hamor talte med dem og sagde: "Min søn Sikem har tabt sit hjerte til jeres søster. Lad ham få hende til kone,
1 Mosebog 34,9 så vi bringer os i familie med hinanden; giv os jeres døtre, og gift jer med vores døtre.
1 Mosebog 34,10 Bliv hos os! Landet ligger åbent for jer; slå jer ned, drag frit omkring, og bliv bofaste her."
1 Mosebog 34,11 Sikem sagde til hendes far og hendes brødre: "Måtte jeg vinde jeres velvilje! Alt, hvad I kræver, vil jeg give jer.
1 Mosebog 34,12 I kan forlange en stor brudekøbssum og gave af mig. Jeg vil give jer, hvad I kræver, hvis I bare vil lade mig få pigen til kone."
Jøderne krævede, at alle indbyggerne i Sikem skulle lade sig omskære. Det accepterede fyrsten gladeligt. Så kunne de blive én stor, lykkelig familie.
1 Mosebog 34,21 "Disse mænd er os venligt stemt. Lad dem blive her i landet og drage frit omkring. Der er jo plads nok til dem i landet. Vi kan gifte os med deres døtre og give dem vores døtre.
Men da indbyggerne havde opfyldt deres del af aftalen, og alle mændene lå med feber som følge af omskærelsen, slog deres gæster dem alle ihjel, og røvede alle deres husdyr, kvinder og børn:
1 Mosebog 34,25 Da de to dage efter lå med feber, greb Jakobs to sønner Simeon og Levi, Dinas brødre, hver sit sværd og trængte uhindret ind i byen og slog alle mænd ihjel.
1 Mosebog 34,26 Hamor og hans søn Sikem dræbte de med sværd, og så hentede de Dina i Sikems hus og drog bort.
1 Mosebog 34,27 Jakobs sønner kastede sig over de dræbte og plyndrede byen, som havde skændet deres søster.
1 Mosebog 34,28 De tog får, køer og æsler, alt hvad der var i byen og på marken.
1 Mosebog 34,29 Alle deres rigdomme, alle kvinder og børn førte de bort, og de plyndrede husene for alt, hvad der var.
Fyrsten tilbød langt mere end 50 sekel sølv. Hvorfor måtte sønnen så ikke adlyde Guds lov?
Strengt taget er fotoet øverst til højre misvisende, for der står ikke noget om voldtægt. Der står bare, at han »griber fat« og »har samleje med hende«. Der står ikke noget om, hvorvidt kvinden er villig eller ej, eftersom kvinder er ejendom. der ikke kan mene noget som helst.
Loven sigter derfor på at holde det sande offer skadesløs — nemlig faderen, der ikke længere vil kunne gifte sin datter væk. Han får derfor 50 sekel sølv.
Dernæst prøver loven at beskytte kvinden, der ikke vil kunne finde sig en ægtemand, nu hvor hun ikke er jomfru. Derfor har der været sådanne love i mange lande (og er det stadig i nogle). Se evt.: Marry your rapist law (Wikipedia).
I nogle af disse lande giver loven ganske vist kun et tilbud til kvinden, men hun risikerer at blive udstødt af samfundet som en synderinde, hvis hun takker nej. Moseloven forholder sig derimod ikke til, hvad kvindens holdning er, ej heller til om samlejet var frivilligt, eftersom kvinder er ejendom. der ikke har nogen fri vilje.
Vi får heller aldrig at vide, hvad Dina selv mente om prinsen.
Vi hører aldrig mere til Dina i Bibelen bortset fra som et navn på listen over de 70 mennesker i Jakobs hus.
I jødiske legender var Dina blevet gravid med Sikem, og deres datter spiller en vigtig rolle. Jakob ville have dræbt denne "bastard", men Guds engel fik i stedet datteren bragt til Egypten, hvor hun blev adopteret af en præst og fik navnet Asenat. Når Josef senere bliver gift med »Asenat […] datter af Potifera, præsten i On« (1 Mosebog 41,45), var det altså med en datter af sin egen søster.
Med Bibelske øjne er blodskam bedre, end at to af Israels 12 stammer skulle have en hedensk mor.
Den faste bortforklaring for alle forbryderne i Første Mosebog er, at de kunne godt bryde Guds lov, fordi Gud ikke havde givet Loven endnu. Moseloven virker ikke med tilbagevirkende kraft, vel?
Jo, det gør Loven faktisk. Et par kapitler senere bliver en af patriarkernes sønner uden varsel dræbt af Gud for at have brudt "svogerpligten" i Moseloven. Guds lov gjaldt altså allerede dengang.
Hvis Guds ikke lov ikke gjaldt fra starten af, ville det give et kunstigt skel mellem "syndigt" og "ulovligt". Det ville stride imod, hvad Gud selv siger om sine love: »det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt […] Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det« (5 Mosebog 30,11-14). Det ville også stride med Paulus' ord om, at selv hedningerne »af naturen gør, hvad loven siger«, fordi de har »den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte« (Romerne 2,14-15). Kort sagt: At Guds lov er skrevet i vore hjerter.
En rigtigere bortforklaring er, at Guds lov naturligvis ikke gælder for ikke-jøder. Ingen renblodet jøde kunne finde på at give deres søster til en vantro "goy".
Men for det første er meningen med Moseloven i al sin afstumpethed, som vi har været inde på, at beskytte kvinden, så hun har en forsørger. Brødrene har altså nægtet Dina den beskyttelse, Guds lov giver hende.
Igen kunne det være interessant at høre, hvad hun selv mente, og hvordan det gik hende siden.
For det andet kan man spørge, hvem Dina skulle have giftet sig med, når hele verdensjødedommen bestod af Jakob og hans 11 sønner.
Man kan sætte sig op på den høje hest: Voldtægt kan bare ikke accepteres. Punktum. Så hellere dræbe hele byen ved forræderi.
Men det klinger lidt hult, når jøderne selv afslutter massemordet med at bortføre byens kvinder og børn.
I forbindelse med den forrige bortforklaring skriver Bibelselskabet ikke, "krænke", men derimod voldtage.
5 Mosebog 22,29 skal den mand, der havde samleje med pigen, betale hendes far halvtreds sekel sølv, og hun skal være hans kone, fordi han voldtog hende. Han må ikke sende hende bort, så længe han lever.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
1 Mosebog 34,2 Sikem, der var søn af fyrsten i landet, hivvitten Hamor, så hende; og han greb hende, lå med hende og voldtog hende.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Det skal siges, at Bibelselskabet ikke står alene med den oversættelse, men hvis man oversatte »'ânâh« til "at voldtage", hver gang nogen i Bibelen bliver krænket, ydmyget eller plaget, ville resultatet bliver meget bizart.
I øvrigt ændrer det ikke ved selvmodsigelsen, for det er det samme ord, »'ânâh«, der bruges begge steder. Også i denne oversættelse var det, som prinsens søn gjorde, det samme, som det Guds lov handler om.