Ja, apostlene skal gøre alle folkeslagene til kristne og døbe dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn:
Matthæus 28,19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
Ja, Jorden kan ikke gå under, før evangeliet er prædiket i hele verden for alle folkeslag.
Matthæus 24,14 Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.
Nej, Gud udvalgte Abraham og sendte ham til Kana'an. Her gav Gud ham hele landet, men med en lille forsinkelse: »målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt«.
Man skulle mene, at dette var det perfekte tidspunkt for Gud til at sende en profet til amoritterne. Gud kunne f.eks. have sendt Abraham rundt i landet, når nu han alligevel var der. Så kunne Abraham have prædiket evangeliet og døbt dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, inden målet for amoritternes synd løb fuldt,
I stedet udtænkte Gud en fantastisk plan: Først i fjerde slægtled kunne jøderne vende tilbage, indtage landet og slagte de syv folkeslag i det hellige Land med hjælp fra Gud og hans gedehamse.
1 Mosebog 15,16 Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt."
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 15,18 Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: "Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden:
1 Mosebog 15,19 kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne,
1 Mosebog 15,20 hittitterne, perizzitterne, refaitterne,
1 Mosebog 15,21 amoritterne, kana'anæerne, girgashitterne og jebusitterne."
Dvs. der skulle gå 655 år, mens hele Jakobs hus 215 år senere drog til Egypten, hvor de opholdt sig i 215, 400 eller 430 år, hvorefter de drog gennem ørkenen i 40 år og døde allesammen. Bibelen forklarer ikke, hvorfor Kana'an var forbandet, og hvorfor hele landets skæbne afhang af, hvornår målet for amoritternes synd var fuldt. Hvorfor skulle de andre folkeslag pænt vente på, at målet for amoritternes synd var fuldt, før de selv kunne blive udslettet?
Da Abrahams efterkommere vendte tilbage til Kana'an 655 år senere, var det så heldigt, at målet for amoritternes synd i mellemtiden var løbet fuldt. Gud beordrede derfor folkemord på de syv folkeslag i det hellige Land (folkemord hedder lægge band på dem på Bibelsprog).
5 Mosebog 7,1 Når Herren din Gud fører dig til det land, du skal ind og erobre, og han driver store folkeslag væk foran dig, hittitterne, girgashitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, syv folk, der er større og mægtigere end du,
5 Mosebog 7,2 og Herren din Gud overgiver dem til dig, og du besejrer dem, da skal du lægge band på dem. Du må ikke slutte pagt med dem og ikke vise dem barmhjertighed.
5 Mosebog 7,3 Du må ikke bringe dig i familie med dem; du må ikke give dine døtre til deres sønner, og du må ikke lade dine sønner gifte sig med deres døtre,
Gud udpenslede også lovene for de efterfølgende krige: Stammerne omkring Kana'an fik lov til at overgive sig som slaver, men de syv folkeslag skulle jøderne »lægge band på«, der »må du ikke lade en eneste beholde livet«.
5 Mosebog 20,16 Men i de folks byer, som Herren din Gud vil give dig i eje, må du ikke lade en eneste beholde livet;
5 Mosebog 20,17 du skal lægge band på dem, på hittitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren din Gud har befalet dig.
Jøderne indtog det forjættede land fra øst, og den første by, der faldt, var Jeriko (billedet til højre). Gud sendte aldrig profeter, apostle eller disciple til Jeriko. Det eneste han sendte var spioner (billedet længere nede).
Der blev "lagt band på" alle indbyggerne, selv børn, får og æsler:
Josva 6,21 Med sværdet lagde de band på alle, der var i byen, både mænd og kvinder, unge og gamle, okser, får og æsler.
Gud nøjedes ikke med at heppe på jøderne fra sidelinjen; han deltog selv aktivt i kampen mod amoritterne. Først kastede han sten ned fra himlen (billedet øverst på siden), og bagefter udførte han Bibelens største mirakel: Han lod solen stå stille på himlen, mens »Herren gav amoritterne i israelitternes hånd«.
Josva 10,11 Og da de under flugten for israelitterne var kommet til skrænten ved Bet-Horon, kastede Herren store sten ned over dem fra himlen hele vejen til Azeka, så de døde. De, der blev dræbt af haglstenene, var flere end dem, israelitterne dræbte med sværd.
Josva 10,12 På denne dag, da Herren gav amoritterne i israelitternes hånd, talte Josva til Herren; han sagde i israelitternes nærvær: "Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!"
Josva 10,13 Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. Det står i De Retskafnes Bog. Solen blev stående midt på himlen, og den tøvede næsten en hel dag med at gå ned.
Josva 10,14 Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag! Herren førte jo krig for Israel.
Forfatteren jubler over miraklet: »Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag!«. Det lyder ganske vist utroligt, selvom det står i De Retskafnes Bog.
Men havde det ikke været enklere — og mindre blodigt og 655 år hurtigere — hvis Gud havde ladet Abraham prædike evangeliet, mens målet for amoritternes synd endnu var ikke fuldt, hvis Gud ønsker, at alle bliver frelst?
I bogen "Is God a Moral Monster?" peger Paul Copan på, at under erobringen af Jeriko blev skøgen Rahab og hende familie skånet: Skøgen Rahab blev reddet af tro eller gerninger.
Dette var ganske vist som tak for, at Rahab havde forrådt sin by og hjulpet Josvas spioner (billedet til højre), men Copan konkluderer, at det "at lægge band på" ikke betyder, at hver eneste person bliver dræbt.
Her overser Copan, at der netop ikke var lagt band på Rahab og hendes familie
Josva 6,17 Der skal lægges band på byen; den og alt, hvad der er i den, skal tilhøre Herren. Kun skøgen Rahab og alle, der er i huset hos hende, skal blive i live, fordi hun skjulte de mænd, vi sendte ud.
Copan peger også på, at Kana'ans indbyggere havde mulighed for at slutte fred. Det gjorde hivvitterne i Gibeon nemlig:
Josva 11,19 Der var ingen by, der sluttede fred med israelitterne, bortset fra hivvitterne, som boede i Gibeon. Alle andre erobrede de i kamp.
Josva 11,20 For det var Herrens vilje at forhærde dem, så de indlod sig i krig med Israel. Israelitterne skulle lægge band på dem og udrydde dem uden at vise nåde, sådan som Herren havde befalet Moses.
Men for det første fremgår det af næste vers, at det var Gud, der havde forhærdet alle de andre folkeslag: »det var Herrens vilje at forhærde dem«. Gud ønskede altså den totale krig, ligesom da han gjorde Faraos hjerte hårdt.
For det andet: Grunden til, at hivviterne i Gibeon som de eneste fik denne pagt, var, at de onde goyim havde snydt Josva, og bildt ham ind, at de boede langt væk fra Kana'an: »Dine trælle kommer fra et meget fjernt land« (Josva 9,7-9).
Copan forsøger også at bortforklare forbuddet mod at indgå pagt med indbyggerne: »da skal du lægge band på dem. […] du må ikke give dine døtre til deres sønner« (5 Mosebog 7,1-4, citeret foroven).
Copans argument er, at hvis det "at lægge band på" betyder total udryddelse, så havde der ikke været grund til at forbyde jøderne at lade dem gifte sig med deres børn. Når de er døde, kan de jo ikke gifte sig.
Her må man sige, at teksten er meget svær at misforstå: Du skal "lægge band på", og du må ikke slutte pagt, vise barmhjertighed, bringe dig i familie med dem, give dem dine døtre, give dem dine sønner, osv.
Mærker: 5 Mosebog, Josva, Matthæus, Lukas, Udvandringen fra Egypten, GT kontra NT