Kongeloven og Salomon Kongeloven og Salomon 
|
Femte Mosebog indeholder et kort afsnit kaldet "Kongeloven" med nogle få og enkle love for Israels kommende konger.
Det mærkelige (eller afslørende) er, at 500 år senere ser Kong Salomon ud til at have sat en ære i at bryde hvert eneste af disse forbud helt ned til det mindste komma.
5 Mosebog 17,16 Men kongen må ikke anskaffe mange heste, og han må ikke lade folket vende tilbage til Egypten for at skaffe mange heste. Herren har selv sagt til jer: "I skal aldrig mere vende tilbage ad den vej."
Her er tre forbud: (1) Ikke anskaffe mange heste, (2) ikke købe hestene i Egypten, og (3) ikke vende tilbage til Egypten.
Hvor mange heste er for mange? Hvis vi glemmer de vildt overdrevne oplysninger om filistrenes og ammoniternes stridsvogne, havde Salomon simpelthen Bibelrekord. Farao havde kun 600 stridsvogne, da han forfulgte de flygtende israelitter med alle Faraos heste og vogne (2 Mosebog 14,7). Salomon havde over det dobbelte antal vogne foruden 12.000 ryttere:
1 Kongebog 10,26 Salomo samlede en styrke af vogne og ryttere; han havde fjorten hundrede vogne og tolv tusind ryttere, og han stationerede dem i vognbyer og i Jerusalem hos kongen selv.
Og hvor fik han disse heste fra? Godt gættet:
1 Kongebog 10,28 Og Udførselen af Heste skete for Salomo fra Ægypten; og en Skare af Kongens Købmænd hentede en Skare for rede Penge.
1 Kongebog 10,29 Og der kom op og udførtes en Vogn af Ægypten for seks Hundrede Sekel Sølv og en Hest for Hundrede og halvtredsindstyve; og således førte de dem ud til alle Hethiternes Konger og til Kongerne i Syrien ved egen Hånd.
(Dansk oversættelse fra 1919)
Og Kongeloven forbød folket at vende tilbage til Egypten, men alligevel bragte Salomon sig i familie med selveste Farao:
1 Kongebog 3,1 Salomo bragte sig i familie med egypterkongen Farao; han giftede sig med Faraos datter og lod hende bo i Davidsbyen, indtil han havde fået sit palads, Herrens tempel og Jerusalems bymur bygget færdig.
Videre i loven:
5 Mosebog 17,17 Han må heller ikke have mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal komme på afveje; sølv og guld må han heller ikke samle sig i store mængder.
Igen er her tre forbud: (1) Ikke mange hustruer, (2) ikke lade hjertet komme på afveje, og (3) ikke have store mængder af sølv og guld.
Her behøver vi ikke at spørge retorisk, hvor mange koner der er "for mange", for Salomon var simpelthen Bibelens største horebuk, der gav alle andre baghjul. Han havde 1.000 koner, og ganske som forbudt, bragte de hans hjerte på afveje.
1 Kongebog 11,3 Han havde syv hundrede hustruer med fyrstelig rang og tre hundrede medhustruer, og hans hustruer bragte hans hjerte på afveje.
Og med hensyn til at have for meget guld og sølv:
1 Kongebog 10,14 Vægten af det guld, som på et år blev indført til Salomo, var 666 talenter.
[.. .. ..] [. . .]
1 Kongebog 10,21 Alle kong Salomos drikkekar var af guld, og alle genstande i Libanonskovhuset var af rent guld; sølv regnedes overhovedet ikke for noget på Salomos tid.
[.. .. ..] [. . .]
1 Kongebog 10,27 Kongen gjorde sølv lige så almindeligt i Jerusalem som sten, og cedertræ lige så almindeligt som morbærfigentræ, der vokser i lavlandet.
Kongen skulle naturligvis flittigt læse i Bibelen (den var trods alt meget tyndere dengang) og frygte Herren sin Gud:
5 Mosebog 17,18 Når han har besteget sin kongetrone, skal han tage en afskrift af denne lov til eget brug, efter levitpræsternes diktat.
5 Mosebog 17,19 Den skal ligge hos ham, og han skal læse i den hele sit liv, for at han må lære at frygte Herren sin Gud og omhyggeligt følge denne lovbogs ord og disse love.
Men ikke Salomon. Han havde travlt med at dyrke Astarte, Milkom, Kemosh, og alle de andre guder.
1 Kongebog 11,5 Salomo fulgte Astarte, sidoniernes gud, og Milkom, ammonitternes ækle gud.
1 Kongebog 11,6 Salomo gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han var ikke fuldt og helt med Herren, som hans far David havde været.
1 Kongebog 11,7 Dengang byggede Salomo på bjerget øst for Jerusalem en offerhøj for Kemosh, Moabs ækle gud, og for Milkom, ammonitternes ækle gud,
1 Kongebog 11,8 og sådan gjorde han for alle sine udenlandske hustruer, og de tændte offerild og bragte slagtofre til deres guder.
Kongeloven slutter med, at kongen ikke må hovmode sig over folket, så Davids kongerige kunne vare evigt.
|
5 Mosebog 17,20 Han skal ikke hovmode sig over sine landsmænd eller vige til højre eller til venstre fra befalingen, for at han og hans sønner må regere længe i Israel.
Men Salomon udskrev tvangsarbejde blandt sine landsmænd:
1 Kongebog 4,6 og A'hisjar var over huset, og Adoni'ram, Ab'das søn, var over dem der var udskrevet til tvangsarbejde.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)
1 Kongebog 5,13 Kong Salomon udskrev så tvangsarbejdere fra hele Israel, og tvangsarbejderne udgjorde tredive tusind mand.
1 Kongebog 5,14 Derpå sendte han dem til Libanon i skift på ti tusind om måneden. Én måned skulle de være i Libanon, to måneder hjemme. Og Adoni'ram var over dem der var udskrevet til tvangsarbejde.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)
Senere bekræftede hans søn, at Salomon havde været en tyran, der »lagde et tungt åg« på folket, gav dem »trællearbejde« og tugtede dem med svøber:
1 Kongebog 12,4 "Din far lagde et tungt åg på os; hvis du letter det trællearbejde og det tunge åg, som din far lagde på os, vil vi tjene dig."
[.. .. ..] [. . .]
1 Kongebog 12,14 og sagde til dem efter de unges råd: "Har min far lagt et tungt åg på jer, vil jeg gøre det tungere; har min far tugtet jer med svøber, vil jeg tugte jer med skorpioner!"
Det må siges at være en usædvanlig opførsel af verdens klogeste mand.
Salomon regnes for en type for Kristus; Han var søn af David, og han byggede Guds første tempel.
Alligevel knyttes han til udyrets tal, når hans grådighed resulterede i, at han hvert år indførte 666 talenter af guld (1 Kongebog 10,14).
Det er en grundpille i Firekildehypotesen, at Femte Mosebog blev skrevet på Kong Josijas tid (billedet til højre), og at bøgerne fra femte Mosebog til og med Kongebøgerne er skrevet af de(n) samme "deuteronomistiske" forfatter(e).
Det virker derfor, som om forfatteren af Kongeloven i Femte Mosebog bevidst har brugt Salomon som et advarende eksempel. Samtidigt har forfatteren givet en forklaring på, at Davids evige kongerige blev delt i to.
I den forrige danske oversættelse står der »Mizrajim« i stedet for Egypten.
1 Kongebog 10,28 Hestene, Salomo indførte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens Handelsfolk købte dem i Kove.
1 Kongebog 10,29 En Vogn udførtes fra Mizrajim for 600 Sekel Sølv, en Hest for 150. Ligeledes udførtes de ved Handelsfolkene til alle Hetiternes og Arams Konger.
(Den forrige danske oversættelse)
Dermed står det ikke helt så skærende klart, at Salomon har brudt Kongeloven.
I oversættelsen fra 1992 er Egypten kun rettet til »Musri« det ene sted:
1 Kongebog 10,28 Salomos heste blev indført fra Musri og Kue; kongens handelsfolk købte dem fra Kue.
1 Kongebog 10,29 En vogn udførtes fra Egypten for seks hundrede sekel sølv og en hest for hundrede og halvtreds, og handelsfolkene videresolgte dem til hittitternes og Arams konger.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Mærker: 5 Mosebog, 1 og 2 Kongebog, Firekildehypotesen