![]() |
Gud angrede, at han havde gjort Saul til konge, og Saul faldt i unåde hos Gud. Men hvorfor slog Gud Saul ihjel?
Det skyldtes, at »han søgte ikke Herren«. Desuden havde Saul spurgt en spåkvinde, istedet for at spørge Gud. Den slags kan Gud ikke klare, for Herren er en nidkær Gud:
1 Krønikebog 10,13 Så døde Saul i sin Forsyndelse, som han havde begået imod Herren, fordi han ikke havde holdt Herrens Ord, men han havde endog adspurgt og søgt Spåkvinden.
1 Krønikebog 10,14 Og han søgte ikke Herren, derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isajs Søn.
(Dansk oversættelse fra 1919)
Historien om, hvorfor og hvordan Saul besøgte en spåkvinde, finder vi i den parallelle fortælling i Samuelsbøgerne.
Profeten Samuel var død mod slutningen af Første Samuelsbog (hvilket får én til at undre sig over, hvad Anden Samuelsbog så skal handle om).
1 Samuel 28,3 Samuel var død, og hele Israel havde holdt ligklage over ham og havde begravet ham i hans by Rama, og Saul havde fjernet dødemanere og sandsigere i landet.
Saul havde renset hele landet for "dødemanere og sandsigere", men snart kom filistrene på krigsstien igen.
1 Samuel 28,5 Men da Saul så filistrenes hær, blev han bange, ja, rædselsslagen.
1 Samuel 28,6 Saul rådspurgte da Herren, men Herren svarede ham ikke, hverken ved drømme eller ved Urim eller ved profeter.
Saul stod nu uden Samuel, der havde støttet ham i hele hans karriere. Han rådspurgte Gud, men Gud svarede ikke, »hverken ved drømme eller ved Urim eller ved profeter«. Urim var en slags orakel, som ypperstepræsten benyttede sig af.
Derfor var Saul nødsaget til at gå til en dødemaner for at få et råd af den afdøde Samuel:
1 Samuel 28,7 Derfor sagde Saul til sine folk: "Find mig en kvinde, som kan mane døde frem; så vil jeg gå hen til hende og søge svar hos hende." Hans folk svarede, at der i En-Dor var en kvinde, der kunne mane døde.
[.. .. ..] [. . .]
1 Samuel 28,11 Så spurgte kvinden: "Hvem skal jeg hente op til dig?" Og han svarede: "Hent Samuel op til mig!"
Når Gud ikke ville snakke med de nye profeter eller ypperstepræsten eller med Saul selv, så havde Saul intet andet valg end at spørge én, der havde kontakt til Gud, nemlig profeten Samuel.
Dermed er det dybt forkert, når 1 Krønikebog 10,14 siger, at »han søgte ikke Herren«. Saul havde søgt gennem drømme, Urim og profeter. Han gik sågar helt til Dødsriget for at spørge en mand, der kendte Guds vilje.
![]() |
Krønikebøgerne er et opkog af Samuelsbøgerne og Kongebøgerne, men udelader store dele af materialet.
De første ni kapitler er stamtavler, dvs. at den egentlige handling starter i kapitel 10 med Sauls død. Hvis man vil vide, hvem Saul var, og hvorfor Gud var vred og skuffet, må man derfor kigge i Samuelsbøgerne.
Portrættet af dødemaneren er forbløffende positivt.
Til trods for at Saul har forfulgt hende og hendes kollegaer, risikerer hun livet for at hjælpe sin gæst. Samuel erklærer, at Saul skal dø næste dag, men selvom kvinden nu ved, at den dødsmærkede konge hverken kan gøre hende skade eller gavn, slagter hun alligevel sin eneste fedekalv og insisterer på, at Saul får noget at spise, så han kan komme til kræfter:
1 Samuel 28,21 Da kvinden kom hen til Saul og så, hvor forfærdet han var, sagde hun til ham: "Herre, jeg har adlydt dig og sat livet på spil, da jeg rettede mig efter, hvad du sagde til mig.
1 Samuel 28,22 Nu skal du til gengæld adlyde din trælkvinde og lade mig sætte lidt mad frem, så du kan komme til kræfter, før du tager af sted."
1 Samuel 28,23 Da han vægrede sig og sagde, at han ikke ville have noget at spise, nødte både hans folk og kvinden ham, og han føjede dem. Han rejste sig fra jorden og satte sig på sengen.
1 Samuel 28,24 Kvinden havde en fedekalv i huset, den skyndte hun sig at slagte. Så æltede hun noget mel og bagte usyrede brød.
På baggrund af denne positive skildring er det ekstra mærkeligt, at Krønikebøgerne bruger besøget som undskyldning for, at Gud dræbte Saul.
I de nyere danske Bibler har Gud alligevel ikke dræbt Saul. Det var Saul's egen skyld, at han døde.
1 Krønikebog 10,14 og ikke spurgt Herren til råds. Derfor lod han ham dø og overdrog kongedømmet til David, Isajs søn.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Gud lod ham dø. Bibelselskabet bruger det samme trick, som når Gud lader Satan lokke David til at tælle folket.
Det ændrer ikke ved selvmodsigelsen om, at Saul beskyldes for ikke havde »spurgt Herren til råds«.
Mærker: 1 og 2 Samuelsbog, 1 og 2 Krønikebog