Hvaba?? Var mødet offentligt eller privat? Hvaba??

Paulus prædiker i Athen
Raphael

Apostelmødet i Jerusalem fylder det meste af kapitel 15 i Apostlenes Gerninger og dannede modellen for alle fremtidige kirkekoncilier.

Det startede med, at Paulus, Barnabas og "nogle andre" drog til »apostlene og de ældste i Jerusalem«.

Apostl. G. 15,2 Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål.

Her blev de modtaget af »menigheden og apostlene og de ældste«. På det tidspunkt har "menigheden" omfattet 10.000 - 15.000 mennesker, så det har været noget af en folkemængde.

Apostl. G. 15,4 Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem.

Paulus & Co. fortæller løs, og åbenbart tager dette lidt tid, så et par af de troende, der var farisæere, rejser sig op. Bibelen forklarer ikke, hvordan man både kan være troende kristen og »fra farisæernes parti« på én gang.

Apostl. G. 15,5 Men nogle troende fra farisæernes parti rejste sig og sagde: "Man bør omskære dem og pålægge dem at holde Moseloven."

Paulus fortæller derefter endnu en gang »hele Mængden« om sine meritter.

Apostl. G. 15,12 Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
(Den forrige danske oversættelse)

Så besluttede »apostlene og de ældste sammen med hele menigheden« (dvs. 10.000 - 15.000 mennesker), at der skulle være to slags regler for to slags kristne:

Apostl. G. 15,22 Så besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene.

Men når vi læser Paulus' egen beskrivelse, var der ikke meget "kirkekoncil" over mødet:

Galaterne 2,1 Derefter, fjorten år senere, tog jeg igen op til Jerusalem sammen med Bar'nabas, idet jeg også tog Titus med mig.
Galaterne 2,2 Men jeg tog derop som følge af en åbenbaring. Og jeg forelagde dem den gode nyhed som jeg forkynder blandt nationerne, men privat, for dem som var ansete, af frygt for at jeg måske løb eller havde løbet forgæves.
[.. .. ..] [. . .]
Galaterne 2,9 ja, da Jakob og Ke'fas og Johannes, de som ansås for at være søjler, fik kendskab til den ufortjente godhed der var givet mig, gav de mig og Bar'nabas højre hånd som tegn på fællesskab, for at vi skulle gå til nationerne, men de til de omskårne.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)

Paulus fremlagde ikke sine synspunkter for en folkemængde, men privat for de tre overapostle: Jakob, Kefas (=Peter) og Johannes.

Hvem af de to er det så, der lyver her? Paulus starter med at sige: »Jeg tager Gud til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn!« (Galaterne 1,20), og når en hellig mand sværger ved Gud, må det jo være sandt.

Kommentar #1

I den forrige danske oversættelse og i oversættelsen fra 1992 skriver Bibelselskabet "særskilt": »og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete«.

Ordene kan nemlig også betyde, at Paulus forelagde sit evangelium for de tre en ad gangen. Mere privat kan det dårligt blive.

Tjek evt. oversættelserne fra den frie verden i konkordansen: »But I did so only in a private meeting with the influential people« (King James Bibel), »But I did so only in a private meeting with the influential people« (NET), »in a private meeting with the reputed leaders« (ISV), »but in private to the influential people« (Lexham).

Kommentar #2

Vi får et forvarsel om den kommende katastrofe her: »gav de mig og Bar'nabas højre hånd som tegn på fællesskab«.

Jøderne Paulus og Barnabas fik håndslag, men det gjorde den uomskårne Titus åbenbart ikke.

Kristen bortforklaring #1

Det nemme bortforklaring er, at der simpelthen er tale om to forskellige møder, fordi der er så mange forskelle. F.eks.: Hvad havde Paulus aftalt med apostlene?. På den måde kan alt bortforklares: Hvis antallet af selvmodsigelser er for stort, er der slet ingen selvmodsigelse.

Her må man dog påpege de mange ligheder mellem de to historier: (1) Paulus tager til Jerusalem, (2) han tager Barnabas med, (3) emnet er omskærelse af ikke-jødiske kristne, (4) Paulus får sin aftale i stand, (5) derefter tager Paulus til Antiokia, (6) bliver rygende uvenner med Barnabas, og (7) de to helgener ses aldrig mere siden.

Se evt. Paulus' opgør med Peter i Antiokia.

Kristen bortforklaring #2

"Cambridge Bible for Schools and Colleges" har en anden version af de to møder:

privately] Privately, not secretly. There is here no hint of any suppression of the truth. The object of this private consultation was to prepare for the public conference, and was alike an act of respectful courtesy towards the officers of the Church, and a wise precaution to ensure orderly proceedings at the Council.

Med andre ord var det private møde en slags generalprøve, så Paulus kunne være sikker på, at Jakob, Paulus og Johannes var enige med ham, inden det store, offentlige kirkemøde startede.

Desværre fortæller hverken Paulus eller Lukas noget om, at der har været to møder.

Kristen bortforklaring #3

Den modsatte strategi er at nedtone forskellene: Lukas vil gerne fremhæve den store, enige kirke, mens Paulus gerne vil fremhæve sig selv.

Man kan også pege på ApG. 15,6: »Apostlene og de ældste trådte sammen for at drøfte denne sag«. Åbenbart har man på et tidspunkt skilt sig af med pøblen og gjort mødet mere privat (i modsætning til forrige bortforklaring, hvor det private møde kom først).

Men for det første er »Apostlene og de ældste« (hvem er "de ældste" i grunden?) stadig for mange til et "privat" møde, for det andet er det selvmodsigende, eftersom Paulus også var med, og Lukas er meget forsigtig med at kalde Paulus for en apostel.

For det tredje er det hele mængden, der tier, mens Paulus taler: »Men hele Mængden tav« (citeret foroven). Mængden taler åbenbart både før og efter Paulus. Det må indbefatte apostlene, de ældste, menigheden og de troende farisæere.

For det fjerde ender debatten jo med (som citeret), at »apostlene og de ældste sammen med hele menigheden« traf beslutningen.

Kristen bortforklaring #4

I forbindelse med den forrige bortforklaring, at nedtone forskellene, fusker Bibelselskabet med oversættelsen.

Når den forrige danske oversættelse skriver, »Men hele Mængden tav«, blev det i 1992 ændret til »Hele forsamlingen«. Måske har "forsamlingen" bestået af Paulus og de tre overapostle?

Apostl. G. 15,12 Hele forsamlingen tav stille og lyttede, mens Barnabas og Paulus fortalte om alle de tegn og undere, som Gud havde gjort blandt hedningerne gennem dem.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Men det er noget fusk: Det græske ord er "plethos" (minder om det engelske "plethora"), og normalt bruges ordet i Det Nye Testamente om de folkemængder og skarer, der følger Jesus rundt i landet.

Brug evt. konkordansen til at undersøge ordet, og se, hvordan Bibelselskabet oversætter det uden for kapitel 15 (klik på "Nestle-Aland").

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: Apostlenes Gerninger, Galaterne, Paulus