Endnu et guldkorn fra Jesus' berømte Bjergprædiken (som skete på en slette). På deres frugter kan I kende dem:
Matthæus 7,17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter.
Matthæus 7,18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.
»et dårligt træ kan ikke bære gode frugter«. Men så kunne det være, Jesus skulle have kastet et blik på Isajs træ (billedet til højre) — hans eget stamtræ.
Isaj var far til David. Kong David begik mange synder. Desuden var han så blodtørstig, at det blev for meget for Gud, der forbød David at bygge et tempel for Gud.
1 Krønikebog 22,8 Men Herrens ord kom til mig; han sagde: 'Meget blod har du udgydt, og store krige har du ført. Du skal ikke bygge et hus for mit navn, fordi du har udgydt meget blod på jorden for mine øjne.
Næste gren på Isajs træ var Davids søn. Salomon brød Kongeloven helt ned til det mindste komma, han dyrkede afguder og »gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne«:
1 Kongebog 11,5 Salomo fulgte Astarte, sidoniernes gud, og Milkom, ammonitternes ækle gud.
1 Kongebog 11,6 Salomo gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han var ikke fuldt og helt med Herren, som hans far David havde været.
Op gennem træet fulgte en perlerække af Isajs efterkommere fra Jesus' stamtavle; konger, der næsten alle »gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne«:
»Salomos søn Rehabeam blev konge i Juda. […] Judæerne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, […]« (1 Kongebog 14,21-22)
»[…] blev Abija konge over Juda. […] Han fulgte alle de synder, som hans far havde begået før ham, […]« (1 Kongebog 15,1-3)
»[…] blev Joram konge; han var søn af Judas konge Joshafat. […] og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne«. (2 Kongebog 8,16-18)
»[…] blev Akazja konge; han var søn af Judas konge Joram. […] og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne […]« (2 Kongebog 8,25-27)
»Manasse var tolv år, da han blev konge, […] Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne […]« (2 Kongebog 21,1-2)
»Amon var toogtyve år, da han blev konge, […] Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne […]« (2 Kongebog 21,19-20)
»Joakaz var treogtyve år, da han blev konge, […] Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, […]« (2 Kongebog 23,31-32)
»Jojakim var femogtyve år, da han blev konge, […] Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sine fædre«. (2 Kongebog 23,36-37)
»Jojakin var atten år, da han blev konge,[…] Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sin far«. (2 Kongebog 24,8-9)
Isajs træ / Jesus stamtræ var kort sagt pilråddent, og til sidst blev det for meget for Gud: kong Manasse blev ikke tilgivet, kongerne Jojakim og Jojakin skulle være arveløse, Jerusalem blev ødelagt, og det var enden på Davids evige kongerige.
Det er derfor, profeterne lovede et nyt skud »fra Isajs stub«:
Esajas 11,1 Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.
Jesus sidder derimod i toppen af det dårlige træ, der ikke kunne bære gode frugter (billederne til højre).
Mærker: 1 og 2 Kongebog, 1 og 2 Krønikebog, Matthæus, GT kontra NT, Bjergprædikenen, Stamtavler