Kong Joash af Juda Kong Joash af Juda 
|
Joakaz blev konge af Israel (dvs. det nordlige rige) i kong Joash af Juda's 23. regeringsår, og han regerede i 17 år.
2 Kongebog 13,1 I Akazjas søn kong Joash af Judas treogtyvende regeringsår blev Joakaz, Jehus søn, konge over Israel, og han regerede sytten år i Samaria.
23 plus 17 er som bekendt 40, men alligevel blev Joakaz efterfulgt af sin søn i kong Joash af Juda's 37. regeringsår:
2 Kongebog 13,10 I Judas konge Joashs syvogtredivte regeringsår blev Joash, Joakaz' søn, konge over Israel, og han regerede seksten år i Samaria.
Det kan være hovedpinefremkaldende at holde rede på de selvmodsigende kongerækker i de to riger, og det bliver ikke nemmere af, at kongerne af Juda og Israel i dette tilfælde hedder det samme, Joash.
Dette sker ind imellem. Se evt. Hvilken Kong Joram kom først?
John Gill(1) har to standardbortforklaringer: Den ene er, at to af årene ikke har været hele år:
In the thirty and seventh year of Joash king of Judah, began Jehoash the son of Jehoahaz to reign over Israel in Samaria,....
But inasmuch as his father began to reign in the twenty third of Joash, and reigned seventeen years, 2Ki_13:1 this king must begin to reign in the thirty ninth or fortieth of Joash;
for the reconciling of which it may be observed, that two of the years of his reign may be supposed to be imperfect; […]
(John Gill om 2 Kongebog 13,10. Fed skrift i original.)
Det har han selvfølgelig en pointe i, men det gælder jo for alle oplysninger, vi får i Bibelen. Hvis alle disse tal kan være to år forkerte, er det omsonst at skrive en kronologi.
Hvordan kan det moderne Israel basere deres officielle kalender på en kronologi, hvor der er to års usikkerhed på hvert eneste tal? Eller er årene kun delvise i de tilfælde, hvor en selvmodsigelse skal bortforklares?
Selvom Gill fik bortforklaret to af årene, er det ikke nok, for der manglede jo tre år. Så Gill har et forslag mere:
Måske havde far og søn regeret sammen i to eller tre år?
[…] or rather that his son reigned two or three years in his lifetime, being raised up before his father's death to be a
saviour of Israel from the Syrians; and so his father lived to see his prayer answered, 2Ki_13:4,
(John Gill om 2 Kongebog 13,10.)
Denne bortforklaring bruges flittigt, hver gang stamtavlerne i de to riger karambolerer, men der står ingen stedet, at far og søn havde regeret i samme periode. Tværtimod siger det forrige vers rimeligt klart, at faren døde, og sønnen »blev konge efter ham«:
2 Kongebog 13,9 Joakaz lagde sig til hvile hos sine fædre. Man begravede ham i Samaria, og hans søn Joash blev konge efter ham.
Fodnoter: (1)
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: 1 og 2 Kongebog, Stamtavler