Raifans stjerne

Apostlenes Gerninger 7,43 Teltet med Molok førte I med jer og jeres gud Raifans stjerne, de billeder, I har lavet for at tilbede dem. Så fører jeg jer bort til et sted på den anden side af Babylon.

Amos 5,26 Bar I Sakkut, jeres konge, og Kevan, jeres gudestjerne, de billeder, I har lavet jer?
Amos 5,27 Så fører jeg jer bort til et sted på den anden side af Damaskus, siger Herren. Hans navn er Hærskarers Gud.

En klassisk bortforklaring er, at lægge afstand til taleren. Selvom Bibelen er 100% sand, kan den godt citere folk, der siger noget vrøvl. Selvom Elisabeth og Maria sagde, at Jomfru Maria var velsignet og salig, Moses' spejdere påstod, de havde set kæmper, jøderne påstod, de aldrig havde været slaver, og selvom Jakob sagde, at Labans far hed Nakor, kan det godt være forkert. Der er jo aldrig nogen, der har påstået, at Elisabeth, Maria, Moses' spejdere, de onde jøder og Jakob var guddommeligt inspirerede, vel?

Der er jo heller ikke Bibelens skyld, hvis Stefanus har vrøvlet. Der er jo aldrig nogen, der har beskyldt Stefanus for at være guddommeligt inspireret, vel?

Men det er lige præcis, hvad Bibelen siger: »Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd« (Apostlenes Gerninger 6,5), og han var især fuld af Helligånden, da han citerede Amos i sin forsvarstale. Da havde han nemlig et »ansigt som en engels ansigt« (Apostlenes Gerninger 6,15), og han var ekstra fuld af Helligånden: »fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene« (Apostlenes Gerninger 7,55).

Stefanus var altså i dén grad guddommeligt inspireret, da han kom med sine selvmodsigelser.

Molok's telt og Raifans stjerne

Yderligere Selvmodsigelser