For der var ikke plads til dem i herberget For der var ikke plads til dem i herberget 
|
Guds søn må fødes ude i en stald, »for der var ikke plads til dem i herberget«.
Lukas 2,7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
Men da Jesus er blevet voksen og skal bruge et lokale til et påskemåltid, forventer han, at den første den bedste vildtfremmede mand stiller lokale til rådighed: »Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?«
Markus 14,13 Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham,
Markus 14,14 og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?
Markus 14,15 Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os."
Man kan sikkert opdigte mange finurlige grunde til, at der ikke var plads på herberget (se f. eks. billedet til højre). Men de to episoder viser den fantasiverden, evangelierne foregår i. Huse, bjerge, søer, byer, skriftkloge, farisæere og folkemængder er blot rekvisitter i forestillingen, der dukker op på scenen, når handlingen kræver det, og straks efter forsvinder igen. Det samme gælder åbenbart også for ledige værelser.
I den ene historie er der ikke engang et lille værelse til to personer ude i Jerusalems forstæder. Bibelen fortæller, at man skulle »holde folketælling i hele verden«, og derfor skulle Josef til Betlehem: »til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt«. Men hvis hele verden havde travlt med at rejse hjem til deres egne fædrene huse for at blive talt, og hvis det var noget ganske særligt at være af Davids hus og slægt, så burde der jo næsten have været mennesketomt i Davids by. Eller omvendt: Hvis Betlehem var propfuld af andre folk af Davids slægt, hvorfor skulle Jesus så være noget særligt?
Og hvorfor tog Josef sin højgravide trolovede med på den farefulde tur? Maria var jo ikke »af Davids hus og slægt«. Maria var i slægt med Elisabeth (Lukas 1,36), og Elisabeth var af Arons slægt (Lukas 1,5). Desuden havde Maria lige boet hos Elisabeth i tre måneder under sin graviditet (Lukas 1,56), så hvorfor kunne ikke føde Guds søn dér, mens Josef tog til Betlehem for at blive talt?
Den anden historie er langt værre. Påsken var en valfartsdag, hvor alle jøder skulle møde op i Jerusalem for at få slagtet påskeofferdyret ved templet. Ifølge den tids kilder var der ved en enkelt påske 3 millioner deltagere for at dele 255.600 påskeofre. En anden kilde siger, der var 12.000.000 mennesker om 1.200.000 offerdyr (se siden om Påskekrisen i Jerusalem for detaljer).
Men den slags er selvfølgelig ikke et problem for Jesus: Netop den dag, hvor mellem 3 og 12 millioner jøder er forsamlet i en by på knap toogenhalv kvadratkilometer, så der ikke engang har været plads til, at de kunne stå på ét ben, kommer han anstigende i midten af byen og ikke bare forventer, men forlanger, at de 255.600 - 1.200.000 andre påskemåltider pænt må give plads for ham: »Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?«
Naturligvis kan alt forklares med, at det var et mirakel, men hvis det er så nemt at lave mirakler og fremtrylle »et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder«, hvorfor var Maria så tvunget til at føde Guds enbårne søn ude i en stald, bare fordi »der var ikke plads til dem i herberget«?