Hvor ligger Paradis? Hvor ligger Paradis? 
|
Paradis ligger i Mellemøsten tæt ved Tigris, Eufrat og to andre floder:
1 Mosebog 2,10 I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme.
1 Mosebog 2,11 Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld.
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 2,13 Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien.
1 Mosebog 2,14 Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat.
1 Mosebog 2,15 Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den.
Nej. Paradis ligger oppe i den tredje himmel:
2 Korintherne 12,2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
[.. .. ..] [. . .]
2 Korintherne 12,4 at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.
|
Faktisk har kristendommen et bud mere på, hvor Paradis ligger.
På mange malerier fra middelalderen ser man Adams kranium ved foden af Jesus' kors (billedet til venstre). Ifølge Matthæus 27,51-52 blev Jesus' død ledsaget af et jordskælv, der åbnede gravene og kastede de dødes legemer ud.
Ifølge en kristen legende var det Adams knogler, der således kom til at ligge ved foden at Jesus for at symbolisere Jesus som den nye Adam: »For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus« (1 Korintherne 15,22).
Her ser vi, hvordan verdensbilledet har forandret sig fra Mosebøgerne til Det Nye Testamente.
I de to skabelsesberetninger er himlen delt i tre lag: Luften med fugle og skyer, en "hvælving", som solen, månen og stjernerne sidder på, og »vandet over hvælvingen« (1 Mosebog 1,7).
På Paulus' tid var astronomien mere fremskreden, og man var klar over, at solen, månen, planeterne og stjernerne befinder sig på hvert sit plan. Derfor opererede man med mindst syv himler.
Gud har så at sige "holdt flyttedag" fra »vandet over hvælvingen« til den syvende himmel.
En undskyldning, man altid kan bruge til at bortforklare forskelle mellem Det Gamle og Det Nye Testamente er, at der ikke bruges samme ord. De hebraiske tekster siger "Eden", og de græske siger "Paradis". Hvem siger, at det hebraiske "Eden" er det samme som det græske "Paradis"?
Men for det første står der "paradeisos" i Helligåndens yndlingsoversættelse, den græske teksttradition, Septuaginta (1 Mosebog 2,10-15).
For det andet kommer vi ikke uden om, at Livets Træ, det træ, som Adam og Eva heller ikke måtte spise af, står i Paradis:
Åbenbaringen 2,7 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.
Archer Gleason har udgivet et helt "leksikon over Bibel-besværligheder". En tynd folder var åbenbart ikke nok til alle "besværlighederne", mindre end et leksikon kunne ikke gøre det.
Apparently paradise was not exalted
to heaven until Easter Day. Jesus apparently refers to it in the parable of the
rich man and Lazarus as "Abraham's
Bosom," to which the godly beggar
Lazarus was carried by the angels after
his decease (Luke 16:19-31). Thus
"Abraham's Bosom" referred to the
place where the souls of the redeemed
waited till the day of Christ's resurrection. Presumably this was the same
place as paradise. It was not yet lifted
up to heaven but it may well have been
a section of hades (Heb. sheol), reserved
for believers who had died in the faith
but who would not be admitted into
the glorious presence of God in heaven
until the price of redemption had been
actually paid on Calvary.
(Encyclopedia of Biblical difficulties, Archer Gleason, 1982, side 367, højre spalte)
Gleason henviser til historien om tiggeren Lazarus, der døde og kom til Abrahams skød. Herfra kunne Lazarus se den rige mand blive pint i flammerne.
Dette fortæller Gleason, at Paradis dengang var tæt på Helvede, og at det først blev flyttet op til Himlen påskedag. Det er også derfor, at Jesus kunne tage med tyven til paradis Langfredag uden at "stige op".
Mærker: 1 Mosebog, 2 Korintherne, Åbenbaringen, GT kontra NT, Paulus