Lod Jesus sin mor bortadoptere?

Ordene er en spejling af Jesus første mirakel ved brylluppet i Kana. Dengang fik Jesu mor, at vide, at hans time ikke var kommet: »Min time er endnu ikke kommet« (Johannes 2,3-4). Nu er timen kommet, og han er ikke længere sin mors søn: »Fra den time tog disciplen hende hjem«.

Ved brylluppet forvandlede han vand til vin. Få vers efter at have "bortadopteret" sin mor, bliver Jesus stukket i siden med et spyd, så der strømmer vand og blod ud.

Den slags viser, at det handler om litteratur, og ikke om en historisk begivenhed.

Hvis Jesus' disciple kom fra Galilæa, men denne discipel kunne tage sin nye mor hjem »fra den time«, kunne det antyde, at den elskede discipel var Lazarus.

Det er ikke kun Apostlenes Gerninger, der modsiger Johannesevangeliet. Johannes er ekspert i at modsige sig selv, for i sidste kapitel møder Jesus syv af sine disciple ved Tiberias Sø. Her møder han bl.a. den elskede discipel, men vi hører ikke noget til moren.

Det kan der naturligvis være utallige forklaringer på, men underligt er det.

Man kunne forestille sig, at "den elskede discipel" måske var Jesus' bror Jakob. Så er der ingen selvmodsigelse.

Det ville medføre, at Jesus' ord til sin mor: »Kvinde, dér er din søn« og til disciplen: »Dér er din mor« bare er en banal konstatering af tingenes tilstand.

Dette er dog ikke en særlig udbredt forklaring. De fleste kristne vil holde fast i, at den elskede discipel var Johannes.

Hvis man er katolik, ser man her et "bevis" på, at Jesus' fire brødre kun var halvbrødre, som Josef havde fra et tidligere ægteskab.

Derfor er "Jomfru" Maria stadig jomfru, Jesus er hendes enbårne søn, og brødrene har ikke pligt til at passe på deres pap-mor.

Men hvis brødrene føler så lidt ansvar for Maria, er det underligt, at de "i enighed holder fast i bønnen" sammen. Hvem er det, de beder til? Til Jesus? Ham, hvis Hellige Moder, som de ikke gider at tage sig af? Eller beder de til Gud? Ham, der har udvalgt den velsignede og salige jomfru, som de ikke gider at tage sig af?