Hvaba?? Hvorfor frigav Pilatus Barabbas? Hvaba??

Jøderne vælger den forkerte Jesus
Supply-side Jesus

De fire evangelier er enige om, at Pilatus måtte frigive oprøreren Jesus Barabbas, fordi det var påske. Men hvorfor gjorde han det?

Det var bare noget, "han plejede".

Markus 15,6 Under festen plejede han at løslade en fange efter folkets eget ønske.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 15,8 Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede.

Nej, det var noget, statholderen plejede. Teksten forklarer ikke, at om det var alle statholdere i hele Romerriget, eller kun i Judæa.

Matthæus 27,15 Under festen plejede statholderen at løslade en fange efter folkets egen vilje.

Nej, nej. Han var nødt til det (af uvisse årsager).

Lukas 23,17 For han var nødt til at løslade en for dem under festen.

Nej, nej, nej. Det var slet ikke en romersk regel. Det var en jødisk skik.

Johannes 18,39 Men det er skik og brug hos jer, at jeg løslader en fange i påsken. Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?"

Kommentar

Lukas 23,17 er et af de 50-60 falske vers, der burde have været fjernet fra Bibelen igen.

Så strengt taget kan man sige, at der slet ikke er nogen forklaring i Lukasevangeliet.

Kristne bortforklaringer

Kloge personer hævder gerne — med store runde øjne — at det var en udbredt skik, at romerne frigav mordere og oprørere omkring påske. Et populært eksempel på en sådan bortforklaring er at citere den jødiske mundtlige tradition, Mishnah, Pesahim 8:6: "for […] en, der er blevet lovet at blive frigivet fra fængslet […] kan man slagte [påskelammet] på deres vegne".(1)

Dette citat er dog taget groft ud af en sammenhæng. Reglerne handler om, hvordan man skal forholde sig til mennesker, der måske pludseligt bliver forhindrede i at spise af påskelammet. Det forrige afsnit handlede om kvinder med blødninger, og afsnit 6 handler om 5 andre grupper af mennesker: Slægtninge til nyligt afdøde, der måske kommer til at røre kistebåren og dermed bliver urene, folk, der graver i ruiner, og måske finder et lig, syg og gamle, der måske mister appetitten, og folk i fængslet, der måske alligevel ikke bliver frigivet.

Selve frigivelsen er altså ikke forårsaget af påskehøjtiden, mere end de andre påske-forhindringer: blødninger, dødsfald, gravearbejde, sygdom og alderdom, er.

Alt dette ændrer heller ikke ved, at de fire evangelier modsiger hinanden.

Yderligere Selvmodsigelser


Fodnoter: (1)

Min oversættelse af:

»For an onen [i.e., the close relative of a deceased person from the period of death until burial] and one who clears a pile of debris [not knowing whether the person buried underneath is dead or alive and thus, may have become defiled] and so, too, one who has been promised to be released from prison and a sick or an aged person who is able to eat a portion the size of an olive, one may slaughter on their behalf«.
(Mishnah Pesahim 8,6, se det eksterne link)

Dette populære argument fremføres af J. Blinzler i bogen "The Trial of Jesus", 1959, side 218.


Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, Johannes, Textus Receptus, De synoptiske evangelier