Hvaba?? Mødte Paulus Jesus på jorden eller i Himlen? Hvaba??

Paulus møder Jesus på vejen til Damaskus (moderne gendigtning)
Nærkontakt

På jorden. Da Jesus kaldte Paulus, var Paulus på vejen til Damaskus. Jesus sad oppe i himlen og skældte ud på Paulus (billedet til højre):

Apostlenes Gerninger 9,3 Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham.
Apostlenes Gerninger 9,4 Han faldt til jorden og hørte en røst sige: "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?"
Apostlenes Gerninger 9,5 Han svarede: "Hvem er du, herre?" Han sagde: "Jeg er Jesus, som du forfølger.

I Himlen. Paulus blev »rykket bort til den tredje himmel«, til »Paradis«, hvor han »hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale«.

2 Korintherne 12,2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
2 Korintherne 12,3 Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det -
2 Korintherne 12,4 at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.

Hvilken version er rigtig? Faldt Paulus til jorden, eller blev han rykket bort til den tredje himmel? Fik han skældud af Jesus? Eller hørte han »uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale«?

Paulus overtaler næsten Agrippa II til at blive kristen.
Paulus og Agrippa II

Kristen bortforklaring #1

En typisk bortforklaring ville være, at begge episoder er sande: Paulus har mødt Jesus flere gange, herunder både på landevejen og i den tredje himmel. Altså en bortforklaring i stil med, at Jesus blev salvet to gange, holdt to bjergprædikener, rensede templet to gange, red på tre æsler, mødte Peter og Andreas i Betania og ved Galilæas Sø, og at Jesus har tre næser og fire øjne.

Men så er det underligt, at i Apostlenes Gerninger får vi fortalt historien om vejen til Damaskus tre gange, men ikke et ord om "himmelfarten" og de uudsigelige ord.

Tredje gang er da, Paulus genfortæller historien for Kong Agrippa II, som næsten bliver overtalt til at blive kristen (billedet til venstre). Hvis den kedelige historie om landevejen næsten kunne overbevise Agrippa, hvorfor satte Paulus så ikke trumf på med den spændende historie fra den tredje himmel?

Kristen bortforklaring #2

Man kan sikkert finde på "gode forklaringer" på, hvorfor Paulus ikke var glad for at snakke om sin himmeltur, men han både indleder og afslutter sin beretning fra den tredje himmel med, at han er stolt af det (2 Korintherne 12,1-5).

Alternativt kunne man postulere, at Paulus' måske var bange for, at Kong Agrippa II ville finde hans psykedeliske flyvetur lidt for usandsynlig. Men Agrippa blev jo i høj grad overbevist af alt det andet, Paulus fortalte: »Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen« (Apostlenes Gerninger 26,28).

Hvis Agrippa til trods for dette ikke ville have fundet flyveturen troværdig, hvorfor skal vi andre så tro på det?

2 Korintherne 12,1: Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren.
[. . .]
2 Korintherne 12,5: Dette menneske vil jeg være stolt af, men jeg vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed.

Kristen bortforklaring #3

I forlængelse af første bortforklaring, kan man også postulere at Paulus først besøgte den tredje himmel sent i sin karriere, efter at han havde fortalt historien om lyset på landevejen tre gange.

Men tredje gang han fortalte historien var mod slutningen af bogen, da Paulus blev forhørt af Agrippa II, og dengang var Paulus arresteret af romerne og blev ført til Rom for at blive dømt.

Andet Korintherbrev er skrevet langt tidligere, mens Paulus stadig var på fri fod. Han gentog flere gange, at han planlagde at rejse til Korinth snart. F.eks.:

2 Korintherne 13,10 Derfor skriver jeg dette, mens jeg er fraværende, for at jeg, når jeg kommer, ikke skal være nødt til at vise strenghed med den myndighed, jeg har fået fra Herren, til at bygge op og ikke til at bryde ned.

Kristen bortforklaring #4

Når man skal få Apostlenes Gerninger til at hænge sammen med Paulus' ægte og uægte epistler, postuleres det ofte, at Paulus i første omgang blev frikendt, hvorefter han besøgte Spanien, genbesøgte Efesos, Makedonien, Korinth, Troas, Milet, Kreta og overvintrede i Nikopolis (Titus 3,12), inden han blev fængslet i Rom for anden gang, skrev sit afskedsbrev og døde som martyr under Nero små to år senere.

Kunne Paulus så ikke i løbet af de samme to sidste leveår også have været forbi den tredje himmel for at høre uudsigelige ord?

Eller alternativt: Kunne Paulus ikke have haft sin ud-af-kroppen oplevelse — »om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke« — mens hans fysiske krop sad i et romersk fængsel i de sidste to år?

Nej, for Paulus indleder historien om himmelfarten øverst på denne side med ordene: »Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet […]«.

Titus 3,12: Når jeg sender Artemas eller Tykikos til dig, så kom til mig i Nikopolis, så snart du kan; for dér har jeg besluttet at blive vinteren over.

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: Apostlenes Gerninger, 2 Korintherne, Paulus