Guldkalven og hele Tabernaklet Guldkalven og hele Tabernaklet 
|
Vi har allerede set på selvmodsigelsen om de stakkels jøder, der var slaver i Egypten.
Den dag i dag fejrer jøderne de Usyrede Brøds Fest, hvor man mindes den hovedkulds flugt, hvor de stakkels slaver blev jaget ud af Egypten:
2 Mosebog 12,39 Af den dej, de tog med fra Egypten, bagte de usyrede brød, for den var ikke syrnet. De blev jo jaget ud af Egypten og fik ikke tid til noget; de fik end ikke sørget for proviant.
Tænk bare: Ikke engang en klump surdej nåede de stakkels jøder at få med, da de flygtede midt om natten. Hvor var det godt, at Gud sørgede for lidt manna hver dag, så de ikke døde af sult.
Men helt tomhændede var de nu ikke. De havde guldringe og guldsmykker nok til at støbe en guldkalv:
2 Mosebog 32,2 Aron svarede dem: "Tag de guldringe af, som jeres koner og jeres sønner og døtre har i ørerne, og bring dem til mig."
2 Mosebog 32,3 Så tog hele folket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron;
[.. .. ..] [...]
2 Mosebog 32,23 Da sagde jeg til dem: De, der har guldsmykker, skal tage dem af. De gav mig dem, jeg kastede dem i ilden, og ud kom denne tyrekalv."
Så skulle man tro, at de stakkels flygtende slaver havde opbrugt deres guldreserver. Men nej, de havde så mange smykker tilovers, at de irriterede Gud. Han var stadig sur over det dér med guldkalven, og han beordrede jøderne til at skille sig af med deres smykker ved Horebs bjerg:
2 Mosebog 33,4 Da folket hørte disse hårde ord, holdt de sorg; ingen tog sine smykker på.
2 Mosebog 33,5 Men Herren sagde til Moses: "Sig til israelitterne: I er et stivnakket folk. Jeg ville øjeblikkelig tilintetgøre jer, hvis jeg drog op sammen med jer. Fjern jeres smykker, så vil jeg bestemme mig til, hvad jeg vil gøre ved jer."
2 Mosebog 33,6 Så skilte israelitterne sig af med deres smykker; efter opholdet ved Horebs bjerg bar de dem ikke.
Derefter byggede jøderne deres tabernakel, der skulle udsmykkes med ædle metaller og frem for alt: Masser af guld:
For tredje gang måtte jøderne afleverede alle deres smykker. I mellemtiden havde både Gud og jøderne åbenbart glemt alt om den pinlige historie med guldkalven, for den historie, vi nu hører, handler om et fromt folk, der frivilligt frembar alt, hvad de havde af kostbare materialer. Frem for alt: »alt sammen af guld«.
|
2 Mosebog 35,21 Og alle, der følte sig tilskyndet og ville give frivilligt, kom med afgift til Herren til arbejdet på Åbenbaringsteltet og til hele tjenesten i det og til de hellige klæder.
2 Mosebog 35,22 Både mænd og kvinder kom, og alle bragte frivilligt spænder, ringe, fingerringe og halssmykker, alt sammen af guld; enhver, der ville foretage svingning med guld for Herren,
2 Mosebog 35,23 og enhver, der havde purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof, fint linned og gedeuld, rødindfarvede vædderskind og delfinskind, bragte det.
Og så kom der gang i byggeriet: Besal'el […] beklædte den med rent guld […] han lavede en kant af guld hele vejen rundt. Han støbte fire guldringe til den på dens fire fødder, […] Han lavede bærestænger af akacietræ og beklædte dem med guld, […] Han lavede et sonedække af rent guld, […] og han lavede to keruber af guld […] Han beklædte det med rent guld og lavede en kant af guld hele vejen rundt« (2 Mosebog 37,1-11).
Da arbejdet er overstået, får vi en opgørelse over materialeforbruget: Udover masser af ædle metaller, skind, linned, uld, olier, træsorter og stene er der brugt masser af guld:
2 Mosebog 38,24 Alt guldet, som blev anvendt til arbejdet på helligdommen, guldet, der blev svunget, udgjorde 29 talenter og 730 sekel efter helligdommens vægt.
Niogtyve talenter guld og en sjat. Ifølge Bibelselskabets ordliste er en talent ca. 50 Kg. Det blev altså brugt halvandet ton guld på at besmykke tabernaklet og arken. Det må siges at være godt skuldret af en flok flygtende slaver i ørkenen, der blev »jaget ud af Egypten« og "ikke fik tid til noget" og ikke engang havde proviant. Og som havde brugt al deres guld til en guldkalv, og som bagefter havde skilt sig af med deres smykker ved Horebs bjerg.
Og alligevel spiser nutidens jøderne den dag i dag usyrede brød til minde om den gang, de stakkels slaver blev jaget tomhændede ud af Egypten midt om natten.
Man kan indvende, at det måske var det samme guld, der blev brugt to eller tre gange.
Men så må man tro om igen. Moses tvang jøderne til at drikke(!) guldkalven.
2 Mosebog 32,20 Derpå tog han kalven, som de havde lavet, og brændte den; han knuste den til støv og spredte det ud over vandet, og det gav han israelitterne at drikke.
Mærker: 2 Mosebog, Matthæus, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten, De Ti Bud