Hvaba?? Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende Hvaba??

Verdens ende
Verdens Ende

Matthæusevangeliet ender med, at Jesus er genopstået. Han har fået al magt i himlen og på jorden, og nu skal disciplene til at døbe folk i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Jesus lover, at han vil blive hos dem indtil verdens ende:

Matthæus 28,18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden.
Matthæus 28,19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
Matthæus 28,20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

Men i fortsættelsen af eventyret, Apostlenes Gerninger, ser disciplene ikke meget til Jesus. Han flyver til himlen 40 dage senere, og det eneste han gør der oppefra er at kalde på Paulus oppe fra himlen, og Jesus' ånd forbyder apostlene at missionere i Asien.

Senere bliver en af hans vigtigste apostle dræbt, uden at hverken Jesus eller hans ånd griber ind:

Apostlenes Gerninger 12,2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd.

Så hvad er det i grunden, Jesus mener? Hvis han vil være sammen med sine disciple, hvorfor tager han så op til himlen? Hvorfor er han ikke mere aktiv? Hvorfor kan han ikke gribe ind, nu hvor han har fået »al magt i himlen og på jorden«?

Og hvorfor ville Jesus være sammen med dem »indtil verdens ende«? Er dommedag udskudt? Eller lever disciplene evigt? Jakob nåede åbenbart ikke at opleve "verdens ende".

Kristne bortforklaringer

Selvmodsigelse med, at Jesus ville blive hos disciplene indtil verdens ende blev allerede pointeret af filosoffen Porfyr (ca. 232 - 305?).

Det kristne modsvar i 1.700 år har været, at Jesus har to "tilstande": Den menneskelige, der ikke ville være længe her på jorden, og den guddommelige, der vil være hos disciplene "indtil verdens ende". Kun 20 år efter Porfyr's død — ved koncilet i Nikæa år 325 — vedtog man dogmet om treenigheden, der er opfundet netop for at bortforklare den slags selvmodsigelser.

Men det forklarer stadig ingenting. Hvorfor ser vi ikke mere til "den guddommelige side af Jesus" i Apostlenes Gerninger? Hvorfor kan "den guddommelige side af Jesus" ikke gribe ind og redde Jakob? Og hvordan kan "den guddommelige side af Jesus" være sammen med disciplene »indtil verdens ende«, når de for længst er døde?

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: Matthæus, Apostlenes Gerninger