480 år efter udvandringen fra Egypten grundlagde Salomon Guds første tempel. Dette var hans fjerde regeringsår.
1 Kongebog 6,1 I det 480. år efter israelitternes udvandring fra Egypten, i det fjerde år af kong Salomos regering over Israel, i måneden ziv - det er den anden måned - begyndte han at bygge Herrens tempel.
Deraf kan man uddrage, at der gik 480 - 4 = 476 år fra udvandringen til Salomons kroning.
Men Paulus holdt en tale i Apostlenes Gerninger:
Apost. G. 13,18 I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen,
Apost. G. 13,19 og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana'an, lod han dem tage deres land i besiddelse;
Apost. G. 13,20 så gik der omkring fire hundrede og halvtreds år. Og derefter gav Gud dem dommere frem til profeten Samuel.
Apost. G. 13,21 Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem i fyrre år Saul, søn af Kish, af Benjamins stamme.
Apost. G. 13,22 Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: 'Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.'
Ifølge Paulus gik der fyrre år + 450 år. Derefter var Saul konge i fyrre år, før det blev Davids tur, og vi ved jo, at David var konge i fyrre år (1 Krønikebog 29,26-27).
Det giver ialt 40 + 450 + 40 + 40 = 570 år. Dertil skal lægges de år, hvor Josva udryddede syv folkeslag i Kana'an, og de mange år Samuel var dommer, indtil han blev for gammel og måtte udnævne Israels første konge (1 Samuel 8,5).
Altså væsentligt mere end 476.
Jøder har naturligvis ikke noget problem med at bortforklare Apostlenes Gerninger, men fakta er, at de 450 år er nogen, man selv kan beregne ved at læse Dommerbogen og lægge de forskellige perioder med lovløshed og dommere sammen. Der er altså en modsigelse mellem Dommerbogen og 1 Kongebog.
Løsningen er derfor at påstå, at de forskellige perioder af lovløshed skal medregnes i den enkelte dommers embedsperiode. Se Fra Egypten til Davids rige for detaljer.
Man kan hæfte sig ved, at der står »omkring fire hundrede og halvtreds år«. Det giver måske lidt elastik?
Men det er en dum strategi, for de 450 år er præcis det, som man selv kan beregne ved at lægge de forskellige perioder sammen. Undtagelsesvis har vi et vers i Det Nye Testamente, der ikke modsiger Det Gamle Testamente.
Den godt prøvede strategi de sidste mange hundrede år har været at påstå, at de enkelte dommere har regeret parallelt, for derved at nedsætte det totale antal år. Se Fra Egypten til Davids rige for detaljer.
Men denne bortforklaring overser, at Paulus har ret i, at de 450 år passer, hvis man lægger årene i Dommerbogen sammen og netop ikke regner med parallelle regeringer.
Måske er tallet i Kongebøgerne en afskrivningsfejl?
Charles Taze Russell, grundlæggerne af de Bibel-studiegrupper, der senere bl.a. blev til Jehovas Vidner, var sikker på, at der skulle have stået 580 i stedet for 480 år:
The record of `1 Kings 6:1` is evidently a transcriber's error, 480 being stated instead of 580. The latter agrees perfectly with the Apostle's statement (Acts 13:19,20), and is in accord with the lapping and broken periods of the Judgeships and captivities recorded in the Book of the Judges."
Leaving 350 years for the period of the judges whereas the time as given in the Judges in 19 periods makes a total of 450 years. Admitting the single mistake of 480 years for 580 in the Kings will set it right.
Hvis ikke fejlen ligger i Kongebøgerne, så ligger den måske i Apostlenes Gerninger? Christian Bastholm henviser til, at i nogle manuskripter står der 350 istedet for 450.
Denne Tid kommer ogsaa overeens med den Tid som bestemmes Apost. G. 13, 20:
ikke med de 450 Aar, som vi have i vores Oversættelse, men med de 350 Aar som findes i nogle Haandskrifter.
Thi ved Sammenligning mellem det 19 og 20
Vers sees, at disse 350 Aar skal regnes fra Landets Deeling til Samuels Tid.
Naar altsaa de 7 Aar, som hengik fra Israeliternes Indgang i Canaan til Landets Deeling (see ovenfor),
og Samuels 21 Dommer=Embeds Aar før Sauls Tid tages fra disse 377 Aar, udkomme 349, og i et rundt Tal 350 Aar.
(Christian Bastholm, Den jødiske historie, fra verdens skabelse til Jerusalems sidste ødelæggelse, 1777, side 108)
Bastholm kommer ikke ind på, hvad det er for "nogle Haandskrifter", han tænker på, men det er naturligvis muligt, at der findes enkelte manuskripter, hvor skriverkarlen har "harmoniseret" tallene.
Mærker: Dommerbogen, 1 og 2 Samuelsbog, 1 og 2 Kongebog, 1 og 2 Krønikebog, Apostlenes Gerninger, GT kontra NT, Paulus