Hvor mange år havde Israel syndet? Hvor mange år havde Israel syndet? 
|
Ezekiel skulle ligge 390 dage på højre side, ét for hver dag Israel havde syndet, og 40 dage på venstre side: I 430 dage skulle Ezekiel spise de lækre, brune brød:
Ezekiel 4,5 Lige så mange år, som de har syndet, lige så mange dage, 390 dage, pålægger jeg dig at bære Israels skyld.
Ezekiel 4,6 Når de dage er gået, skal du dernæst lægge dig på din højre side og bære Judas skyld i fyrre dage; en dag for hvert år pålægger jeg dig.
[.. .. ..] [. . .]
Ezekiel 4,9 Tag hvede, byg, bønner, linser, hirse og spelt, hæld det i samme fad, og bag brød af det. I de 390 dage, du ligger på siden, skal du leve af det.
Men Ezekiels Bog starter »den femte dag i den fjerde måned […] i det femte år«:
Ezekiel 1,1 I det tredivte år på den femte dag i den fjerde måned, mens jeg var blandt de landflygtige ved floden Kebar, åbnede himlen sig, og jeg så guddomssyner.
Ezekiel 1,2 På den femte dag i måneden, i det femte år efter at kong Jojakin var blevet ført i eksil,
. . . og i kapitel 8 sidder Ezekiel hjemme i sit hus: »det sjette år på den femte dag i den sjette måned«.
Ezekiel 8,1 I det sjette år på den femte dag i den sjette måned greb Gud Herrens hånd mig, mens jeg sad i mit hus, og Judas ældste sad foran mig.
Mellem disse datoer er der kun 14 måneder, og dermed er der ikke plads til 390 dage plus 40 dage plus de syv dage, hvor Ezekiel sad stiv af rædsel i Tel-Abib (Ezekiel 3,15) plus det løse.
Maimonides (1138-1204) mente, at de mange dage skete indenfor selve visionen. De var altså ikke sket i virkeligheden. Det samme gjaldt i øvrigt indtagelsen af de lækre, brune brød. Gud forbyde, at Gud skulle have gjort sine profeter til grin,
[…] After this remark you will understand that a person may sometimes dream that he has gone to a certain country, married there, stayed there for some time, and had a son, whom he gave a certain name, and who was in a certain condition [though nothing of all this has really taken place]: so also in prophetic allegories certain objects are seen, acts performed-if the style of the allegory demands it-things are done by the prophet, the intervals between one act and another determined, and journeys undertaken from one place to another; but all these things are only processes of a prophetic vision, and not real things that could be perceived by the senses of the body. […]
[…] just as all this forms part of a vision, the same may be said of the following passages:" And thou take unto thee a tile," etc.," and lie thou also on thy left side," etc.:" Take thou also wheat and barley," etc.," and cause it to pass over thine head and upon thy beard" (chaps. iv. and v.) It was in a prophetic vision that he saw that he did all these actions which he was commanded to do. God forbid to assume that God would make his prophets appear an object of ridicule and sport in the eyes of the ignorant, and order them to perform foolish acts.
(Maimonides, Moreh Nevochim, kap. 46, oversat af M. Friedlander)
Det er en lidt mærkelig bortforklaring. Profeter skulle skulle netop udføres den symbolske handling for øjnene af folket — som en slags gadeteater — for at vække dem. F.eks. gik Esajas nøgen rundt i tre år »som et tegn og varsel« (Esajas 20,3).
Hvad glæde skulle befolkningen have af, at Ezekiel inde i sit eget hoved havde ligget 430 dage? Hvordan skulle de overhovedeet vide det, når (Ezekiel 3,26)?
For at få plads til 390 + 40 dage i historien, er der mange teologer (f.eks. den hollandske Johannes Cocceius), der foreslår, at de 390 og de 40 dage skete parallelt.
Men det er en ret dum bortforklaring. Ezekiel skulle ligge på den venstre side i 390 dage, og »når de dage er gået, skal du dernæst lægge dig på din højre side«.
Ezekiel kunne ikke ligge på begge sider samtidigt. Vel?
I forlængelse af den forrige bortforklaring kunne det måske alligevel tænkes, at Ezekiel har ligget på begge sider samtidig? Så'n lidt à la Niels Hausgaard: »Først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden. Så på ryggen, en time til halvanden«?
Men desværre havde Gud forudset denne bortforklaring:
Ezekiel 4,8 Jeg lægger dig i reb, så du ikke kan vende dig fra den ene side til den anden, før belejringens dage er til ende.
Måske havde der været en skudmåned dette år? Jøderne indsætter jævnligt en ekstra måned, så året får 13 måneder. Dette forslag kommer fra John Gill(1)
[…] and besides, the force of the objection may be taken off by observing, that the fifth year might be intercalated, and consist of thirteen months, which was common with the Jews to have a "Veadar", or intercalated month:
Så var der ikke gået 14, men 15 måneder à 29-30 dage, og så er det lige akkurat plads nok.
Folkene bag den forrige danske oversættelse var åbenbart ikke imponerede af Maimonides', Cocceius' og Gill's samlede visdom. De valgte i stedet at benytte sig af den græske teksttradition, Septuaginta, hvor antal dage for Israels synder kun er 190:
Ezekiel 4,5 Deres Misgernings År gør jeg til lige så mange Dage for dig, 190 Dage; så længe skal du bære Israels Hus's Misgerning.
[.. .. ..] [. . .]
Ezekiel 4,9 Og tag du dig Hvede, Byg, Bønner, Linser, Hirse og Spelt, kom det i et og samme Kar og lav dig Brød deraf; alle de Dage du ligger på Siden, 190 Dage, skal det være din Mad;
(Den forrige danske oversættelse)
Så er der bedre plads i regnskabet, men det skaber en ny selvmodsigelse: Hvor mange år havde Israel syndet? I 190 år eller 390?
Fodnoter: (1)
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: Ezekiel, Septuaginta