I kong Josijas attende regeringsår "fandt" ypperstepræsten Moseloven inde i templet:
2 Kongebog 22,3 I kong Josijas attende regeringsår sendte kongen statsskriveren Shafan, Asaljas søn, Meshullams sønnesøn, til Herrens tempel; han sagde til ham:
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 22,8 Ypperstepræsten Hilkija sagde til statsskriveren Shafan: "Jeg har fundet lovbogen i Herrens tempel!" Hilkija gav bogen til Shafan, som læste den.
Da Josija fik læst loven op, flængede han sit tøj (billedet til højre), hvorefter han kastede sig ud i et religiøst Jihad:
2 Kongebog 23,4 Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, andenpræsterne og dørvogterne at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba'al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel, og han brændte dem uden for Jerusalem på Kedrondalens skråninger, og asken bragte han til Betel.
2 Kongebog 23,5 Han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat til at tænde offerild på offerhøjene i Judas byer og Jerusalems omegn, og dem, der tændte offerild for Ba'al, solen og månen, dyrekredsen og hele himlens hær.
2 Kongebog 23,6 Han bragte Ashera-pælen ud af Herrens tempel uden for Jerusalem til Kedrondalen, og dér brændte han den og knuste den til støv, og støvet kastede han på almuens gravplads.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 23,14 Stenstøtterne knuste han, og Ashera-pælene huggede han om, og stedet, hvor de havde stået, fyldte han med menneskeknogler.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 23,20 Og alle offerhøjspræsterne dér slagtede han på altrene, og han brændte menneskeknogler på dem. Så vendte han tilbage til Jerusalem.
Josija rev alle altre udenfor Jerusalem ned og "rensede Juda" for offerhøje, Ashera-pæle, Ba'al-altre og fremmede gudebilleder. En del af rensningen bestod i at brænde menneskeknogler og præster på de uautoriserede altre. Til sidst var landet renset: »Så vendte han tilbage til Jerusalem«.
Men når historien genfortælles i Krønikebøgerne, er den anderledes. I denne version startede Josija sit korstog allerede i sit tolvte år.
2 Krønikebog 34,3 I sit ottende regeringsår, mens han endnu var ung, begyndte han at søge sin fader Davids Gud, og i sit tolvte regeringsår begyndte han at rense Juda og Jerusalem for offerhøjene, Ashera-pælene og de udskårne og støbte gudebilleder.
2 Krønikebog 34,4 I hans påsyn rev de Ba'al-altrene ned, og røgelsesaltrene, der stod oven på dem, huggede han i stykker. Ashera-pælene og de udskårne og støbte gudebilleder knuste han til støv, som han strøede ud over gravene, hvor de, der havde ofret til dem, lå begravet.
2 Krønikebog 34,5 Præsternes knogler brændte han på deres altre. På den måde rensede han Juda og Jerusalem.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 34,7 rev han altrene ned og slog Ashera-pælene og gudebillederne i stykker og knuste dem, og alle røgelsesaltrene i hele Israel huggede han i stykker. Så vendte han hjem til Jerusalem.
Ordene er anderledes, men det er næsten den samme historie om den gode konge, der "renser landet" for offerhøje, Ashera-pæle, Ba'al-altre og gudebilleder, og som "renser" de uautoriserede altre ved at brænde præsterne knogler på dem. Og til sidst: »Så vendte han hjem til Jerusalem«.
Seks år senere, i Josija's attende år, "finder" ypperstepræsten Lovbogen, ligesom han gjorde i Kongebøgerne:
2 Krønikebog 34,8 I sit attende regeringsår, efter at han havde renset landet og templet, sendte han Shafan, Asaljas søn, Ma'aseja, byens kommandant, og sekretæren Joa, Joakaz' søn, hen for at udbedre Herren sin Guds hus.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 34,15 Hilkija sagde til statsskriveren Shafan: "Jeg har fundet lovbogen i Herrens tempel!" Og Hilkija gav ham bogen.
Josija flænger sine klæder, men han havde jo allerede "renset" landet for seks år siden, og det eneste han nu bruger den fine, nye Lovbog til, er at holde en påske, som ingen af Israels konger havde holdt.
Så hvilken version var rigtig? Rensede Josija landet, før eller efter han fandt Lovbogen? Hvordan kunne han "rense" landet uden at kende Lovbogen? Hvorfor fortæller Kongebøgerne ikke, at Josija havde renset landet, inden han fandt bogen? Hvorfor fortæller Krønikebøgerne ikke, at Josija rensede landet (igen) efter at have fundet Lovbogen? Hvorfor nævner Kongebøgerne ikke Josija's flotte påske med et eneste ord, når den fylder hele kapitel 35 i Anden Krønikebog?
Dette er ikke bare retoriske spørgsmål. Svaret er afgørende for, hvad det var for en bog, ypperstepræsten havde "fundet" inde i templet.
Mærker: 1 og 2 Kongebog, 1 og 2 Krønikebog