Må kristne mennesker gifte sig? Må kristne mennesker gifte sig? 
|
Nogle onde saddukæere udfordrede Jesus og spurgte ham angående syv brødre, der på skift havde været gift med den samme kvinde. Hvilken af de syv ægtemand skulle så have hende oppe i Himlen?
Jesus' svar er, at efter opstandelsen er man »som engle i himlene«, så i det næste liv er der ingen, der gifter sig.(1)
Markus 12,25 For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene.
Men som vi så i går, har Lukas en helt anden holdning til ægteskab:
Lukas 20,34 Jesus sagde til dem: "Denne tingenes ordnings børn gifter sig og bortgiftes,
Lukas 20,35 men de som er anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning og opstandelsen fra de døde, hverken gifter sig eller bortgiftes.
Lukas 20,36 Ja, de kan heller ikke dø mere, for de er lig engle, og de er Guds børn, idet de er opstandelsens børn.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)
Ifølge Jesus er verden opdelt i to slags mennesker: »Denne tingenes ordnings børn« og deres modsætning: »Guds børn […] opstandelsens børn«. Det græske ord for »tingenes ordning« er "aiôn", der typisk oversættes til "verden" eller "tidsalder".
Den ene gruppe, »denne tingenes ordnings børn« gifter sig, men den anden gruppe, »de som er anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning« og til at genopstå fra de døde, gifter sig ikke.
Forklaringen er lige så underlig som resten af Jesus' udtalelse: »De kan jo ikke mere dø«. Dermed mener Jesus vist nok, at almindelige dødelige (»Denne tingenes ordnings børn«) kun kan opnå udødelighed gennem deres efterkommere. Deres modsætning, »de som er anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning« kan derimod ikke dø, og så er der heller ingen grund til, at de får efterkommere.
Dermed klarede Jesus spørgsmålet om kvinden med de syv mænd, for hverken hun eller mændene havde åbenbart været »opstandelsens børn«, eftersom de var blevet gift og var døde.
Men hvilken version er rigtig?? Ifølge Markus er det først i det næste liv, »når de døde opstår«, at man ikke længere må gifte sig. I Lukas' version er det derimod en betingelse for at blive fundet »værdige til at få del i den anden tingenes ordning«, at man ikke gifter sig. Er det Markus eller Lukas, der har ret?
Og hvis Lukas har ret, hvad er så betydningen for de kristne? Skal kristne leve i cølibat, hvis de vil være blandt »opstandelsens børn«? Kan kristne mennesker ikke dø? Er de måske allerede genopståede?
Og hvis de kristne i 2.000 år har levet i cølibat, hvorfor er der så så mange af dem i dag?
Problemet med de danske oversættelser er, at man let kan læse nutidsform som fremtid. Formuleringen »men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden«, kan let fortolkes som om, at man først på et uspecificeret tidspunkt i fremtiden bliver "agtet værdig" og derefter stopper med at gifte sig.
Denne tvetydighed udnyttes til det alleryderste af Indre Mission og Bibelselskabet i oversættelsen fra 1992:
Lukas 20,35 men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
I denne fuskede oversættelse er der entydigt tale om en fremtidig udvælgelse. Det samme gælder i øvrigt King James Bibel: »But they which shall be accounted worthy« og Martin Luther: »welche aber würdig sein werden, jene Welt zu erlangen«.
Her har de kristne åbenbart glemt, at Livets Bog er skrevet før Verdens grundlæggelse.
Man kan hævde, at det først er i fremtiden — efter opstandelse — at »opstandelsens børn« ikke længere gifter sig.
Men det er ikke det, teksten siger. Ordene står i nutid både i vers 34 og 35.
Tjek evt. med konkordansen, og se, hvordan ordet "gamousin" i begge vers har bøjningen "V-PAI-3P", Præsens (nutid), Active, Indicative, mens "gamiskontai" i begge vers er "V-PPI-3P" Præsens (nutid), Passive,(1) Indicative.
De kristne har en meget lang tradition for at læse Lukas 20,34-36 som om, der står det samme som i Markus- og Matthæusevangeliet.
Tag f.eks. kirkefaderen Justin Martyr (ca. år 100-165) i hans diskussioner med jøden Tryfo:
CHAPTER LXXXI […] Just as our Lord also said, 'They shall neither marry nor be given in marriage, but shall be equal to the angels, the children of the God of the resurrection.' http://www.earlychristianwritings.com/text/justinmartyr-dialoguetrypho.html
Justin Martyrs skrifter er næsten lige så gamle som Lukasevangeliet, og man ser, hvorledes kirkefædrene lige fra starten har læst Lukas' tekst i fremtid: »shall neither marry nor be given« og »shall be equal«.
Men når Justin Martyr citerer forkert, demonstrerer han samtidigt, at græsk faktisk har en ren fremtidsform i og med, at han selv skriver "esontai" i stedet for "eisin".
Lukas benytter sig ofte af kontrasten mellem "esontai" og "eisin", f.eks.: "dem, der er (eisin) de sidste, skal blive "esontai" de første". Med andre ord kunne Lukas let have skrevet forbuddet mod ægteskab i fremtidsform, hvis det var det, han mente.
Den berygtede NIV-oversættelse skriver det, der "burde" stå:
Lukas 20,35 But those who are considered worthy of taking part in the age to come and in the resurrection from the dead will neither marry nor be given in marriage,
(New International Version (NIV))
Så står sætningen i fremtid: »will neither marry« og »be given«.
Bemærk, at denne fuskede version ikke ændrer ved, at udvælgelsen af "opstandelsens børn" allerede er sket: »those who are considered worthy«. I modsætning til Indre Missions og Bibelselskabets fusk.
Fodnoter: (1)
Bemærk, at i Jesus' verdensbillede er der fundamental forskel på aktive mænd, der »gifter sig«, og passive kvinder, der »giftes bort«.
I den forrige autoriserede oversættelse var udtrykkene henholdsvis at »tage til ægte« og at »bortgiftes«.
Mærker: Markus, Lukas, De synoptiske evangelier