Jesus om ægteskab

I Markusevangeliet forklarer Jesus sin holdning til skilsmisser i en episode, som bibelselskabet kalder »Spørgsmålet om skilsmisse«:

Markus 10,6 men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde.
Markus 10,7 'Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru,
Markus 10,8 og de to skal blive ét kød.' Derfor er de ikke længere to, men ét kød.
Markus 10,9 Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille."
[.. .. ..] [. . .]
Markus 10,11 og han sagde til dem: "Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende;

Jesus tilføjer også, at hvis man skiller sig fra konen for at finde en ny, er det det samme som ægteskabsbrud. Ægteskabsbrud er et andet ord for hor (det var netop det ord, der blev brugt i den forrige oversættelse), og som bekendt er hor forbudt under dødsstraf. Det er sågar et af De Ti Bud.

Den samme episode er med i Matthæusevangeliet, men her åbner Jesus en kattelem:

Matthæus 19,9 Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud."

Matthæus er stort set enig med Markus, men han tilføjer en enkelt undtagelse: I tilfælde af utugt må et menneske alligevel gerne adskille det, som Gud har sammenføjet.

Hvad så med Lukasevangeliet? Hele denne episode, som Bibelselskabet kalder »Spørgsmålet om skilsmisse«, og som er placeret før »Jesus og de små børn« og »Den rige mand«, mangler i Lukasevangeliet.

Til gengæld optræder Jesus' ord om skilsmissen i en helt anden episode, som Bibelselskabet kalder »Loven og Guds rige«:

Lukas 16,18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

I Lukasevangeliet kigger vi forgæves efter Jesus' ord om at »Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde« og »de to skal blive ét kød« eller at »Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille«. Lukas har åbenbart kun kunnet bruge den afsluttende bemærkning om, at det er ægteskabsbrud at lade sig skille for at blive gift igen.

Hvis vi kun havde Lukasevangeliet, måtte konklusionen være, at Jesus ikke har noget imod skilsmisse, bare man ikke bliver gift igen.

Hvordan hænger denne konklusion sammen med resten af Lukasevangeliet? Den hænger faktisk fint sammen. Når Markus 10,28-31, Matthæus 10,37-38 og Matthæus 19,27-30 opfordrer til, at man skiller sig fra sin far, mor, brødre, søstre, børn, hjem og marker, tilføjer Lukas 18,28-30 hustruen på listen. Som discipel af Jesus er det ikke nok, at man skiller sig fra sin kone. Lukas sætter hende med på listen over dem, man skal hade:

Lukas 18,29: Han sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld,
Lukas 18,30: som ikke får det mangedobbelt igen i denne verden og evigt liv i den kommende verden."

Markus 10,29: Jesus sagde: "Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet,
Markus 10,30: som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.

Matthæus 19,29: Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.

Lukas 14,26 "Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.

Jesus er tydeligvis ikke glad for ægteskab, og det viser sig også, at han regnede de kvinder, der ikke havde fået børn, for mere velsignede og salige end Jomfru Maria:

Lukas 23,29 For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die.

Med hensyn til at Lukas dropper hele den episode, der kaldes »Spørgsmålet om skilsmisse«, er det håbløst at diskutere med en kristen om, hvad der ikke står i teksten.

En god kristen vil afvise, at Lukas og Matthæus har kopieret Markus, og vil i stedet anse de fire evangelister som fire øjenvidner, der hver har fortalt deres version af begivenhederne. Lukas har ikke flyttet Jesus' ord om skilsmissen til en helt anden episode; Jesus har naturligvis sagt det to gange.

Lukas er naturligvis er enig med Matthæus og Markus (lyder forklaringen), men han er ikke forpligtet til at skrive præcis det samme som de andre. Hvorfor skulle han gentage, hvad både Matthæus og Markus allerede har fortalt? Bibelen er jo tyk nok i forvejen.

Med hensyn til, at Lukas 14,26 beordrer en god kristen til at hade sin kone, sin bror, sin far og mor og hele sin familie, er standardbortforklaringen den med, at "ordene betyder noget andet".

I dette tilfælde (lyder forklaringen) betyder ordet "at hade" i virkeligheden "at elske mindre". Som kristen skal man elske sin kone (og sin familie) mindre, end man elsker Jesus.

Hvad mener Jesus om skilsmisse?

Yderligere Selvmodsigelser