Hvaba?? Sørgede englene for Jesus ude i ørkenen? Hvaba??

En engel sørger for profeten Elias ude i ørkenen.
Elias engel

Da Jesus var blevet døbt, jog Ånden ham ud i ørkenen, hvor han opholdt sig i 40 dage.

Vi får aldrig nogen forklaring på, hvorfor Ånden gjorde dette, men det er formentlig for at give Jesus et alibi. I næste vers bliver Johannes Døberen nemlig fængslet, mens Jesus stadig er ude i ørkenen. Derfor er Guds søn ikke i stand til at frelse Johannes med et eller andet mirakel.

Markus 1,12 Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen.
Markus 1,13 Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham.
Markus 1,14 Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium

Ude i ørkenens brændende sand er der Satan og vilde dyr, men heldigvis også engle, der sørger for ham.

Mange af Jesus' mirakler er kopieret efter historierne om profeterne Elias og Elisa, og Markus' ultrakorte ørkenhistorie hentyder tydeligvis til, dengang Elias fik mad af en engel ude i ørkenen (billedet til højre) og bagefter vandrede i 40 dage til bjerget Horeb.

Matthæus kopierer Markusevangeliet, men han vil hellere fremstille Jesus som den nye Moses. Derfor lader han Satan friste Jesus tre gange ude i ørkenen, ligesom jøderne fristede Moses.

Matthæus 4,2 Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult.
Matthæus 4,3 Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød."
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 4,11 Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Markus 1,13: "[…] og englene sørgede for ham". Markus skriver ikke noget om, at de først lod ham sulte i 40 dage.
Kristen tegneserie

Ifølge Matthæus har englene ikke sørget for Jesus. Han sultede i 40 dage, mens Satan fristede ham: »sig, at stenene her skal blive til brød«. Englene dukker først op, efter at Satan har opgivet at friste Jesus: »og se, der kom engle og sørgede for ham«.

Man kan se, hvorfor Matthæus har ændret i historien: Hvis Jesus havde haft maven fyldt med magisk englemad, ville det ikke have været nær så imponerende, at han kunne modstå Satans fristelse om at forvandle stenene til brød.

Man kan også undre sig over, hvor henne englene dukker op. Ifølge Matthæus har Satan haft Jesus ude på en flyvetur, først til Jerusalems tempel og bagefter til en bjergtop, men Matthæus fortæller ikke noget om, at englene fløj med op til bjergtoppen, før de sørgede for Jesus.

Vi ser den tredje variant i Lukasevangeliet. Her er der nemlig slet ingen engle. Lukas har ellers ikke noget imod at fylde sine historier med engle, men måske har han set problemet: Der er simpelthen ingen logisk grund til, at Guds engle ser på i 40 dage, mens Guds søn sulter, udelukkende for at Satan lettere skal kunne friste ham.

Det er selvfølgelig også muligt, at englene har været der, men bare er faret vild. for Lukas retter i flyveturen, så den starter på bjergtoppen og slutter på templet. Måske har englene ikke været klar over den nye rejseplan, så de har ventet på bjergtoppen?

Hvilken version kan vi så stole på?

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, De synoptiske evangelier