En helt speciel påske En helt speciel påske 
|
Kong Salomon var Verdens klogeste mand. Han fulgte Moses' befaling og ofrede til alle Guds fester, inklusive de usyrede brøds fest, de syv dage, de følger lige efter påsken.
2 Krønikebog 8,12 Dengang bragte Salomo brændofre til Herren på Herrens alter, som han havde bygget foran forhallen;
2 Krønikebog 8,13 han ofrede så meget, som der efter Moses' befaling var fastsat for de enkelte dage, sabbatterne, nymånedagene og ved festerne tre gange om året: de usyrede brøds fest, ugefesten og løvhyttefesten
Mange generationer senere befalede Kong Hizkija at, at hele landet skulle holde påske som krævet af Moseloven. Beskrivelsen af Hizkija's påske fylder hele kapitel 30, og slutter med, at »noget sådant var ikke sket i Jerusalem siden […] Salomos tid«.
2 Krønikebog 30,1 Hizkija sendte bud ud over hele Israel og Juda, og han skrev også breve til Efraim og Manasse om, at de skulle komme til Herrens tempel i Jerusalem og holde påske for Herren, Israels Gud.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 30,16 De stillede sig på deres plads i overensstemmelse med forordningen i gudsmanden Moses' lov; præsterne stænkede blodet, som levitterne rakte dem.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 30,26 Der blev meget stor glæde i Jerusalem, for noget sådant var ikke sket i Jerusalem siden Israels konge Davids søn Salomos tid.
Et par generationer senere fandt Kong Josija Lovbogen inde i templet. Han opdagede, at Moseloven befaler, at folket holder påske:
2 Krønikebog 35,6 Så skal I slagte påskelammet, hellige jer og tilberede det til jeres brødre og gøre det sådan, som Herren har sagt ved Moses."
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 35,18 En sådan påske havde der ikke været holdt i Israel, siden profeten Samuel levede; ingen af Israels konger havde holdt en påske som den, Josija holdt sammen med præsterne og levitterne og alle judæerne og de israelitter, som var til stede, og sammen med Jerusalems indbyggere.
Men forfatteren påstår, at »En sådan påske havde der ikke været holdt i Israel, siden profeten Samuel levede«, hvilket næsten er den samme formulering, som han brugte om Hizkija's påske (den, der ikke var sket siden Salomons tid).
Hvorfor hævder han, at »ingen af Israels konger havde holdt en påske som den, Josija holdt«? Hvorfor har forfatteren glemt Salomon? Hvorfor har han glemt hele kapitel 30 med Hizkija's påske?
John Gill(1) nævner tre grunde til, at Josijas påske var speciel:
And there was no passover like to that kept in Israel,.... So exactly according to the law,
so universally by Israel and Judah, and with such liberality shown by the king, and the chief of the priests and Levites;¨
(John Gill, fremhævelse i original)
Lad os tage dem 1 ad gangen:
»So exactly according to the law«. Hiskija's påske fulgte også Loven. Påsken blev ledet af en hær af levitter og præster »i overensstemmelse med forordningen i gudsmanden Moses' lov« (2 Krønikebog 30,16, citeret foroven).
»universally by Israel and Judah«. Her burde Gill vide bedre. På Josijas tid var Israel (det Nordlige Rige) gået under. Derimod eksisterede Israel måske stadig på Hizkija's tid (eller måske var det lige gået under, og Hizkija's påske var et forsøg på at samle landet igen), og han sørgede for at invitere både det Sydlige og det Nordlige Rige til Jerusalem: »hele Israel og Juda, og han skrev også breve til Efraim og Manasse« (2 Krønikebog 30,1, citeret foroven).
»and with such liberality shown by the king«. Hizkija og hans stormænd var også ualmindeligt generøse:
2 Krønikebog 30,24 for Judas konge Hizkija ydede forsamlingen tusind tyre og syv tusind stykker småkvæg, og stormændene ydede forsamlingen tusind tyre og ti tusind stykker småkvæg. Talrige præster helligede sig,
Selvom Gill mener at kunne finde "hår i suppen", er det stadig svært at se, hvorfor forfatteren ignorerer hele kapitel 30.
Man kan fortsætte, hvor Gill slap, og fokusere på "hullerne i osten" for at forklare, hvorfor Hizkija's påske ikke var en rigtig påske. F.eks. kunne Hizkija ikke holde påsken i årets første måned, men måtte vente til årets anden måned, fordi præsterne ikke kunne nå at rense sig.
Men faktisk giver Moseloven tilladelse til, at påsken udsættes til den anden måned, hvis man bliver forhindret i at holde påsken i den første måned (4 Mosebog 9,10-11).
Det korte med det lange er, at uanset eventuelle opstartsproblemer blev Hizkija's påske udført »i overensstemmelse med forordningen i gudsmanden Moses' lov« (2 Krønikebog 30,16). Bibelen forsikrer os, at Hizkija var en god konge, der »gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne« (2 Krønikebog 29,1-2), så man må formode, at eventuelle småfejl blev rettet op i de følgende år.
Det er stadig underligt, at forfatteren overhovedet ikke omtaler Hizkija's påske (om ikke andet, så for at påpege eventuelle fejl), men i stedet fremhæver Samuel: »En sådan påske havde der ikke været holdt i Israel, siden profeten Samuel levede« (2 Krønikebog 35,18).
Bibelen nævner overhovedet ikke noget om, at Samuel havde holdt nogen påsker.
Fodnoter: (1)
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: 1 og 2 Krønikebog