Vi har før kigget på, om Josefs mor, Rakel, var i live. Men hvad med Josefs farfar, Isak?
Isak var 60 år, da han blev far til Jakob:
1 Mosebog 25,26 Derefter kom hans bror ud; hans hånd holdt fast om Esaus hæl. Ham gav de navnet Jakob. Isak var tres år, da de blev født.
Jakob fik tolv sønner, Israels tolv stammer:
1 Mosebog 35,22 Mens Israel boede der på egnen, gik Ruben hen og lå med sin fars medhustru Bilha. Det fik Israel at vide. Jakob havde nu tolv sønner.
1 Mosebog 35,23 Leas sønner var: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon.
1 Mosebog 35,24 Rakels sønner var: Josef og Benjamin.
1 Mosebog 35,25 Rakels trælkvinde Bilhas sønner var: Dan og Naftali.
1 Mosebog 35,26 Leas trælkvinde Zilpas sønner var: Gad og Asher. Det var de sønner, Jakob fik i Paddan-Aram.
1 Mosebog 35,27 Jakob kom til sin far Isak i Mamre i Kirjat-Arba, det samme som Hebron, hvor Abraham og Isak havde boet som fremmede.
1 Mosebog 35,28 Isak levede 180 år.
1 Mosebog 35,29 Så døde han og gik til sin slægt, gammel og mæt af dage. Hans sønner, Esau og Jakob, begravede ham.
Isak døde, da han var 180, hvor Jakob må have været 120 år.
To kapitler senere er barnebarnet Josef blevet 17 år:
1 Mosebog 37,2 Dette er Jakobs slægtshistorie. Josef var sytten år, og han vogtede får sammen med sine brødre. Han tjente hos de sønner, hans far havde med sine koner Bilha og Zilpa. Og Josef fortalte deres far det onde, han hørte om dem.
Josefs brødre sælger ham to gange til egypterne. I Egypten fortolker han Faraos drøm om de syv fede og de syv magre køer (billedet til højre). Da de syv magre år starter, er han tredive år.
1 Mosebog 41,46 Josef var tredive år, da han trådte i egypterkongen Faraos tjeneste. Josef forlod nu Farao og rejste rundt i hele Egypten.
1 Mosebog 41,47 Landet bugnede i de syv overflodsår.
Efter syv fede år og to år med hungersnød tager Jakob til Egypten med sine 70 efterkommere, hvor han fortæller Farao, at han er 130 år gammel.
1 Mosebog 47,9 Jakob svarede: "Jeg har levet hundrede og tredive år i fremmed land. Få og ulykkelige har mine år været. De når ikke de år, mine fædre levede i fremmed land."
Så kommer vi til pointen: Jakob var 130 år, og Josef var 39 (de tredive år fra 1 Mosebog 41,46 + de syv fede år + to magre år).
Da Josef blev solgt var han 17, det vil sige, det var 22 år siden. Her har Jakob altså været 108 år (130-22).
Isak døde først, da Jakob var 120 år, ergo var han i live yderligere tolv år, dengang Josef blev solgt i kapitel 37.
Så hvorfor døde han i kapitel 35?
Denne selvmodsigelse er ikke så kendt, så der er næppe mange, der har gået i kødet på den.
Man kunne prøve at fifle lidt med kronologien: Måske er der gået en del år fra Josef var 17, til han blev solgt til egypterne?
Men det ville være en underlig oplysning, hvis Bibelen kun fortalte, hvornår Josef begyndte at irritere sine brødre, men ikke fortalte, at der gik yderligere 12 år (eller mere), før de solgte ham.
Man kan foreslå, at man ikke skal læse historien i kronologisk rækkefølge. Isak kan godt være død senere, selvom oplysningen allerede kommer i kapitel 35. Måske skal vi bytte om på kapitel 35 og 37?
Men den holder ikke. Bibelen fortæller, at »Jakob havde nu tolv sønner« (1 Mosebog 35,22), hvorefter vi får alle tolv navne medregnet Josef. Herefter dør Isak.
Der er ingen antydning af, at Josef på dette tidspunkt er borte, fordi han er solgt som slave til egypterne.
Mærker: 1 Mosebog, Stamtavler