Vred med og uden årsag

Jesus bliver vred — **med** årsag.

Lad os se en gang til på det vers, vi lige har kigget på:

Matthæus 5,22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.

Men problemet var, at Jesus ofte blev vred på sine jødiske "brødre":

Johannes 2,15 Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde.

Markus 3,5 Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: "Ræk hånden frem!" Han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen.

Jesus var faktisk meget "emotionel". Han blev rasende på en spedalsk og rasende på et figentræ. Indbyggerne i Tyrus og Sidon skulle styrtes ned i dødsriget, fordi de ikke var tilstrækkeligt imponerede af hans tryllekunster.

Skal Jesus så »kendes skyldig af domstolen«?

Kristne bortforklaringer

I næsten 2.000 år har den græske originaltekst været forfalsket. En from forfalsker havde tilføjet ordene "uden årsag":

Matthæus 5,22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
(Dansk Bibel fra 1907)

Og selvfølgelig havde Jesus altid en god årsag til at gøre, som han gjorde. Han var jo ikke Guds søn for ingenting.

Tjek de 6.000 forfalskninger i Det Nye Testamente, eller analysér verset ved hjælp af konkordansen og se, hvordan ordet "eikê" er tilføjet.

Yderligere selvmodsigelser

Mærker: Matthæus, Markus, Johannes, Bjergprædikenen, Forfalskninger