Hvaba?? Det Sydlige og det Nordlige Rige Hvaba??

Bibel fra 1609
Bibel fra 1609

Davids evige kongerige fik hurtigt problemer, og snart blev Davidsriget delt i to: Det Sydlige Rige kaldet Juda, og det Nordlige kaldet Israel (eller Samaria).

I Første og Anden Kongebog følger handlingen begge de to kongehuse, og hver gang en ny konge træder til, får vi ikke kun at vide, hvor længe han regerede, men også hvor langt inde i den modsatte kongerække dette sker. F.eks. blev Akazja af Israel kronet det år, hvor Joshafat havde været konge over Juda i 17 år:

1 Kongebog 22,52 Akazja, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i Judas konge Joshafats syttende regeringsår, og han regerede to år over Israel.

Problemet er, at tallene ikke hænger sammen. F.eks. sker opdelingen i af Davidsriget i 1 Kongebog kapitel 12, hvor Rehabeam (Salomons søn) og Jeroboam bliver konger over de to nye riger. Nogle generationer senere bliver begge landes konger, Joram og Akazja, myrdet samtidigt: »Jehu lagde en pil på buen og ramte Joram i ryggen, så pilen gik gennem hjertet […] Da Judas konge Akazja så det, flygtede han […] De ramte ham, […] men han fortsatte flugten til Megiddo, hvor han døde« (2 Kongebog 9,24-27).

Rent logisk burde summen af regeringsperioder i de to lande på dette tidspunkt være ens, men fra Rehabeam til Akazja af Juda får vi 95 år(1), mens vi får 98 år fra Jeroboam til Joram af Israel.(2)

Men problemerne starter endnu tidligere: Vi så foroven i 1 Kongebog 22,52, at Akazja af Israel blev kronet i Joshafat af Judas 17. regeringsår, Det vil sige, at vi for Judas kongerække får 78 år,(3) men alligevel er der gået 84 år i det Nordlige Rige(4)).

Det underlige (og frustrerende) er, at forfatteren ikke en eneste gang giver os en "mellemregning" og oplyser årstallet i forhold til et eller andet fikspunkt. Vi får aldrig at vide (for eksempel), at "dette var 3.271 år efter verdens skabelse" eller "i det tooghalvfemsende år efter, at Salomo grundlagde Herrens tempel".

Kristen bortforklaring #1

Folk, der prøver at få rede i disse stamtavler (og måske oveni købet at harmonisere dem med den tilsvarende slægtstavle i Førte og Anden Krønikebog), bliver i reglen tvunget til at postulere, at nogle af regeringsperioderne har overlappet hinanden, fordi sønnen har bistået sin far i en periode. på den måde lykkedes det f.eks. Biskop James Ussher at "spare" syv år i regnskabet.

Problemet er, at dette meget let bliver en glidebane, for hvis der har været "parallelle regeringer" de steder, hvor noget skal bortforklares, hvorfor kan der så ikke også have været parallel regering de steder, hvor tallene passer?

Kristen bortforklaring #2

Man kan også bruge den modsatte strategi: Måske har der været perioder, hvor kongetronen har stået tom?

Da Biskop Ussher skrev sin berømte kronologi i 1650, postulerede han, at der havde været 11½ år uden konge i Det Nordlige Rige mellem Jeroboam II af Israel og hans søn Zekarja, selvom der ikke er antydning af dette i teksten: »In which troubled and tempestuous state of things, all was reduced to a plain Anarchie among them: which lasted eleven years and a half«.

Ussher postulerede også ni års mellemrum mellem Peka af Israel og Hosea, Elas søn: »yet by reason of stirs and tumults, which arose thereupon, he could not presently enjoy it: but that state continued in confusion, and in a kinde of Anarchy, for the space of 9 years«.

Her har vi igen problemet med glidebanen. Hvis man kan opfinde "mellemrum" de steder, hvor noget skal bortforklares, hvorfor kan der så ikke også have været "mellemrum" de steder, hvor tallene passer?

Kristen bortforklaring #3

En forklaring, der stammer fra Edwin R. Thiele (1895-1986), er, at de to kongeriger brugte forskellige systemer.

  1. Det Sydlige Rige fulgte en kalender, hvor det nye år startede ved efterårsjævndøgn, mens Det Nordlige Rige lod det nye år starte om foråret.

  2. Det Nordlige Rige regnede regeringsperioden fra starten af det år, hvor kongen blev kronet, mens Det Sydlige Rige regnede perioden fra starten af det følgende år — dog kun indtil Dronning Atalja.

Man kan kun undre sig over, at en guddommeligt inspireret forfatter ikke kan forklare sådanne afgørende detaljer for sine stakkels læsere. Hvorfor giver han ikke nogle "mellemregninger", som f.eks. "dette var 3.271 år efter verdens skabelse" eller "i det tooghalvfemsende år efter, at Salomo grundlagde Herrens tempel"?

Venstre Højre

Eksternt Link

Yderligere Selvmodsigelser


Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Fra Rehabeam til Akazja af Juda:

1 Kongebog 14,21: »Salomos søn Rehabeam […] regerede sytten år«, 1 Kongebog 15,1-2: »Abija regerede tre år«, 1 Kongebog 15,9-10: »Asa […] regerede enogfyrre år«, 1 Kongebog 22,41-42: »Joshafat, Asas søn, […] regerede femogtyve år«, 2 Kongebog 8,16-17: »Joram […] søn af Judas konge Joshafat […] regerede otte år«, 2 Kongebog 8,25-26: »Akazja […] søn af Judas konge Joram […] regerede ét år«.

Fra Jeroboam til Joram af Israel:

1 Kongebog 14,20: »Jeroboam regerede toogtyve år«, 1 Kongebog 15,25: »Jeroboams søn Nadab […] regerede to år«, 1 Kongebog 15,33: »Akijas søn Basha ... regerede fireogtyve år«, 1 Kongebog 16,8: »Bashas søn Ela […] regerede to år«, 1 Kongebog 16,23: »Omri […] regerede tolv år«, 1 Kongebog 16,29: »Omris søn Akab […] regerede toogtyve år«, 1 Kongebog 22,52: »Akazja, Akabs søn, regerede to år«, 2 Kongebog 3,1: »Joram, Akabs søn regerede tolv år«.

Fra Rehabeam til Joshafat af Juda's 17. år:

1 Kongebog 14,21: »Salomos søn Rehabeam […] regerede sytten år«, 1 Kongebog 15,1-2: »Abija regerede tre år«, 1 Kongebog 15,9-10: »Asa […] regerede enogfyrre år« + 17.

Fra Jeroboam til Akazja af Israel:

1 Kongebog 14,20: »Jeroboam regerede toogtyve år«, 1 Kongebog 15,25: »Jeroboams søn Nadab […] regerede to år«, 1 Kongebog 15,33: »Akijas søn Basha ... regerede fireogtyve år«, 1 Kongebog 16,8: »Bashas søn Ela […] regerede to år«, 1 Kongebog 16,23: »Omri […] regerede tolv år«, 1 Kongebog 16,29: »Omris søn Akab […] regerede toogtyve år«.


Mærker: 1 og 2 Kongebog, 1 og 2 Krønikebog, Stamtavler


Op til sektion om Selvmodsigelser