Eksil

Det lakkede mod enden for Davids evige kongerige. Den store Nebukadnesar ødelagde byen i sit 8. regeringsår:

2 Kongebog 24,11 Babylonerkongen Nebukadnesar kom selv til stede, mens hans folk belejrede byen,
2 Kongebog 24,12 og Judas konge Jojakin overgav sig til ham sammen med sin mor, sine folk, sine stormænd og hofmænd; i sit ottende regeringsår tog babylonerkongen ham til fange.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 24,14 Så førte han hele Jerusalem i eksil, alle stormændene og de velstående, ti tusind i alt, og alle håndværkerne og finsmedene. Der blev ikke andre tilbage end de fattigste af landbefolkningen.
2 Kongebog 24,15 Han førte Jojakin i eksil til Babylon, og kongens mor, hans hustruer, hans hofmænd og de mægtige i landet førte han også i eksil fra Jerusalem til Babylon.
2 Kongebog 24,16 Alle krigere, syv tusind mand, og tusind håndværkere og finsmede, der alle var øvede krigere, førte babylonerkongen i eksil til Babylon.

»Hele Jerusalem« blev ført i eksil, herunder 10.000 stormænd, 7.000 krigere og 1.000 håndværkere: »Der blev ikke andre tilbage end de fattigste«.

Elleve år senere var den gal igen, og Nebukadnesar ødelagde byen og blindede kong Sidkija i sit 19. regeringsår:

2 Kongebog 25,8 På den syvende dag i den femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom babylonerkongens tjener Nebuzar'adan, chefen for livvagten, til Jerusalem.
2 Kongebog 25,9 Han stak ild på Herrens tempel og på kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der tilhørte rigmændene, brændte han ned.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 25,11 Chefen for livvagten, Nebuzar'adan, førte dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af folket i eksil.
2 Kongebog 25,12 Kun nogle af de fattigste i landet lod han blive tilbage til at arbejde i vingårdene og på markerne.

Babylonerne brændte alle rigmændenes huse ned, hvilket var lidt formålsløst, eftersom de 10.000 rigmænd var blevet ført i eksil for elleve år siden. De førte »resten af folket i eksil«, selvom de allerede var i eksil, og kun »nogle af de fattigste i landet lod han blive tilbage«, selvom der jo ikke havde været andre end de fattigste i de sidste elleve år.

Jeremias 52,28 Dette er tallet på de folk, som Nebukadnesar førte i eksil: i det syvende år 3023 judæere,
Jeremias 52,29 i hans attende år 832 personer fra Jerusalem,
Jeremias 52,30 i hans treogtyvende år førte chefen for livvagten, Nebuzar'adan, 745 judæere i eksil, i alt 4600 personer.

Kongebøgerne kendte til to eksileringer: I Nebukadnesars 8. og 19. år, mens Jeremias har tre: I Nebukadnesars 7., 18. og 23. år.

Jeremias påstår, at der blev eksileret »i alt 4600 personer«, mens Kongebøgerne hævder, at allerede første eksilering omfattede 10.000 stormænd, 7.000 krigere og 1.000 håndværkere plus det løse.

Hvorfor var der overhovedet mere end en eksilering, når Bibelen forsikrer os, at »Hele Jerusalem« blev ført i eksil under den første, og at »Der blev ikke andre tilbage end de fattigste«?

Bibelen har den pudsighed, at næsten hele Jeremias kapitel 52 stort set ordret også findes i 2 Kongebog 24,18 - 25,30.

Det eneste, der mangler, er netop de tre vers i Jeremias 52,28-30, der giver de fleste af problemerne på nærværende side. Denne forfatter har åbenbart valgt at fjerne selvmodsigelsen.

De tre vers i Jeremias 52,28-30 er ikke med i den græske teksttradition, Septuaginta.

Septuaginta var skrevet til de græsktalende jøder i diasporaen. Netop på grund af disse eksileringer levede der langt flere jøder rundt omkring i Romerriget, end i selve Israel, og disse var altså fri for denne selvmodsigelse.

Jødernes eksil

Yderligere Selvmodsigelser