Hvaba?? Forbyder Bibelen slaveri? Hvaba??

Kristent slaveri.
Slaveri

Der er ikke så meget at tage fejl af: Bibelen går utvetydigt ind for slaveri. Bibelen fortæller, hvor man køber slaver, hvad de skal koste, hvordan de skal behandles, og hvordan man skal skære i deres tissemænd.

Lad os nøjes med et enkelt, kort eksempel:

3 Mosebog 25,44 De trælle og trælkvinder, du vil have, kan I købe af folkene omkring jer.

Men hvis man kigger længe nok i Bibelen, er det faktisk muligt at finde to steder, der ser ud til at være imod slaveri:

2 Mosebog 21,16 Den, der røver et menneske og sælger det eller selv beholder det, skal lide døden.

5 Mosebog 23,16 En træl, der er rømmet fra sin herre og har søgt tilflugt hos dig, må du ikke udlevere til hans herre.
5 Mosebog 23,17 Han må slå sig ned hos dig på det sted, han selv vælger, i den af dine byer, han synes om, og du må ikke udnytte ham.

Vil det sige, at Bibelen lige pludselig er imod slaveri? Og hvorfor er der så ingen gode jøder og kristne, der har brugt disse to skriftsteder til at plædere imod slaveri? Hvorfor citerede Paulus ikke disse vers, da han skrev til Filemon for at få Onesimos frigivet?

Jødisk bortforklaring #1

Når 2 Mosebog 21,16 forbyder at, man "røver et menneske", er det selvfølgelig underforstået, at "menneske" betyder israelit. Dette fremgår også af det tilsvarende forbud i 5 Mosebog 24,7: »Hvis det bliver opdaget, at en mand har røvet en af sine landsmænd, en israelit«.

Det fremgår også med al ønskelig tydelighed af diverse "targums" dvs. frie genfortællinger på aramæisk. Den berømte Onkelos Targum gengiver 2 Mosebog 21,16 sådan:

And whosoever stealeth a soul of the house of Israel and selleth him, or if he be found in his hand, shall be surely put to death.

Den knap så kendte Jonathan Targum er enig og oplyser supplerende, at dødsstraffen skal eksekveres ved kvælning:

And he who stealeth a soul of the children of Israel, and selleth him, or if he be found in his possession, shall die by strangling.

Se evt. det eksterne link.

Jødisk bortforklaring #2

Den græske teksttradition, Septuaginta, skærer også ud i pap, at beskyttelsen kun gælder for "Israels børn".

2 Mosebog 21,16 {021:17} Whosoever shall steal one of the children of Israel, and prevail over him and sell him, and he be found with him, let him certainly die.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Septuaginta var skrevet til de græsktalende jøder i diasporaen (der levede langt flere jøder rundt omkring i Romerriget, end i selve Israel).

Jødisk bortforklaring #3

Den jødiske rabbi Rashi(1) koncentrerede sig om forskellen på 2 Mosebog 21,16 og 5 Mosebog 24,7. Hvorfor står begge vers i Bibelen?

And whoever kidnaps a man: Why was this said [here since the law of kidnapping is mentioned elsewhere (Ho'il Moshe)]? Since it says (Deut. 24:7): "Should a man be found stealing a person from among his brothers" [meaning from the children of Israel, and he has worked with him and sold him, that thief shall die, and you shall clear away the evil from your midst]. [From here] I know only [that] a man who kidnapped a person [is liable to death]. How do I know if a woman, one of indeterminate sex, or a hermaphrodite kidnap [a person, that they too are liable to death]? Therefore, the Torah states: "And whoever kidnaps a man and sells him." And since it says here: "And whoever kidnaps a man," I know only that one who kidnaps a man [is liable to death]. How do I know that if one kidnaps a woman [he is also liable. to death]? Therefore, the Torah states (Deut. 24: 7): "stealing a person." Therefore, both of them [both verses] were needed; what one [verse] left out the other [verse] filled in [lit., revealed]. -[From Mechilta, Sanh. 85b]
(Fed skrift i original)

Rashi mente, de to vers supplerer hinanden: 2 Mosebog 21,16 forbyder alle folk at stjæle mennesker, forbuddet gælder ikke kun mænd, for kvinder, folk af ubestemt køn og hermafroditter må heller ikke stjæle mennesker. På sin side udvider 5 Mosebog 24,7 beskyttelsen til også at gælde flygtede kvindelige slaver.

Rashi kommer ikke ind på, at det kun er 5 Mosebog 24,7, der nævner »en af sine landsmænd, en israelit«, men det må være vel også være nok, at det står i det ene vers, hvis de to vers supplerer hinanden.

Jødisk bortforklaring #4

Med hensyn til den flygtede slave i 5 Mosebog 23,16-17, gør Onkelos Targum det klart, at det handler om slaver, der er flygtet fra ikke-jøder:

Thou shalt not deliver up a slave of the Gentiles into the hand of his master, when he hath escaped to thee from his master;

Jonathan Targum er enig: Slaven er ikke flygtet fra rettroende, jødiske slaveejere, men fra afgudsdyrkere og deres afgudsdyrkelse:

Thou shalt not deliver up a stranger into the hand of the worshipper of idols; (the sojourner) who hath escaped to be among you shall be under the protection of My Shekinah; for therefore he hath fled from his idolatry.

Kristen bortforklaring #1

The Cambridge Bible for Schools and Colleges pointerer, at befalingen om den flygtede slave i 5 Mosebog 23,16-17 åbenbart er henvendt til hele nationen: »i den af dine byer, han synes om«.

Dette indikerer, at der er tale om slaver, der er flygtet fra et fremmed land. Der er altså ikke tale om at give husly til naboens slaver.

Kristen bortforklaring #2

Normalt er jeg glad for at citere den lærde John Gill(2), men i dette tilfælde ser man, at han levede i en tid, hvor slavehandel stadig var respektabelt.

Thou shall not deliver unto his master the servant which is escaped from his master unto thee. That is, one that has been used ill by a cruel and tyrannical master, and was in danger of his life with him, or of being lamed by him, and therefore obliged to make his escape from him on that account; such an one, when he fell into the hands of an Israelite, was not to be taken and bound, and sent back to his master again, but was to be retained till his master's anger subsided; or however until inquiry could be made into the cause of the difference between him and his master, and matters be made up between them to mutual satisfaction; or if it appeared that the flight of the servant was just, and it was not safe for him to return to his master, then he was to be used as hereafter directed; for it cannot be thought that this law was made to encourage and protect every idle, disobedient, and fugitive servant, which would be very sinful and unjust: the Jewish writers generally understand it of the servants of idolaters fleeing for the sake of religion;
(Fed skrift i original)

Gill formoder uden nogen særlig begrundelse, at reglerne kun gælder i tilfælde af, at en ond og tyrannisk herre har sat slavens liv og helbred på spil, og at opholdet kun skal vare, indtil slavens herre er kølet ned igen.

Gill mener bestemt ikke, at Loven skulle være skrevet for at "opmuntre og beskytte enhver doven, ulydig og flygtende tjener, hvilket ville være meget syndigt og uretfærdigt".

5 Mosebog 24,7: Hvis det bliver opdaget, at en mand har røvet en af sine landsmænd, en israelit, og udnyttet og solgt ham, da skal tyven dø. Du skal udrydde det onde af din midte.

Eksternt Link

Yderligere selvmodsigelser

Fodnoter: (1) (2)

Rashi levede fra 1040 til 1105 og hed egentlig Shlomo Yitzhaki, men han er mere kendt under akronymet RAbbi SHlomo Itzhaki.
John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.


Mærker: 2 Mosebog, 5 Mosebog